Rejseberetninger

JERUSALEM (18.04.2014): Det var Langfredag i dag. Dagen hvor Jesus ifølge den kristne tradition slæbte sit kors fra den romerske Antoniafæstning, igennem Jerusalems gyder og stræder til stenbruddet Golgatha udenfor byen, hvor han blev korsfæstet. Det markerer kristne pilgrimme fra hele verden ved at gå i Jesu’ fodspor ad Via Dolorosa – Lidelsens Vej – til Den hellige Gravs Kirke.
     Den lidelse, som sikkert er grunden til at denne fredag bliver opfattet som lang, den har man med stor succes formået at bringe med sig intakt op i nutiden. Dagen var en lidelse, og den var meget lang.
     Jeg er jo, som jeg har skrevet om et par gange, i færd med at lave en bog om religiøses og fromt troendes forhold til Jerusalem, som er en hellig by for de tre store monoteistiske verdensreligioner, derfor tilbragte jeg en stor del af dagen i Den gamle Bydel med at fotografere.

JORDANDALEN (06.01.2014): Jeg ved ikke, om nyheden om reformationen og bruddet med den katolske kirke ikke er nået frem til Mellemøsten, men det er i hvert fald en noget mere kulørt forestilling når protestanterne i den her del af verden fester, end det man er vant til fra Danmark. Der er farver, prægtige skrud, pavelignende ornater og biskopstave. Kåber, kapper og messehagler. Det hele er ganske imponerende.
     Nogle af de nordeuropæiske protestantiske præster var dog noget mere simpelt og næsten spartansk klædt på. Men her var der protestantiske præster fra hele verden. En afrikansk biskop, jeg tror, han var fra Ghana, kunne udkonkurrere alt, hvad den romersk katolske kirke, vil kunne mønstre. Han var exceptionel flot.

JERUSALEM (04.02.2013): ”Er dit billede ikke godt nok, så er du ikke tæt nok på”, sagde et af mine egne fotografiske ikoner, fotojournalisten Robert Capa.
     Når der virkelig sker noget, og det vi taler om ikke er en sjælden, sky fugls mærkværdige parringsdans, men noget der har med mennesker at gøre, så hjælper det ikke med en telelinse og et skud fra meget lang og sikker afstand. Det bliver sjældent godt. Vil man have drama, bevægelse, følelser og sus i mellemgulvet, er det meget bedre at bruge en vidvinkel og stikke kameraet helt op i snuden på situationen.

JERUSALEM (18.01.2013): ”No photo! No photo”, råber de, og tager den store, sorte filthat op foran ansigtet, så man ikke kan tage deres portræt. Andre gange kommer en hånd op i linsen, eller man kan være så uheldig, at man får en sten i nakken. Mange ultra-ortodokse jøder her i Jerusalem vil ikke fotograferes.
     I den jødiske udgave af De ti Bud står der, at man ikke må gøre noget billede af Gud, og da der i skabelsesberetningen også står, at Gud skabte Adam i sit eget billede, så er et fotografi af mennesker jo også indirekte et billede af Gud… og derfor helt forbudt!!!

JERUSALEM (18.04.2011): ”For the sake of his sorrowful passion! For the sake of his sorrowful passion!” Ordene gentages gang på gang med en alvorsfuld mine, mens den amerikanske pilgrim retter på det store trækors, som skærer ham ind i skulderen, og slæber det videre hen ad brostenene. Amerikaneren er præst, og med ham er en del af hans menighed. Lidt nede ad den smalle gade får en anden lov til at bære trækorset.
     Gadens navn er ”Via Dolorosa” – ”Lidelsens Vej” i Jerusalems Gamle Bydel. Den samme vej som Jesus for 2000 år siden angiveligt selv skulle være gået på sin sidste skæbnesvangre vandring fra domfældelsen i den romerske Antoniafæstning lige udenfor Tempelpladsen til bakkerne udenfor bymuren, hvor romernes titusindvis af henrettelser af jøder – kriminelle, ballademagere, oprørere og formentlig også en masse uskyldige – foregik.

ODENSE (24.12.2010): Her til jul er der fortsat ”ikke plads på herberget” i Bethlehem. Og det er ikke fordi der ikke er blevet bygget flere herberg eller hoteller siden Jesu’ tid, for det er der. Det er ganske enkelt fordi turisterne og pilgrimmene efter en længere mager periode er begyndt at vende tilbage til Jesu’ fødeby igen.
     I år har 500 kristne palæstinensere fra Gaza også fået tilladelse til at drage til julefestlighederne i Bethlehem. Blandt Gaza-stribens 1,5 millioner muslimer bor der også omkring 3.500 kristne palæstinensere, som holder meget lav profil i det i stigende grad fundamentalistiske, Hamas-ledede samfund.

JERUSALEM (20.12.2010): Lidt nede i Hinnomdalen lige udenfor Den gamle Bydels mure i Jerusalem – under den smukke bygning som i dag huser Cinematequet, Jerusalems kvalitetsbiograf – ligger et lille græsk-ortodokst nonnekloster. Det ligger langt nede i dalen, er skjult af oliventræer og pinjer og ser ikke ud af meget, og det optræder heller ikke i guidebøgerne. Men det er alligevel ret interessant. Akeldama, hedder det. Og kan man lidt aramæisk (talesproget på Jesu tid, og det sprog Talmud er skrevet på, og det kan man jo) vil man vide, at det betyder ”Blodsletten”.

JERUSALEM (03.11.2009): Det kan måske lyde lidt tåbeligt og banalt. Men der er to ting, som jeg, når jeg betragter dem, synes, er næsten guddommelige skabninger i deres fuldkommenhed, så smukke er de. Det ene er grøntsager. Og det andet er nybagt brød. I særdeleshed de særlige brød, challot, som man bruger ved det jødiske shabbatmåltid. Når man betragter en grøntsag, er den så perfekt og fuldkommen. Den kunne ganske enkelt ikke skabes mere fuldendt. Og trods en næsten uniformeret enshed fra peberfrugt til peberfrugt  og tomat til tomat, så er de alligevel alle sammen individualister med helt deres egne unikke særheder hver og en. Følg med på en spadseretur igennem Mahaneh Yehuda markedet i Jerusalem.

JERUSALEM (05.09.2009): I dag tog jeg ind til Jaffa Porten ved indgangen til Jerusalems Gamle Bydel. Her lige udenfor den gamle middelalderlige byport ligger en ny underjordisk parkeringsplads, som i de seneste måneder er blevet skueplads for ugentlige sammenstød mellem politiet og nogle af den hellige bys ultra-ortodokse jøder. Men intet skete, så jeg tog i stedet en spadseretur i Den gamle Bydel, og det kom der en håndfuld billeder ud af.

JERUSALEM (01.09.2009): Ind imellem bliver jeg lidt træt af altid at skrive om politik og problemer, så da jeg lige har fået mig et nyt computer-program til at katalogisere og få orden på mine mange fotografier, og jeg derfor har brugt dagen til at browse igennem de virtuelle stakke af billeder, så bruger jeg lige lejligheden til også at vise Jer en lille bunke smukke fotos fra Istanbul, som er en af mine absolut favorit-byer i Mellemøsten... eller ligger byen i Europa? Det er der delte meninger om. Der kommer også lige en håndfuld fotos fra Diyarbakir ude i den østlige, kurdiske del af Tyrkiet.