Dokumentarserien

VREDENS ANSIGT

Jeg mødes igen med Abu Haroun fra en væbnet Fatah-enhed i Gaza-striben, som nogle måneder forinden havde truet mig til at forlade området.
Jeg mødes igen med Abu Haroun fra en væbnet Fatah-enhed i Gaza-striben, som nogle måneder forinden havde truet mig til at forlade området.

I sommeren 2006 i kølvandet på den såkaldte Muhammed-tegningekrise lavede jeg en TV-dokumentarserie, som vi kaldte ”Vredens Ansigt”, om situationen i en række af de arabiske lande, hvor der havde været anti-danske demonstrationer og optøjer.

Få måneder forinden var Dannebrog, billeder af statsminister Anders Fogh Rasmussen og danske ambassader blevet brændt af rundt om i Mellemøsten. Danmark befandt sig pludselig helt uvant i ”stormens øje” på grund af mange muslimers vrede over de Muhammed-tegninger, Jyllands-Posten havde offentliggjort.

I dokumentarserien på tre afsnit forsøger jeg på en uhøjtidelig facon og uden for megen ekspertsnak så at sige at komme om bag”Vredens Ansigt”.  Tale med nogle af de mennesker, som havde været vrede og ude for at demonstrere. En vrede der kom som en total overraskelse for mange danskere.

Billedet af Jesus i kristendommen er naturligvis anderledes end billedet af profeten Muhammed er det i islam. Det skyldes både forskelle i de to kulturer og tankeverdener – det kristne Vesten overfor det muslimske Arabien. Det skyldes også en voldsom indestængt utilfredshed i den arabiske verden over deres egne ofte korrupte, brutale og inkompetente regimer og myndigheder. Vi i Vesten bliver så også ofte mål for den vrede, fordi vi i mange tilfælde støtter disse regimer eller har venskabelige forbindelser med dem.

De fleste regimer i den arabiske og muslimske verden er forskellige udgaver af autokratiske og totalitære diktaturer, som ikke nyder nogen form for legitimitet i deres egne befolkninger, derfor tillader næsten ingen af dem åben kritik af systemet. Af samme grund er enhver form for demonstrationer og protester bandlyst.

Der har dog i de arabiske lande traditionelt været to ”legitime” mål for vrede, raseri og protester: USA og Israel. På den måde er USA og Israel i den arabiske verden kommet til at repræsentere alt ondt, uanset om de har noget som helst ansvar for det eller ej, for der er jo bred enighed – selv fra regimets side – om at de to lande i hvert fald er skyldige i det meste. Og med Muhammed-tegningerne kom Danmark for en tid med i denne gruppe.

Disse ”legitime” mål for offentlige protester bliver af myndighederne ofte brugt som en slags ”sikkerhedsventil”, som med minimal risiko for regimet selv, kan bruges til fra tid til anden at lukke ”overtrykket” ud, så vreden ikke eksploderer ukontrolleret og ender med at true selve regimets egen overlevelse.

Da det bliver kendt i Mellemøsten, at en dansk avis har offentliggjort tegner af profeten Muhammed, har Fatah-bevægelsen i det palæstinensiske selvstyre lige tabt valget til Hamas. Men Fatah har ikke til sinds frivilligt at afgive magten frivilligt. Hamas havde kritiseret Fatah for ikke at være islamiske nok, så Danmarks ”hån” af profeten Muhammed giver Fatah en velkommen mulighed for at polere sine islamiske akkreditiver. Derfor udnyttede de Muhammed-tegningerne i deres egen interne magtkamp med Hamas. Vredesdemonstrationerne i de palæstinensiske områder, hvor danske flag bliver brændt af, har i virkeligheden meget lidt med Danmark at gøre.

I Syrien står præsident Bashar al-Assad lige overfor offentliggørelsen af en mulig meget kritisk FN-rapport om hans efterretningstjenestes og regimes involvering i mordet på nabolandet Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri, så han har også brug for en ydre fjende, til at tage opmærksomheden væk fra sine egne lokale problemer.

