I sommeren 2006 i kølvandet på Muhammed-tegningekrisen lavede jeg dokumentarserien ”Vredens Ansigt” i tre afsnit. Få måneder forinden var Dannebrog, billeder af statsminister Anders Fogh Rasmussen og danske ambassader blevet brændt af rundt om i Mellemøsten. Danmark befandt sig pludselig helt uvant i ”stormens øje” på grund af mange muslimers vrede ober Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
I denne dokumentarserie på tre afsnit forsøger jeg på en uhøjtidelig facon og uden ekspertsnak så at sige at komme bag om ”Vredens Ansigt”. En vrede som kom som en total overraskelse for mange danskere.
Billedet af Jesus i Kristendommen er naturligvis anderledes en billedet af profeten Muhammed er det i Islam. Det skyldes både forskelle i de to kulturer – det kristne Vesten overfor det muslimske Arabien. Det skyldes også en voldsom indestængt utilfredshed i den arabiske verden over ens egne ofte korrupte og inkompetente myndigheder, hvor vi i Vesten så også bliver mål for vreden, fordi vi ofte støtter disse regimer.
De fleste regimer i den arabiske og muslimske verden er forskellige udgaver af autokratiske og totalitære diktaturer, som ikke har legitimitet i deres egne befolkninger, derfor tillader næsten ingen af dem åben kritik af systemet. Derfor er enhver form for demonstrationer og protester bandlyst.
Der har dog traditionelt været to ”legitime” mål for vrede og raseri: USA og Israel. Og med Muhammed-tegningerne kom Danmark for en tid med i denne gruppe.
Disse ”legitime” mål for offentlige protester bliver af myndighederne brugt som en ”sikkerhedsventil”, som uden risiko for regimet, kan bruges til fra tid til anden at lukke ”overtrykket” ud, så det ikke eksplodere og risikere at svække regimet selv.
I det palæstinensiske selvstyre havde Fatah lige tabt valget til Hamas, men var ikke til sinds frivilligt at afgive magten. Hamas havde kritiseret Fatah for ikke at være islamiske nok, så ”hånen” af profeten Muhammed i Danmark gav Fatah en mulighed for at polere sine islamiske akkreditiver. Derfor udnyttede de Muhammed-tegningerne.
I Syrien stod præsident Bashar al-Assad lige overfor offentliggørelsen af en mulig meget kritisk FN-rapport om hans efterretningstjenestes og regimes mulige involvering i mordet på nabolandet Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri, så han havde også brug for en ydre fjende, til at tage opmærksomheden bort fra sine egne problemer.
Og sådan var det de fleste steder. Tegningerne blev brugt i helt andre lokale sammenhænge, end vi i Danmark troede. Muhammed-tegningerne blev så at sige fra allerførste dag ”statister” i det bizzare skuespil, der bar deres navn.
* * *
Jeg har været nødt til at klippe hvert afsnit af ”Vredens Ansigt” op i tre bidder, for at kunne lægge videoerne ud på YouTube. Derfor denne lidt ulogiske opdeling i tre ”underafsnit”.
Vredens Ansigt - Afsnit 1: Kamelens Ryg
Hvem stod bag demonstrationerne imod Danmark? Og hvad føler folk i Mellemøsten i dag? Vi forsøger at sætte ansigt på vreden.
Og – vi forsøger at komme om bag Muhammed-konflikten – og finde ud af, hvad det i virkeligheden var, der – som man siger på arabisk – var ”strået der brækkede kamelens ryg”.
1. Min redaktør bad mig om at tage til Gaza for at finde nogen af de vrede demonstranter, vi havde filmet få måneder forinden, og direkte spørge dem, hvad det var, der havde gjort dem så vrede, og også at finde ud af, hvad der nu var situationen, så det gjorde jeg, og det bragte mig til Munzer Mustaha og Abdul Hassan al-Helo. Den ene er stadigvæk vred. Den anden har næsten glemt vreden imod Danmark.
