Oversigt over fotoprojektet:

Road trip til Udkanten

Stormen Ingold er ved at gå i land i Thyborøn sent om aftenen den 28. oktober 2017.
Stormen Ingold er ved at gå i land i Thyborøn sent om aftenen den 28. oktober 2017.
ODENSE (18.02.2018): Det begyndte egentlig med at jeg fotograferede energiske og engagerede ildsjæle på Langeland. Nogle af de mange aktivister, som fylder de mange tomrum ud, som opstår når myndigheder og stat enten af mangel på ressourcer eller interesse tømmer den såkaldte ”udkant” for funktioner.
 
Mine chefer havde set nogle af de artikler og foto-essays om Langeland, som jeg igennem tiden har lagt ud her på min hjemmeside, og i efteråret 2016 spurgte de, om jeg mon ville lave noget lignende til TV2’s hjemmeside fra hele Danmarks ”udkant” op til kommunalvalget i november 2016.
 
 
En anderledes og ret charmerende form for vejskilt. Så lidt skal der til for at vise, hvad man mener om Æblets Dag. Elegant lille reklame for Fejø's vidunderlige frugtproduktion.

Den rundrejse eller road trip rundt i udkanten/vandkanten/forkanten – eller hvad vi nu vælger at kalde det – blev lidt af en øjenåbner for mig. Den virkelighed, jeg mødte på rejsen, var nemlig meget forskellig fra den forfaldsfortælling, jeg var blevet præsenteret for i medierne. Jeg mødte tværtimod masser af initiativrige, begejstrede og positive lokale, som elskede deres område, og på ingen måde delte opfattelsen af at være fortabte eller ynkværdige. 
 
Denne fantastiske oplevelse fik mig til at beslutte, at jeg til foråret ville fortsætte min rundrejse i det danske land, for at møde endnu flere almindelige mennesker, fotografere dem og lytte til deres fortælling.
 
Jeg håber stadigvæk, at TV2 vil være med til fortsættelsen af min fotografiske road trip. Hvis ikke vil jeg søge nogle fondsmidler. Hvordan projektet bliver finansieret kommer også til at afgøre, hvor og hvordan det bliver offentliggjort. Mere om det senere.
 
Her på denne side blot en oversigt over det, jeg indtil videre har offentliggjort på min hjemmeside, så du nemmere kan finde tingene.


 
 
 
Oprør fra Udkanten er en bog og en protestbevægelse, som blandt andet Finn Slumstrup fra Ærø står bag.

Stemmer fra Vandkantsdanmark

Lidt i stil med fotoprojektet ”Humans of New York” har jeg valgt at skrive en del af de interviews ud, som jeg laver med folk på min rundrejse. Jeg kalder afsnittet for ”Stemmer fra Vandkantsdanmark”.
 
Mange af de personer, der optræder i dette afsnit, har du også kunnet møde i mine artikler fra rundtur i det danske land, men her i ”Stemmer fra Vandkantsdanmark” vil det ofte være i længere versioner. Andre har jeg udelukkende brugt til research, og de optræder i så fald kun her. 
 
Det er naturligvis et afsnit, der til stadighed udvikler sig og bliver længere og længere.
 
Gå til ”Stemmer fra Vandkantsdanmark”
 
 

 
 
 
Bundgarnsfiskere i Svendborgsund.

Myten og virkeligheden

Dele af Danmark forfalder. Områder fjernt fra storbyerne går til grunde. Vi har alle hørt om det: Den rådne Banan. Huse står tomme. Udkantsdanmark. Forretninger lukker. De unge flygter. Arbejdsløshed. Mismod. Undergang…
 
Det er en historie, vi kender. Den bliver fortalt og genfortalt i det uendelige i pressen og andre steder. Den følelse, man sidder tilbage med, når man som jeg i mange år har boet i udlandet, og derfor udelukkende har kunnet følge med i danske forhold igennem medierne, er, at en stor del af Det danske Kongerige er så udpint, at det kun er et spørgsmål om tid, før sidste mand lukker og slukker.
 
Min egen fantasi bryggede videre på de deprimerende beretninger og dystre fotografier. Jeg forestillede mig mennesketomme landsbyer, der halvvejs ligger i ruiner. Til Salg-skilte der gror til med mos og slyngplanter, fordi det er umuligt at sælge husene derude på afgrundens rand.
 
Gå til ”Myten og virkeligheden”




 
 
Æblets Dag på Fejø.

