Fotoskolen 03.05:

Byens landskab (Cityscape)

Der bygges intensivt i det indre Istanbul. Her illustreret igennem spejleffekten fra en moderne glasfacade.
Der bygges intensivt i det indre Istanbul. Her illustreret igennem spejleffekten fra en moderne glasfacade.

Landskaber er ikke bare noget, man finder ude i naturen. Byen er også et landskab. Og på samme måde, som man som billedkunstner kan dyrke landskabet i naturen, kan byens landskab også være den motivkreds, man primært dyrker.



 
 
Istanbul set på tværs af bugten Det Gyldne Horn nær Galatabroen.

Vi er næppe i tvivl om, hvad landskabsfotografi er for noget. Det er noget, der foregår ude i naturen, og beskriver vores landskab… eller i hvert fald den del af vores landskab, som ikke har for mange moderne huse i motivet. Hvis der endelig er en bygning i billedet, skal det helst være et gammelt bindingsværkshus med stråtag. Ikke en moderne Vestas-vindmølle eller et parcelhus. Så der er et element af romantisme i landskabsfotografiet, på samme måde som der er i landskabsmaleriet.
 
Hvis vi bliver maleriet, så var der en del malere i historien, der malede fabrikker, industriens rygende skorstene, motiver fra byen, udsigten fra køkkenvinduet til et bymiljø nedenfor.
 
 
Der er naturligvis mange ligheder mellem Street Photography og fotografiet af byens landskab. Gadestemning i det indre Kairo, Egypren.

I fotografiet har vi Street Photography, som er gademiljøet, oftest med mennesker i billedet og helst fotograferet lidt i skjul, så fotografen ikke påvirker motivet. Det er ikke det, jeg vil skrive om her. Jeg skriver om Street Photography andet steds her i Fotoskolen. Her skal det handle om at fotografere byen. Alligevel må jeg indrømme, at fotografiet af byen på nogle områder overlapper Street Photography.
 
På engelsk har man en direkte by-pendant til landskabsfotografiet. Landskab hedder Landscape. By-udgaven af det hedder på samme måde Cityscape. Byskab. Eller på mere mundret dansk måske ”byens landskab”. Og skal man være en smule fin på den, kan man kalde det for ”det urbane landskab”.
 
Byens landskab er mange ting. Det er et kulturlandskab, der afspejler menneskets samspil med omgivelserne i sit nærområde. Det afspejler kultur… nej, det er kultur. Historie, kunst, arkitektur, socialhistorie, socialrealisme, og mange, mange andre ting. Igen – som på så mange andre områder – er det kun fantasien (eller byskiltet), der sætter begrænsninger for, hvad fotografiet af byens landskab kan være.
 
Fotografi af byens landskab er kort og godt kulturhistorie dokumenteret i fotografi.
 
 
Københavns Havn på det ydre Christianshavn overfor det nye skuespilhus.

Jeg har ikke selv gjort så meget i at fotografere byens landskab. Ikke i nogen bevidst forstand i hvert fald. Men da jeg er blevet bedt om, at Fotoskolen her på min hjemmeside skal være mit fotografi og mine tanker om fotografi, så må I nøjes med det, jeg kan grave ud af mit eget fotoarkiv.

Mit gode råd er i al sin enkelhed, at du prøver at anlægge det samme fotografiske syn på de miljøer, du møder i byens rum, som du ville gøre, hvis du var på udflugt med kameraet ude i naturen. Se dig både om efter store vistas, der viser hele udsigten. 
 
Men brug også øjnene til at opdage mindre interessante detaljer.
 
 
Et lille fotogent submiljø i det indre Istanbul.

Store glasfacader på moderne bygninger giver tit nogle interessante spejlvirkninger, hvorigennem man kan fotografere andre dele af byen. Vandoverfladen i havnen eller vandpytter kan på samme måde give næsten abstrakte billeder.
 
I mange gamle bykerner opstår der ofte også mindre miljøer, der næsten kan være som en slags landsby midt i storbyen. Her finder man ofte en samling af unge studerende, kunstneriske typer og mindrebemidlede gamle beboere. I disse små subkulturer i storbyerne, kan der ofte også være meget fotogene områder.
 

 

* * *


Fotoskolen 03.06:
Street Photography

Mit afsnit om Street Photography her på Fotoskolen.  I bunden af den side er der en række yderligere henvisninger til links på nettet.
 
Street Photography:
Byens landskab (Cityscape)

Efter en weekendtur til København skrev jeg denne lille artikel om emnet her til min hjemmeside.


Se også Wikipedia's opslag om Cityscape. Det er nok så interessant. Især hvis du giver dig tid til at bladre igennem nogle af de kunstmalere, der nævnes i slutningen af artiklen. Her kan du se, hvordan bymiljøer ofte har været motiv for billedkunstnere op igennem historien.





Flere af mine fotos af byens landskab


 
Qayyarah udenfor Mosul i det nordlige Irak efter koalitionens bombardementer og Islamisk Stats tilbagetrækning.
 
Qayyarah udenfor Mosul i det nordlige Irak efter koalitionens bombardementer og Islamisk Stats tilbagetrækning.
 
Qayyarah udenfor Mosul i det nordlige Irak efter koalitionens bombardementer og Islamisk Stats tilbagetrækning.
 
Qayyarah udenfor Mosul i det nordlige Irak efter koalitionens bombardementer og Islamisk Stats tilbagetrækning.
 
Mindre bemidlet boligområde primært beboet af kurdere, romaer og syriske flygtninge i det centrale Istanbul.
 
Mindre bemidlet boligområde primært beboet af kurdere, romaer og syriske flygtninge i det centrale Istanbul.
 
Mindre bemidlet boligområde primært beboet af kurdere, romaer og syriske flygtninge i det centrale Istanbul.
 
Mindre bemidlet boligområde primært beboet af kurdere, romaer og syriske flygtninge i det centrale Istanbul.
 
Københavns havn.
 
Københavns havn.
 
Christianshavn.
 
Christianshavn.
 
Kvarter i det centrale Istanbul.
 
Kvarter i det centrale Istanbul.
 
Nybyggeri i det centrale Istanbul.
 
Nybyggeri i det centrale Istanbul.
 
Det centrale Istanbul.
 
Det centrale Istanbul.
 
Nattestemning i det centrale Istanbul.
 
Nattestemning i det centrale Istanbul.
 
Byttebibliotek i German Colony i Jerusalem.
 
Byttebibliotek i German Colony i Jerusalem.
 
Den gamle Bydel i Jerusalem.
 
Den gamle Bydel i Jerusalem.
 
Københavns havn.
 
Københavns havn.
 
Københavns havn.
 
Københavns havn.