NAZARETH (30.11.2008): Nazareth, den by Jesus ifølge Det nye Testamente voksede op i, er i dag en rigtig by. En pæn stor by endda i den centrale del af det sydlige Galilæa. En slags regional hovedby vil man nok sige. Men det var den ikke på Bibelens tid. Det er faktisk ret svært at sige, om Nazareth overhovedet eksisterede, den gang Jesus angiveligt skulle have boet der. Bibelforskere er i hvert fald i tvivl.
JERUSALEM (29.11.2006): Mine fremtidsplaner som stor dreng og teenager var helt klart at blive arkæolog. I al min fritid og alle mine ferier arbejdede jeg på det lokale museum, og jeg tror, at det var her, den arabiske verden for alvor fangede min interesse. I begyndelsen af 70’erne skulle Kulturhistorisk Museum være vært for antropologerne og etnograferne ved en stor international museums-konference, som Danmark det år var vært for, og i den forbindelse satsede museet alt på en stor udstilling kaldet ”Rejse i Oman”. Manden bag udstillingen, den danske kulturgeograf Torkil Funder, var stadigvæk i Oman i den sydlige del af Den arabiske Halvø.
JERUSALEM (14.10.2006): Vittige tunger siger, at hvis man skal tale med Gud, så er det billigst at gøre det fra Jerusalem, for herfra er det kun en lokalsamtale. Så tæt er Jerusalem på Gud og himlen. Jerusalem er ”Den hellige Stad”. Og det er både dens velsignelse og dens forbandelse.