Religion & Bibel

JERUSALEM (19.02.2014): Det tog sin tid, men endelig er jeg kommet i gang. Jeg har været rigtig meget væk fra mit hjem her i Jerusalem. Siden begyndelsen af november har jeg kun været hjemme i omkring tre uger, så siden jeg fik en forlagsaftale om at lave en fotobog om Jerusalem, har jeg næsten ikke været i Jerusalem. Noget der i sig selv næsten er en absurd Jerusalem-historie.
     Men – nu er jeg da i det mindste kommet i gang… og jeg elsker det. På samme måde som jeg holder enormt meget af mit Langelands-fotoprojekt.
     Arbejdstitlen er ”For tæt på Gud”, og vi får at se, om jeg formår at komme tæt på… ikke på Gud, for han vil ikke fotograferes, men på de mennesker, der forsøger at nærme sig deres gud her i den hellige by.

ODENSE (22.10.2010): En gang i det første århundred før vores tidsregning sad en mand koncentreret, foroverbøjet ved et stenbord i en lille flække dybt nede i Jordandalen og møjsommeligt kopierede en tekst over på et garvet gedeskind, der lå bredt ud foran ham. Stedet hed Qumran, og teksten han kopierede var profeten Esajas. Omkring ham sad andre skrivere og arbejdede. Alle kopierede de forskellige bibeltekster. Og ingen af dem kunne forestille sig, at deres skrifter en dag skulle offentliggøres på internettet for hele verden at læse.

Sider : 1 2
 forrige