Skoleopgaver:

Forsøg på at hjælpe elever og studerende med deres opgaver

Ganske mange skole-, HF- og gymnasieelever – endog også seminarie- og universitetsstuderende – kontakter mig fra tid til anden for at få hjælp til opgaveskrivningen indenfor et eller andet mellemøstrelateret emne, som de mener, at jeg kan hjælpe dem med. Alt for tit har jeg ikke tid til at svare, men når jeg en gang imellem har, forsøger jeg at hjælpe, så godt jeg kan. Nogle af disse svar, har jeg gemt. Dem begynder jeg nu at ligge op her under ”SKOLEOPGAVER”, så andre elever og studerende måske kan bruge dem og få inspiration fremover, og så jeg ikke behøver hele tiden at svare på de samme spørgsmål.

Hvis du ikke finder svar her i dette afsnit, kan du bladre rundt på resten af hjemmesiden. Måske er der hjælp at finde der. Du kan frit klippe, kopiere og klistre så meget, du vil.

Er der ikke anden udvej, kan du stadigvæk skrive til mig. Men vær forberedt på, at jeg måske ikke har tid til at svare. Det er ikke uvilje, men tværtimod problemer med at få tiden og energien til at slå til.

Der kommer mere. Jeg har stadigvæk mange flere besvarede skoleopgaver liggende, men det kommer lige til at tage lidt tid inden de bliver uploadet til hjemmesiden.


 
 

Hvad er et khalifat?

Jeg får et hav af mails fra skole- og gymnasieelever og studerende, som er i gang med en opgave om Mellemøsten, Israel-Palæstina, religion, islam, jødedom og så videre, og som beder mig om hjælp. Jeg kan slet, slet ikke nå at besvare dem alle. Jeg har ganske enkelt ikke tid. Der er naturligvis også dem, der forsøger at få mig til at lave deres hjemmearbejde, og det går jo heller ikke. Men når jeg har tid, og der er noget, der fanger min interesse, så forsøger jeg at svare, og disse svar lægger jeg over under SKOLEOPGAVER her på hjemmesiden, så andre også kan få gavn af dem.
En af dagens mails er fra Viktoria, som går i 2.G

From: Viktoria
To: Steffen Jensen
Subject: Khalifat
Date: Thu, 31 Jan 2013 09:53:07

Kære Steffen,

Jeg er endnu en studerende, der forsøger at finde rundt i islam.

Jeg er dog stødt på et problem: Jeg kan ikke finde den konkrete betydning af “khalifatet”, og da det nævnes mange gange, og det er en del af min opgave, håber jeg du vil forklare det i bedste pædagogiske stil.

Med venlig hilsen,
Viktoria, 2.G

Se mit svar til Viktoria ved at klikke her.


 
 

Spørgsmål om Det arabiske Forår

Mahmoud sendte mig først en lang mail, hvor han nærmest bad mig om at svare på alle de spørgsmål, som skolen havde stillet ham. Det sagde jeg pænt, nok ikke var en god ide, for det lærer man jo ikke så meget af. Et par dage senere fik jeg igen en ny mail fra ham, hvor han fortæller, at nu har han og hans venner klaret det meste, men der er stadigvæk et par udestående spørgsmål, de gerne vil have hjælp til:

Fra: Mahmoud
Sendt: 30. januar 2013 08:47
Til: Steffen Jensen
Emne: Det arabiske Forår

Hej Steffen,

Vi har selv besvaret de fleste spørgsmål, vi vil bare gerne høre og vide hvad du syntes om det, og hvad du har at se til det.

Hvordan kan Det arabiske Forår påvirke Danmark som nation? 
Hvordan kan det være at Det Arabiske forår stadig er i gang? 
Hvordan kan det være at de sociale medier spillede en stor rolle i Det arabiske forår?

Hilsen, Mahmoud

Du kan læse mit svar til Mahmoud her.

 



 
 

Terrorisme og Mellemøsten

Hej Steffen
 
Vi er tre drenge fra 8. klasse fra Ølstykke, der har en projektopgave om Terrorisme fra Mellemøsten.
 
Vi har 6 spørgsmål, som vi gerne vil stille til dig, for at få noget ekspertviden til vores arbejde. Det kunne være fedt, hvis vi kunne få svar hurtigst som muligt, men vi respekterer selvfølgelig dit arbejde.
 
Her er spørgsmålene:
 
• Hvad er generelt terror for dig?
• Hvorfor tror du, der foregår terror?
• Hvorfor er det mest fra Mellemøsten, der udøves terror?
• Hvorfor påvirker terror almindelige folk?
• Tror du der er en forbindelse mellem religion og terrorisme?
• Hvorfor tror du, folk vælger at blive terrorist?
 
Hvis du kunne svare på bare nogle af spørgsmålene ville det hjælpe vores arbejde utroligt meget.
 
Fortsat god dag
Med venlig hilsen
Patrick, Philip og Christian fra Bækkegårdsskolen

Se mine svar, ved at klikke her.



