Palæstinenserne - Palæstinensisk politik

JERUSALEM (14.09.2010): Mine seneste beretninger fra fredsprocessen har været udtalt skeptiske og pessimistiske – hvilket formentlig også er det, der ligger tættest på virkeligheden, så i dag vil jeg i stedet forsøge at anlægge det positive syn på sagen. Jeg har tre bidder af informationer, som jeg synes er interessante, og som jeg derfor vil forsøge at basere en teori på.

JERUSALEM (28.08.2010): Som om der ikke allerede er krig og ufred nok i Mellemøsten, så er parterne nu også begyndt at bekrige hinanden i det moderne informationssamfunds virtuelle univers. Nu handler det om at sikre, at ens egen opfattelse ikke drukner i modpartens udlægning af konflikten. Og begge parter er overbevist om, at fjendes synspunkt nyder større udbredelse og forståelse end deres eget.

TRANEKÆR (13.08.2010): Det indre af Jerusalem – i særdeleshed området omkring den gamle bydel og den østlige del af byen – flyder i dag over af israelsk politi og sikkerhedsstyrker. Check point’ene omkring byen er blevet forstærket. Det er den første fredag i den hellige muslimske fastemåned Ramadan. Traditionelt vil palæstinensiske muslimer fra nær og fjern forsøge at komme til Al Aqsa-moskéen i Jerusalem til fredagsbønnen. Det giver naturligvis israelerne sikkerhedsmæssige problemer.

JERUSALEM (30.05.2010): Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas ”overvejer seriøst” at besøge Gaza-striben, skriver det palæstinensiske nyhedsbureau Ma’an. Hvis det er rigtigt, så vil det være første gang Abbas besøger området siden hans Fatah-bevægelse blev tvunget på flugt af den islamistiske Hamas-gruppe under den palæstinensiske borgerkrig i 2007. Spørgsmålet er, om der er tale om en begyndende palæstinensisk national forsoning.
ODENSE (09.05.2010): Så lykkedes det endeligt for den amerikanske præsidents særlige Mellemøstudsending, senator George Mitchell. Israelerne og palæstinenserne er begyndt at forhandle igen. Det er halvandet år siden, de sidst var på talefod, så der skal ikke lyde et ondt ord om den amerikanske diplomat og politikers indsats. Det samme kan ikke siges om den israelske regering eller den palæstinensiske ledelse.

Hej Steffen,

Vi er to piger, Johanne og Louise, på 15 år, der går i 9. klasse på Det kongelige Teaters Balletskole og vi er i gang med at forberede os til vores projektuge i uge 9. Vores emne er konflikten mellem Israel og Palæstina ved Gaza-striben, og vi ville høre om du kunne være interesseret i at give et interview om konflikten.

Her er nogle spørgsmål, vi håber du kan og vil svare på:

JERUSALEM (05.11.2009): Først blev jeg ringet op af en palæstinensisk bekendt, som stakåndet, halvvejs råbte i telefonen: "Abu Mazen trækker sig tilbage!" Men... der har vi jo været før. Formentlig holder præsiden Mahmoud Abbas bare en vred tale, skælder ud på Israel, truer med at gå, og bliver så siddende, nøjagtigt som han altid har gjort.

JERUSALEM (31.10.2009): Hamas kæmper ikke bare med Israel og omverdenen, eller for den sans skyld med sin ærkerival på den palæstinensiske politiske scene, Hamas kæmper også internt med sig selv. Det er en kamp, som nogen vil mene, er imellem ”strammere” og ”slappere”. Militante ”hardlinere” og blødere, moderate og kompromisvillige politikertyper. Mellem dem der vil have indført shari’a-lov som den palæstinensiske grundlov og ser fremtidens Palæstinastat som en Islamisk republik, og dem som siger, at Islam er et ideal, som man stræber efter at leve op til, så meget man kan, men at en islamisk idealstat ikke lader sig gennemføre i praksis, når man ikke lever i den ideelle tid under khalifatet, som i tiden lige efter Profetens død.

JERUSALEM (19.09.2009): For omkring 10 år siden læste jeg en ret så provokerende artikel i det respekterede amerikanske tidsskrift Foreign Affairs skrevet af den politiske tænker og analytiker Edward Luttwak. Det er hård læsning, men artiklen er båret oppe af en vis brutal indre logik - en slags politisk darwinisme.

JERUSALEM (16.09.2009): Heller ikke noget gennembrud denne gang. USA's særlige Mellemøstudsending George Mitchell forlader endnu en gang Israel og Det palæstinensiske Selvstyre uden nogen synlige fremskridt. Det manglende gennembrud begynder mere og mere at ligne et sammenbrud. Katastrofe! Og så måske ikke.

Sider : 1 ... 2 3 4 5 6
 forrige     næste