2. Min gode ven, den palæstinensiske psykolog Iyad al-Sarraj, giver en psykoanalyse af araberen, og via Syrien kommer vi til Beirut i Libanon, hvor den hyggelige professor Tarif Khalidi fortæller os om billedet af Muhammed i Islam uden at kunne vise et eneste billede af ham. Vi er nemlig ikke i en billede-kultur men tværtimod i en fortælle-kultur, hvilket vi illustrerer på et arabisk kaffehus i Damaskus.
3. Hele dette afsnit udspiller sig ude i den arabiske ørken – hos beduinerne i Wadi Rum i det sydlige Jordan op mod grænsen til Saudiarabien. Her forsøger jeg sammen med gamle venner at nærme mig, hvorfor man i den her del af verden altid har følt, at man har været nødt til at forsvare det, man opfatter som sin ret.
Vredens Ansigt - Afsnit 2: Drømmen om Kalifatet
Hvad var det for en mellemøstlig virkelighed, Muhammed-krisen udspillede sig i? Og hvad er kilden til den islamistiske terrorisme.
Islamisk historie fortæller om et ideelt og retfærdigt samfund, dengang den arabiske verden blev regeret af kalifferne.
Men i dag er muslimerne er fanget i en konflikt mellem på den ene side – deres egne korrupte og inkompetente myndigheder, og på den anden – Drømmen om Kalifatet.
1. Vi er igen tilbage i Gaza-striben, hvor vi ser, at Muhammed-tegningerne faldt ind i en lokal konflikt mellem Hamas og Fatah. Og vi møder abu Haroun, som i sin advarede mig mod at blive i Gaza-striben. Herfra tager vi til Kairo i Egypten, hvor det bliver klart, at vreden i vid udstrækning har lokale rødder.
2. I Egypten bliver det klart, hvad nogle af problemerne bunder i: Den afgrundsdybe kløft mellem rig og fattig. Vi besøger en rig familie, som stammer fra Egyptens aristokrati, og en fattig familie, der bor mellem gravstenene på en kirkegård. De sociale konflikter fører til vrede og vold. Men der er kræfter, der kæmper imod den vold, som udøves i Islams navn. Vi besøger stor-sheikhen af Al-Azhar.
3. Den arabiske verden har oplevet en medieeksplosion. På den ene side bringer det informationer, mange ikke havde adgang til før. Men det har også givet de militante islamister en kanal til at sprede deres vrede og 0propaganda. Tilbage i Al-Azhar-moskéen oplever vi, hvordan vreden ofte eksploderer i kølvandet på fredagsbønnen.
Vredens Ansigt - Afsnit 3: Bag Sløret
Vi er nok vokset op i helt forskellige kulturer – araberne og os i den vestlige verden. Og der er da heller ikke mangel på konflikter imellem os.
Men hvor forskellige er vi i virkeligheden, når vi kommer om bagved?
Hvad er det for en verden og hvad er det for mennesker, der gemmer sig bag sløret?
1. Den arabiske verden har traditionelt forsøgt at holde kvinder omme bagved et slør. I husene og i klædedragten. Nogle vil sige, at det er en afskærmning for kvindens erotiske udstråling, og imod mænds lystne blikke. Men den selvsamme arabiske verden er besat af mandens seksuelle formåen, så det gamle krydderimarked flyder over af gamle husråd og heksemedicin, som skulle sikre uanede evner i sengen. Og vi ser også på moden indenfor tilsløring.
2. Unge egyptere ønsker frihed og demokrati, bliver vi fortalt på American University i Kairo. Vi får vores kvindelige assistent klædt ud i abaya og niqab – den mest konservative tilsløring, og vi møder Mona Abdel Ghani, som gik fra at være et letpåklædt sexsymbol til nu at have sit eget islamiske TV-show, hvor hun prædiker moderat, tolerant Islam.