Og sådan var det de fleste steder. Tegningerne blev brugt i helt andre lokale sammenhænge, end vi i Danmark troede. Muhammed-tegningerne blev så at sige fra allerførste dag ”statister” i det bizzare skuespil, der bar deres navn.

Det var det, jeg forsøgte at fortælle i dokumentarserien ”Vredens Ansigt”, som du kan se eller gense herunder.




Jeg har været nødt til at klippe hvert afsnit af ”Vredens Ansigt” op i tre bidder, for at kunne lægge videoerne ud på YouTube. Derfor denne lidt ulogiske opdeling i tre ”underafsnit”.

 


Vredens Ansigt – afsnit 1:
KAMELENS RYG
 

Hvem stod bag demonstrationerne imod Danmark? Og hvad føler folk i Mellemøsten i dag? Vi forsøger at sætte ansigt på vreden.

Og – vi forsøger at komme om bag Muhammed-konflikten – og finde ud af, hvad det i virkeligheden var, der – som man siger på arabisk – var ”strået der brækkede kamelens ryg”.



1. afsnit, 1. bid: Min redaktør bad mig om at tage til Gaza for at finde nogen af de vrede demonstranter, vi havde filmet få måneder forinden, og direkte spørge dem, hvad det var, der havde gjort dem så vrede, og også at finde ud af, hvad der nu var situationen. Det var sværere end jeg troede, men jeg gjorde det, og det bragte mig til Munzer Mustaha og Abdul Hassan al-Helo. Den ene er stadigvæk vred. Den anden har næsten glemt vreden imod Danmark.



1. afsnit, 2. bid: Min gamle, gode ven, den palæstinensiske psykolog Iyad al-Sarraj, giver en psykoanalyse af araberen og hans vrede, og via Syrien kommer vi til Beirut i Libanon, hvor den hyggelige professor Tarif Khalidi fortæller os om billedet af Muhammed i islam… dog uden at være i besiddelse af et eneste billede af ham. Vi er nemlig ikke i en billede-kultur men tværtimod i en fortælle-kultur, hvilket vi illustrerer på et arabisk kaffehus i Damaskus.





1. afsnit, 3. bid: Hele denne del af afsnit 1 udspiller sig ude i den arabiske ørken – hos beduinerne i Wadi Rum i det sydlige Jordan op mod grænsen til Saudiarabien. Her forsøger jeg sammen med gamle venner at nærme mig spørgsmålet om, hvorfor man i den her del af verden altid har følt, at man har været nødt til at forsvare – nogle gange med vold – det, man opfatter som sin ret.

 


 

Vredens Ansigt – afsnit 2:
DRØMMEN OM KALIFATET


Hvad er det egentlig for en mellemøstlig virkelighed, Muhammed-krisen udspillede sig i? Og hvad er kilden til den dybe vrede, der blandt andet også kommer til udtryk i islamistisk terrorisme.

Islamisk historie fortæller at et ideelt og retfærdigt samfund eksisterede under og lige efter profeten Muhammeds død, dengang den arabiske verden blev regeret af de første kaliffer.

Islamisk historie fortæller at et ideelt og retfærdigt samfund eksisterede under og lige efter profeten Muhammeds død, dengang den arabiske verden blev regeret af de første kaliffer. Men i dag er dette retfærdige islamiske samfund for længst forsvundet, og muslimerne er fanget i en konflikt mellem på den ene side – deres egne korrupte og inkompetente myndigheder, og på den anden – Drømmen om Kalifatet.

Islamisk historie fortæller at et ideelt og retfærdigt samfund eksisterede under og lige efter profeten Muhammeds død, dengang den arabiske verden blev regeret af de første kaliffer. Men i dag er dette retfærdige islamiske samfund for længst forsvundet, og muslimerne er fanget i en konflikt mellem på den ene side – deres egne korrupte og inkompetente myndigheder, og på den anden – Drømmen om Kalifatet.

