Skulle egentlig have været arkæolog - endte som journalist

Jeg er efterhånden blevet 56, er gift med Luli, som egentlig hedder Leah, og som jeg mødte og blev forelsket i, på kibbutz Ein Dor i det nordlige Israel, da vi begge var i gymnasiealderen i midten af 70'erne. Sammen har vi to fantastisk dejlige børn: Sarah på 20 og Jonathan på 18.

Jeg er uddannet journalist og har siden 1988 været Mellemøstkorrespondent for TV2/Danmark.
    Oprindelig læste jeg forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet og tog kurser i Biblical and Roman Archaeology på Hebrew University, Jerusalem, hvor jeg også fulgte undervisningen i Middle East and North African Studies, selvom jeg nok burde have koncentreret sig lidt mere om arkæologien. Journalistikken kom lidt ind fra sidelinjen som en slags bibeskæftigelse i de perioder, jeg boede i Israel. I starten var arbejdet som freelance journalist mest for at tjene penge til at fortsætte arkæologistudierne.
    Når jeg var i Danmark, og mine daglige oplevelser ikke var så interessante, at jeg kunne ernære mig som freelance journalist, ved at skrive om dem, underviste jeg på aftenskole om Mellemøsten, Israel, bibelsk arkæologi og jødisk historie. Jeg begyndte også at arbejde med ar planlægge foredragsrækker og højskolekurser for FOF/Randers Fritidsskole. Altsammen for at tjene penge, så jeg kunne fortsætte arkæologistudierne.
    Men uden at jeg egentlig opdagede det, beskæftigede jeg mig efterhånden mere med journalistik, undervisning og den brændende aktuelle nutid i Mellemøsten end jeg gjorde med den bibelske oldtid eller Danmarks forhistorie. Jeg opdagede det ikke selv, men en god ven, Bent Olesen, som også var min arbejdsgiver og chef på FOF, gjorde mig opmærksom på at jeg reelt ikke længere aktivt læste arkæologi, og derfor fik jeg valget mellem at blive fyret eller søge ind på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Jeg søgte ind og blev journalist.

Som journalist har jeg arbejdet for en række store danske medier fra Berlingske Tidende, Weekendavisen, Aktuelt til Danmarks Radio og Radioavisen, og jeg har lavet alt fra komedie og satire til dybtborende reportager fra ind- og udland.

    I begyndelsen af 80'erne lykkedes det mig for en kort periode at kombinere alle mine interesser, da jeg sammen med min gamle ven Arne Notkin, som nu er DR2 chef, lavede "Præstens Radioavis" på DRs P3 hver søndag formiddag. Det var et satireprogram, der som en vanvittig amerikansk kommerciel radiostation på Bibelens tid rapporterede direkte fra de beretninger, vi alle kender fra Bibelhistorien. Det hele iblandet radioreklamer for Adams Kostymer, Evas æbler, Jakobs stiger og så videre.

I marts 1988 blev jeg ansat på det, der sidenhen skulle blive TV2, men som på det tidspunkt kun var en samling opstemte, idealistiske og glade personer, der vidste meget lidt om at lave fjernsyn, men havde en masse gå-på-mod. Det var en "once in a lifetime experience", og fantastisk at være med til. På et halvt år og en sommerferie lærte vi os selv at lave TV, først i løbet af sommeren fik vi det rigtige udstyr, og i oktober 1988 gik vi i luften og brød DRs og TV-Avisens monopol med TV2/Nyhederne.
    Fra TV2s start dækkede jeg Mellemøsten, hvilket betød, at jeg så godt som aldrig så min kone, som boede alene i Danmark, mens jeg susede rundt i Mellemøsten og dækkede Intifadaen i Gaza og på Vestbredden, Sovjetunionens rømning af Afghanistan og landets tragiske borgerkrig, situationen i Libanon og Saddams invasion i Kuwait og den efterfølgende Golfkrig i 1990-91. Familielivet led under mit konstante rejseri. I særdeleshed da vi også efter Golfkrigen var så heldige at få en datter. Derfor flyttede hele familien til Jerusalem i vinteren 1991, så jeg kunne være mere hjemme. Og der har vi boet siden.

I en længere årrække underviste jeg fast hvert forår og efterår på 8. semester på Danmarks Journalisthøjskole i Århus om arbejdet som journalist i krigs- og krisezoner på et meget populært forløb, som var tilrettelagt af min egen gamle, alvidende og fantastiske lærer Erik Lund. Samarbejdet med DJH sluttede i 2009, da Erik Lund gik på pension. Jeg har også undervist på Syddansk Universitet og i to år på Rødding Højskole i Sønderjylland. Jeg nyder at undervise og holde foredrag, men det kan du læse om andet steds her på hjemmesiden.

Undervisningen på Journalisthøjskolen førte til bogen ”Rapport fra en ørkenspejling. Snapshots fra et reporterliv i Mellemøsten”, som udkom på TV2/Forlag i 2007. Bogen er genudgivet af People’s Press som paperback i 2009.
    "Untold Stories. Billeder og beretninger fra Mellemøsten", som er mine egne fotografier med tilhørende essays fra henholdsvist Jerusalem, Israel.Palæstinakonflikten og Det arabiske Forår, udkom på Forlaget Ajour i 2012.
    I øjeblikket skriver jeg på manuskriptet til en ny bog: ”En tid til krig, en tid til fred. En personlig beretning om Israel-Palæstinakonflikten og fredsprocessen”, som også er planlagt til at udkomme på People’s Press. Den er desværre blevet forsinket ganske meget, men jeg vil naturligvis skrive mere om den her på hjemmesiden, når den udkommer.

---

Vil du vide mere om "Rapport fra en ørkenspejling" og læse flere af kapitlerne fra bogen, kan du gøre det her på hjemmesiden. Blot følg dette link: http://www.steffen-jensen.dk/dan/egne-boger/145-rapport-fra-en-orkenspejling/

Det samme kan du med "Untold Stories" ved at klikke på dette link:
http://www.steffen-jensen.dk/dan/blogartikler/338-/