Æblet fra Kundskabens Træ

Et halvt års tid forinden var jeg blevet inviteret til at komme over og holde foredrag på Fejø i Smålandshavet. Så det var egentlig blot det, jeg skulle. Så blev jeg af TV2 pludselig sat på opgaven med at køre rundt i den danske ”udkant” og lave foto-essays op til kommunalvalget i november 2017. Derfor kunne jeg, som man siger, lige så godt ”slå to fluer med ét smæk” og også gøre foredragsturen til Fejø til en del af mit fotoprojekt.
 
Det gjorde jeg, og jeg blev så forelsket i Fejø, at jeg kom tilbage flere gange og har endnu flere ture derover planlagt.
 
Øens fantastiske æble- og frugtproduktion er kun en af de ting, der trækker. De fantastisk søde, gæstfrie og meget aktive beboere på denne vidunderlige ø er den anden.
 
Gå til ”Æblet fra Kundskabens Træ”



 
 
 
Hertha er Fejø's ældste borger. Hun har boet her siden 1944, men opfatter stadigvæk sig selv om tilflytter.

Fejø’s ældste ”still going strong”

Jeg opdagede Hertha en småregnende formiddag, da jeg kørte ned ad Herredsvej, som er hovedgaden på Fejø, på vej ud til et andet interview.
 
En ældre, hvidhåret kvinde gik rundt i en stor have med en rive og fejede haveaffald sammen, så det kunne blive brændt af.
 
Røg giver ofte en god baggrund til et foto, så selvom jeg reelt ikke havde tid til det, så stoppede jeg for bare at tage et enkelt portræt.
 
Jeg spurgte hende, om hun var fra Fejø?
”Nej. Jeg er fra Maribo”, svarede hun. 
- Nå, hvor længe har du så boet herovre?
”Jeg kom hertil i 1944”, svarede hun.
- Er du så ikke efterhånden en ægte Fejøbo efter så mange år?
”Nej, nej. Jeg er tilflytter. Det er jeg. Men der er jo ikke så mange af de gamle Fejø-familier tilbage i det hele taget.”
 
Gå til ”Fejø’s ældste – Hertha: Still going strong”
 



 
 
Nanna Johansen og Erik Wind Andersen er med deres familie nogen af Furs nytiflyttere.

Øen hvor drømmene udleves

Jeg var mildt sagt lidt lunkent indstillet overfor at skulle til Fur. Det viste sig at være endnu en af mine mange vrangforestillinger om den såkaldte ”udkant”, som nogen kalder landdistrikterne langt væk fra storbyerne.
 
Fur viste sig at være endnu et utrolig aktivt, energisk, udadvendt, gæstfrit og fascinerende samfund. Et sted hvor, på grund af det større samfunds neglet, borgerne har taget deres skæbne i deres egne hænder, og med stor passion og energi kæmper for deres samfund. De er om nogen blevet samfundsborgere. De har med deres engagement tiltaget sig ejerskab over deres samfund.
 
Gå til ”Road trip til Udkanten: Hvor drømmene bliver til virkelighed”
Se videoen om Fur: "Hvor drømmene bliver til virkelighed"




 
 
Fejø's æbler er uden sammenligning de bedste, jeg nogensinde har smagt.
 

Æblets ø i Smålandsfarvandet

De kan noget, aktivisterne på den lille, hyggelige ø Fejø i Smålandsfarvandet. De producerer blandt andet nogle af Danmarks bedste æbler – hvis ikke ligefrem de absolut allerbedste.
 
Men ikke nok med det. På Fejø er der en energi, korpsånd og et gå-på-mod, som man imponeres over. Beboerne er stolte over deres ø, og så godt som alle er på den ene eller den anden måde engagerede i at holde det lille samfund i gang.

Gå til "Æblets ø i Smålandsfarvandet"
 


 
 
 
Lille solstrejf på en gråvejrsdag. Ferring Kirke på Vestkysten set fra Bovbjerg Fyr.

Det stopper her

Danmark er ikke længere

Der er mange, der ikke kan lide betegnelsen ”udkant”, men herude ved Bovbjerg Fyr er det faktisk” udkant”, for det er her, Danmark slutter. Vores fædreland er ganske enkelt ikke længere. Man er helt derude, hvor man løber tør for det danske land. ”Løber tør” er måske ikke det helt rigtige udtryk, for tager man ét skridt mere vestpå, bliver man nemlig våd, for så ender man i Vesterhavet. Så her må det vel være udkant, hvis der er noget, der er det.
 
Gå til ”Det stopper her. Danmark er ikke længere”




 
 
Klædt på til kulden. Uldent, pjusket og nysgerrigt kødkvæg på Sydfyn stiller pænt op til at blive fotograferet.

Road trip i vores skønne land

Jeg er ved at researche til et nyt projekt, og derfor suser jeg lidt rundt i Danmark. Jeg skal lave noget til TV2’s hjemmeside om den såkaldte ”Udkant”, som andre kalder ”Forkant” eller ”Vandkant”.
 