Islamisk historie fortæller at et ideelt og retfærdigt samfund eksisterede under og lige efter profeten Muhammeds død, dengang den arabiske verden blev regeret af de første kaliffer. Men i dag er dette retfærdige islamiske samfund for længst forsvundet, og muslimerne er fanget i en konflikt mellem på den ene side – deres egne korrupte og inkompetente myndigheder, og på den anden – Drømmen om Kalifatet.


 

2. afsnit, 1. bid: Vi er igen tilbage i Gaza-striben, hvor vi ser, at Muhammed-tegningerne faldt ind i en lokal konflikt mellem Hamas og Fatah. Og vi møder Abu Haroun, som i sin tid truede mig til at forlade Gaza-striben. Nu opsøger jeg ham igen, og spørger hvorfor? Herfra tager vi til Kairo i Egypten, hvor det bliver klart, at vreden i vid udstrækning har lokale rødder.





2. afsnit, 2. bid: I Egypten bliver det klart, hvad nogle af problemerne bunder i: Den afgrundsdybe kløft mellem rig og fattig. Vi besøger en rig familie, som stammer fra Egyptens aristokrati, og en fattig familie, der bor mellem gravstenene på en kirkegård. De sociale konflikter fører til vrede og vold. Men der er kræfter, der kæmper imod den vold, som udøves i islams navn. Vi besøger stor-sheikhen af Al-Azhar – det nærmeste vi kommer en pave i sunni-islam.





2. afsnit, 3. bid: Den arabiske verden har oplevet en medieeksplosion. På den ene side bringer det informationer, mange ikke har haft adgang til tidligere, og deri kan der ligge et håb om mere frihed og demokrati i fremtiden. Men det har også givet de militante islamister en kanal til at sprede deres vrede og propaganda. Tilbage i Al-Azhar-moskéen oplever vi, hvordan denne vrede ofte eksploderer i kølvandet på fredagsbønnen.

 


 

Vredens Ansigt – afsnit 3:
BAG SLØRET

 

Vi er nok vokset op i helt forskellige kulturer – araberne og os i den vestlige verden. Og der er da heller ikke mangel på konflikter imellem os. Men hvor forskellige er vi i virkeligheden, når vi kommer om bagved? Hvad er det for en verden, og hvad er det for mennesker, der så at sige gemmer sig bag sløret?





3. afsnit, 1. bid: Den arabiske verden har traditionelt forsøgt at holde kvinder omme bagved et slør. I husene og i klædedragten. Nogle vil sige, at det er en afskærmning for kvindens erotiske udstråling, og imod mænds lystne blikke. Men den selvsamme arabiske verden er besat af mandens seksuelle formåen, i en sådan grad at det gamle krydderimarked bugner af gamle husråd og heksemedicin, som skal sikre manden uanede evner i sengen. Og vi ser også på moden indenfor tilsløring.





3. afsnit, 2. bid: Unge egyptere ønsker frihed og demokrati, bliver vi fortalt på American University i Kairo. Vi får vores kvindelige assistent klædt ud i abaya og niqab – den mest konservative tilsløring, og vi møder Mona Abdel Ghani, som gik fra at være et letpåklædt sexsymbol til nu at have sit eget islamiske TV-show, hvor hun prædiker moderat, tolerant Islam.


 

3. afsnit, 3. bid: Danske Susanne Mathiesen laver et foto-projekt i Kairo, hvor hun lader ganske almindelige egyptere fotografere sig selv, deres liv og deres drømme, for via disse fotos at gøre os i Danmark klogere på en del af verden, vi kender så lidt til. Og vi er også til litterær café, hvor vi møder forfatteren Alaa al-Ashwany, hvis bog ”Yacoubians Hus”, der ubarmhjertigt tager fat på alle den arabiske kulturs tabuemner, har sat sindene i bevægelse i Egypten.