 
 

Jobbet som udenrigskorrespondent

Hej Steffen Jensen,
Jeg hedder Caroline og jeg går i 9. klasse på Rygaard Skole i Hellerup. Som afgangsprojekt opgave har jeg valgt at skrive om "Med livet som indsats som journalist", og da jeg har læst meget om dig, og ofte set dig i brændpunkter på fjernsynet, ville jeg være meget taknemmelig, hvis du kunne være mig behjælpelig med at svare på nogle spørgsmål (gerne i denne uge, da jeg har deadline for opgaven på fredag den 18. marts).
Jeg ved du sikkert har meget travl, men måske du kan kaste et blik på mine spørgsmål og svarer mig på mail. Alternativt vil jeg også ringe til dig, hvis vi kan aftale et tidspunkt. Idet jeg håber du vil hjælpe mig med at bidrage til min opgave, takker jeg for din opmærksomhed.
 
Hermed mine spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe mig med:
• Hvad får en journalist til at sætte sit liv på spil for at bringe information ud i omverdenen?
• Hvordan påvirker jobbet som journalist privatlivet? Er det ikke svært at leve et almindeligt familieliv, når man ofte befinder sig i brændpunkterne?
• Tænker man ikke ofte på risikoen, når man rejser ud?
• Har du som journalist nogensinde sagt nej til en opgave p.g.a. faren eller frygten for konsekvenserne?
• Frygter man for sit liv? Tænker på dem, der har mistet livet?
• Glemmer man frygten for de farer, der kan opstår eller hvordan tackler man det?
• Kan man som journalist medvirke til at ændre forholdene i det pågældende land?
• Har man som journalist et netværk til at hjælpe en? Og hvordan finder man dem, man kan stole på, når man befinder sig i et brændpunkt?
• I mange lande er der ikke ytringsfrihed, hvordan kan man så som journalist arbejde?
• Har du nogensinde som journalist taget imod økonomisk støtte fra andre end din arbejdsgiver, som f.eks. IMS, for økonomisk at få mulighed at få ”grave” i en bestemt sag som du syntes var nødvendig?
Med venlig hilsen,
Caroline 

Se mine svar, ved at klikke her.


 
 

Golfkrigen 1990-91

En århusiansk gymnasieelev ved navn Jeppe skriver i øjeblikket opgave om Golfkrigen i 1990-91. Han skrev til mig for et par dage siden, og bad om mit input. Han havde tre spørgsmål:

1. Hvilke intentioner mener du USA havde, da de valgte at gå ind i Golfkrigen?

2. Hvilke væsentlige konsekvenser har Golfkrigen, efter din mening haft på Mellemøsten? Har Mellemøsten fået nogle "ar eller mén" fra Golfkrigen?

3. Saddam Husseins officielle grund for at invadere Kuwait var af økonomiske årsager (Kuwaits overproduktion af olie, medvirkede til at Iraks eneste indtægtskilde for udenlandsk valuta pludselig var i fare). Men tror du der lå andet til grund for invasionen? Evt. religiøse årsager eller et allerede eksisterende had til Kuwait Irak?

Jeg har netop sendt Jeppe mit svar, og tænkte så, at det jo også udmærket kan bruges her på bloggen.

Se mine svar, ved at klikke her.



 
 

Israel-Palæstinakonflikten

Hej Steffen,

Vi er to piger, Johanne og Louise, på 15 år, der går i 9. klasse på Det kongelige Teaters Balletskole, og vi er i gang med at forberede os til vores projektuge i uge 9. Vores emne er konflikten mellem Israel og Palæstina ved Gaza-striben, og vi ville høre om du kunne være interesseret i at give et interview om konflikten.

Her er nogle spørgsmål, vi håber du kan svare på:

1. Hvorfor er der så meget fokus på Gaza-striben og Vestbredden som krigszone?
2. Hvorfor kører konflikten stadig mellem de to parter?
3. Hvordan takler regeringen konflikten?
4. Hvordan forholder Amerika sig til konflikten?

Vi håber det er overskueligt for dig, og på forhånd tusind tak for din hjælp.

Kærlig hilsen,

Johanne og Louise


Se mine svar, ved at klikke her.



 
 

Religion og Israel-Palæstinakonflikten

Hej Steffen

Jeg hedder Rasmus Brix og laver i øjeblikket projekt i 3.g på Mariagerfjord Gymnasium om Israel og Palæstina. Da jeg anser dig som en ekspert på dette område vil jeg høre om din holdning til disse spørgsmål:

• Hvad er religionernes betydning for konflikten?
• Selvom freden har lange udsigter hvad kan en eventuel fred så indeholde? Hvilken løsning ville kunne give en varig fred?
• Komplicerer religionerne fredsprocessen?
• Hvorfor har konflikten taget en religiøs drejning de senere år?

Jeg håber du vil bevare disse spørgsmål, så du kan hjælpe mig med mit projekt.
 
På forhånd tak.
Hilsen Rasmus Brix

Se mine svar, ved at klikke her.