Min research bringer mig naturligvis også ind imellem til magtens center og elitens hjemby – hovedstaden, selvom den egentlig slet ikke skal med i min fortælling.
 
Interessant emne.
 
Endnu bedre: Jeg kommer på en sand road trip rundt i vores skønne land, og jeg fotograferer undervejs.
 
Det ville naturligvis have været bedst for historien – eller i hvert fald billedsiden – om den var blevet gennemført i løbet af foråret, hvor vejret er smukt, naturen grønnes, blomster og vækster pibler frem og alt er frisk og optimistisk. Men sådan gik det ikke, så jeg må få det bedst mulige ud af det.
 
Gå til ”Road trip i vores skønne land”




 
 
Oehlenschlägers Bøg på Stengade Strand. Den spejle sin top i bølgen blå på salten Østerstrand.

Kommentar:

Hvor er det dog… et yndigt land"

For nogle dage siden, da Alfio Bonanno og jeg åbnede vores fælles foto- og kunstudstillingen, fik jeg i et par dage besøg af Sultan Coban, som er min gode kollega fra Istanbul. Sultan skriver om tyrkiske forhold til Berlingske. Dagen efter viste jeg hende Stengade Strand, hvor man mener, at Adam Oehlenschläger fik sin inspiration til digtet ”Der er et yndigt land”, som senere blev til Danmarks nationalsang.
 
Jo, jo. Langeland står sørme centralt i mange sammenhænge i Danmarks historie.
 
Da vi kom ud til Oehlenschlägers Bøg på Stengade Strand, havde en gruppe ældre kvinder (der i mit utrænede øre lød som om de kom fra Syd- eller Sønderjylland) allerede indtaget stranden. De var klædt frisk og fornuftigt på. Praktisk tøj som passede til at skulle trave et par kilometer igennem Stengade Skov, for at nå ud til stranden og ud til den berømte bøg. De havde pakket madpakker, havde kaffe med på termokander, og sad nu og nød det på stranden med udsigt ud over Storebælts bølger.
 
Bøgen som spejle sin top i bølgen blå på salten Østerstrand, med en gruppe energiske, aktive pensionistkvinder med madkurv, på udflugt i Danmarkshistoriens fodspor og i Oehlenschlägers Bøg’s skygge.
 
Det var et billede på dagens Danmark, som jeg helt faldt for i dette rørstrømske humør, som jeg er i, når jeg er på vej ud af landet. 
 
Gå til ”Hvor er det dog… ”et yndigt land”
Se en video om Stengade Strand




 
 
Dorte Eisen for fuld fart og med ild i paletten.

Et yndigt Land: Aktivister og ildsjæle på Langeland

Dorte har ild i paletten. Klaus ligner en skurk fra en gyserfilm. Søren drukner i bøger og genbrug. Pensionister laver kunst af grene og sten.
 
Det var bare nogle af de allerførste aktive langelændere, jeg mødte og fotograferede, da jeg begyndte mit fotoprojekt om ildskøle i Danmarks såkaldte ”udkant”.
 
Gå til ”Et yndigt Land: Aktivister og ildsjæle på Langeland”
 
 

 
 
Åbne, venlige og gæstfrie: Lokale langelændere i massevis blev besøgsfamilier for unge aylsøgere.

I tullebøllernes vidunderlige land

Asylcentret for uledsagede drenge i Tullebølle på Langeland var en af mange positive historier fra den danske ”udkant”: Danmarks fattigste udkantskommune klarede, hvad de rige kommuner ikke magtede, at drive et helt netværk af asylcentre. Det endte i en skandale og lukkede. Desværre. For det var en fortælling om dårlige medier, inkompetence og svage politikere. 
 
Mere om det ved en senere lejlighed.
 
Her blot nogle billeder fra tiden, hvor håbet stadigvæk var lysegrønt, og massevis af godhjertede lokale var besøgsfamilier for de mange drenge fra verdens krigszoner og fattige lande.
 
Gå til ”I tullebøllernes vidunderlige land”
 


 
 
 
Alfio Bonanno, som bor og arbejder i Rudkøbing, er født og opvokset på vulkanen Etnas skråninger på Sicilien.

Den sicilianske forbindelse

Det lyder som en historie om Mafia’en, men det er det ikke. Men det er endnu en fortælling, der viser, at selvom man fotografere livet i Danmarks såkaldte ”udkant”, så er det på ingen måde provinsielt.
 
På Langeland hvor jeg bor, og rundt i resten af landet udenfor storbyerne møder jeg hele tiden kunstnere og kunsthåndværkere. En af de mange kunstnere, jeg har mødt og er blevet gode venner med, er Alfio Bonanno i Rudkøbing på Langeland. 
 
