Lande i Mellemøsten - Tyrkiet

JERUSALEM (07.10.2014): Bomber og missiler fra vestlige og arabiske kampfly er ikke nok. Islamisk Stat rykker fortsat frem. Den store kurdiske by Kobani på grænsen til Tyrkiet falder en af de nærmeste dage. Så dystert kan situationen beskrives.
     Selvom der er dannet en international koalition med det udtrykkelige formål at stoppe den brutale terrororganisation Islamisk Stat (også kaldet ISIS og ISIL), en gang for alle, så er det ikke lykkedes. Terrororganisationen rykker stadigvæk frem, trods koalitionens daglige angreb med kampfly fra luften.
     ”Luftangreb alene er slet ikke nok til at vinde over ISIS i Kobani”, siger Idris Nassan, en af lederne af de kurdiske militsfolk, der desperat forsøger at forsvare denne strategisk vigtige kurdiske by. 

JERUSALEM (05.08.2013): Artiklen her skulle for længst have været færdig, men jeg har skrevet på den, omskrevet den og smidt den væk indtil flere gange. Når jeg så nu alligevel har hentet den op af den virtuelle papirkurv og skrevet den færdig, er det fordi mine modstridende følelser om en af mine nye anskaffelser måske alligevel fortæller noget interessant og brugbart for andre amatørfotografer. I hvert fald afklarer det lidt mine egne tanker om udstyr og fotografi.
     Det er lidt sært! I årevis var jeg ellers overbevist om, at jeg manglede lige præcist denne linse. Det foregøglede jeg i hvert fald mig selv. Nu har jeg endelig erhvervet objektivet, og nu er mit forhold til det underlig nok ret så ambivalent.
     Det hele handler om min nye Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM.

AKCAKALE, SYDØST-TYRKIET (05-07.10.2012): Den gamle del af landsbyen ligger helt op mod den syriske grænse. Gaderne er smalle og bygningerne er små en- eller toetagers en-familiehuse nogle af dem med en lille gårdsplads omkranset af en lav mur af gasbeton.
     Akcakale er ret anonym og ikke til at skelne fra tusindvis af andre tyrkiske landsbyer, hvis det ikke lige var fordi borgerkrigen i nabolandet Syrien for nylig har hvirvlet den lille flække ind midt i storpolitikkens stormvejr, som mange nu frygter, kan få krigen til at brede sig.
     To granater affyret af den syriske regeringshær ramte Akcakale for nogle dage siden. Det er i sig selv ikke så ualmindeligt. Vildfarne syriske granater har flere gange ramt området, og hver gang har den tyrkiske regering protesteret. Men denne gang dræbte granaterne næsten en hel familie, og Tyrkiet svarede igen ved at bombardere den syriske stilling, de mente granaterne var kommet fra. Ubekræftede forlydender siger, at 30 syriske soldater blev dræbt ved modangrebet. Det er første gang, det er sket, siden den syriske borgerkrig brød ud for halvandet år siden.

ISTANBUL (04.10.2012): Et antal syriske mortergranater ramte i går den tyrkiske grænseby Akcakale i den sydøstlige del af landet op mod grænsen til Syrien og dræbte fem civile – tre børn og to kvinde.
     Den tyrkiske hær svarede igen med et artilleribombardement af syriske militære positioner i Tel Abyad omkring 10 km inde i Syrien, hvorfra tyrkerne selv mener at morterangrebet kom. Ifølge tyrkiske kilder blev et antal syriske soldater dræbt ved angrebet, men der er (mens dette skrives i hvert fald) ikke nogen oplysninger om hvor mange. Der er heller ikke endnu nogen officiel bekræftelse fra Damaskus om kampene henover grænsen.
     Det er første gang, at Tyrkiet bombarderer mål inde i Syrien, siden den halvandet år lange, blodige borgerkrig brød ud i Syrien.

TRANEKÆR (30.07.2011): Tyrkiet befinder sig i en farlig situation. Derom er der ingen tvivl. Men indtil videre synes de indre spændinger at blive løst ved markeringer snarere end egentlige slag.
     Det er åbenbart, at det magtfulde tyrkiske forsvar er utilfreds. 250 officerer er blevet arresteret i de seneste år under mistanke for at konspirere imod den civilt valgte regering.
     Tilsyneladende har premierminister Recep Tayyip Erdogan sat generalstabschef Isik Kosaner stolen for døren, hvilket har fået forsvarschefen, hele den militære top, chefen for luftvåbnet og flådechefen til at trække sig tilbage. Det er første gang, det er sket. Og det er klart nok en krise.

JERUSALEM (28.09.2010): Den israelske flåde har netop meddelt, at en israelsk kommandoenhed har taget kontrollen med en britisk indregistrerede lystbåd med ni pro-palæstinensiske jødiske fredsaktivister fra USA, Israel og Europa ombord. Lystsejleren var på vej mod Gaza-striben. Aktionen skete uden episoder siger flåden i en pressemeddelelse. Yachten ”Irene” bliver nu ifølge den israelske flåde bugseret ind til den israelske havn i Ashdod.

JERUSALEM (15.06.2010): Ingen kan beskylde den israelske journalist Amira Hass fra avisen Haaretz for at være nogen særlig stor tilhænger af den israelske regering. Hverken den nuværende højre-nationalistiske regering under Benyamin Netanyahu, den tidligere Kadima-ledede regering med Ehud Olmert som premierminister, eller for den sags skyld nogen af de sidste mange israelske regeringer. Så når Amira Hass nu kritiserer de pro-palæstinensiske aktivister, der for nylig forsøgte at bryde den israelske flådeblokade af Gaza-striben, så er det langtfra fordi hun støtter den israelske regerings politik. Det er tværtimod fordi hun mener, at aktivisterne – uden at vide det – ender med at gøre det.

GAZA (02.06.2010): Israel har bevaret sin blokade af Gaza-striben intakt med sit natlige angreb på en tyrkisk flotille af blokadebrydere. Men angrebet kostede ni pro-palæstinensiske aktivister livet. De internationale konsekvenser er allerede begyndte snart at vise sig. Tyrkiet har hjemkaldt sin ambassadør fra Israel, og fik FNs Sikkerhedsråd hasteindkaldt. Overalt i verden har der været protestdemonstrationer foran israelske ambassader og konsulater. Fordømmelserne af Israels militæraktion og blokade af Gaza-stribe hagler ned over regeringen i Jerusalem. Hvad kan de videre konsekvenser af det israelske angreb ende med at blive på længere sigt?

ASHDOD, ISRAEL (01.06.2010): Gårsdagen ubetingede taber er Israel, som endnu en gang har ”skudt sig selv i foden”, og i den kommende tid vil opleve, at det politiske og diplomatiske pres på landet vil vokse. Og – som altid – de almindelige palæstinensere i Gaza-striben, som ligegyldig hvad der sker, altid synes at trække det korteste strå. Gårsdagens ubetingede sejrherre er Hamas. De har vundet en kæmpemæssig politisk sejr, uden at have løftet en finger.

JERUSALEM (31.05.2010 – 08:30): 10-15 meldes dræbt og 20-30 såret i de tidlige morgentimer, da den israelske flåde forsøgte at tvinge en flotille af protestskibe – forklædt som en nødhjælpsoperation – til enten at vende rundt, og ikke bryde blokaden af Gaza-striben, eller blive eskorteret ind til den israelske havn i Ashdod. Begivenhederne vil helt sikkert få det internationale politiske og diplomatiske pres på Israel for at opgive blokaden af Gaza-striben til at vokse.