Alfio er født på Sicilien, vokset op i Australien og har boet på Langeland siden begyndelsen af 1970’erne. Han er internationalt anerkendt for sin Land Art – landskabskunst. Jeg fulgte ham i en periode, hvor han tilbage ved foden af vulkanen Etna på sin fødeø var i gang med en række store projekter.
 
Gå til ”Den sicilianske forbindelse”
 
 
 
 
 
Mit Langelandsprojekt har også bragt mig til Ghana.

Lilleput-bistand som gør en forskel

Mit Langelands-fotoprojekt bringer mig langt udenfor den lille danske ø. Denne fortælling er fra Ghana.
 
Den langelandske kunstner, kirketjener, kunstpædagog og ulandsaktivist Hans Kjær har for mange år siden adopteret en ghanesisk landsby, og det er med årene lykkedes ham at rekruttere massevis af ganske almindelige langelændere, som samler penge ind, og for ”kærlighed og kildevand” rejser til Nnudu i Ghana for at hjælpe andre ganske almindelige mennesker.
 
Gå til "Lilleput-bistand som gør en forskel"
 
 














 
 
 
Lars Calmar med en af sine fede buddha-babyer, som har forelsket sig i et lille, robotagtigt kvindeligt rumvæsen.

Vulkaner, fede Buddha-babyer, småskibe i tårne og møller som hjemmesløjd

Alfio Bonanno er født på vulkanen Etnas skråninger på Sicilien, men har i snart et halvt århundrede boet og arbejdet på Langeland. Dorte og Ole Eisen arbejdede for den kendte kunstner Bjørn Wiinblad og har også gjort Langeland til deres hjem.
 
Rebecca Aagaard-Poulsen er ny, fantasifuld og sjov sognepræst på Sydlangeland, og har på rekordfart gjort øen til sit hjem og er blevet ”taget ind” af de lokale. Hans Kjær en lokal kirketjener, som også er kunstner, ulandsaktivist og meget andet. Lars Calmar er en af de helt lokale kunstnere, født på øen, men med internationale perspektiv.
 
Bodil og Ole Pedersen ejer en gammel mølle, som med hjælpe fra alle de frivillige i Bagebbjerg Møllelaug, er flottere i dag, end da den blev bygget for 150 år siden.
 
Gå til ”Vulkaner, fede Buddha-babyer, småskibe i tårne og møller som hjemmesløjd”
 
 
 
 
 
 
Søstærk er jeg ikke. Men det var en berigende tur med Ulrik og Mads fra Bagenkop.

På togt med fiskerne fra Bagenkop

I 14 lange timer var jeg søsyg. Til stor morskab for besætningen på Ulrik Kjølle Hansens fiskerkutter. ”Ham krigskorrespondenten er ikke så sej endda”. 
 
Det lykkedes mig dog heldigvis at få nogle billeder ud af den lange lidelse og selvopofrelse.  Og jeg oplevede det hårde slid, en stor del af vore medborgere hver dag gennemlever, for at vi andre kan få frisk, god mad på bordet. En god oplevelse. Og endnu flere nye venskaber.
 
Gå til ”På togt med fiskerne fra Bagenkop "

 

 
 
 
Bagenbjerg Møllelaug i aktion. De har sat en 150 år gammel mølle i stand, så den er pænere, end den nogensinde har været.

Fotografier fra ”udkanten”

Det var lige gået op for mig, at jeg havde svært ved at fotografere mennesker i Danmark, mens jeg ikke havde samme problem i Mellemøsten. Det forsøgte jeg at komme over, ved at begynde at fotografere mine venner på Langeland. Og – jeg var lige begyndt at finde ud af, at jeg burde fokusere på de engagerede borgere, der forsøgte at få et negligeret udkantssamfund til at fungere.
 
Et opslag fra perioden lige efter jeg var begyndt at fotografere nogle af ildsjælene og de lokale aktivister på Langeland. 
 
Gå til ”Fotografier fra ”udkanten”
 
 
 

 
 
John Rasmussen filmede video på en del af min road trip til udkanten

John’s videoer fra min road trip til "udkanten"

På nogle af mine udflugter til de danske udkanter og smukke hjørner blev jeg gjort selskab af min gamle TV2-kollega og sparringspartner udi interessen for fotografi. John Rasmussen, som filmede en del af vores road trip.
 
Jeg har lagt links til videoerne ind i forbindelse med de historier, hvor de passer, men her har du også en oversigt over videoerne. Også her kommer der flere til.


 
Når du klikker på linkene herover, kommer du i et nyt vindue over på Youtube. Du skal derfor bare lukke dette vindue for at komme tilbage til denne side.