Foredrag:

En journalist går i bibelens fodspor

 
 
Den nederlandske maler Pieter Brueghel's udgave af Saul's død. Sådan foregik det heller ikke. Og landskabet i Israel ser helt anderledes ud.

”Du er vel godt klar over, at det var her på marken, kong Saul og hans sønner blev dræbt af cana’anæerne”, sagde Ron nærmest henkastet til mig og rettede sig op for at strække ryggen. 
 
Jeg stoppede op, lettere chokeret, husker jeg, og kiggede rundt på bakkerne omkring os. Vi var ved at høste meloner på en af kibbutz Ein Dor’s marker i Jezreel-dalen ved foden af Taborbjerget i det sydlige Galilæa. Ron var amerikaner, talte lidt dansk fordi han havde været på højskole i Danmark, og han havde allerede været på kibbutzen i et årstid, da jeg ankom, så han var efter min mening en slags veteran, og måtte virkelig kende til områdets historie.
 
”Var dette virkelig de selv samme bakkedrag, jeg nu kunne se omkring mig, som kong Saul havde skuet ud over, denne skæbnesvangre dag”, tænkte jeg fascineret. 
 
 
Kristendommens helligste sted. Lyset over Jesu' grav i Gravkirken i Jerusalem.

”Fantastisk!”
 
Jeg var ”solgt”, som man siger. Det var i bogstaveligste forstand som at gå i Bibelens fodspor. Jeg blev kun lettere skuffet, da jeg, efter at have lånt et eksemplar af Bibelen på kibbutzens bibliotek, fandt ud af, at det ikke var helt korrekt.
 
Et enkelt opslag i Første Samuels Bog viste, at Sauls skæbnesvangre slag havde været imod filistrene og ikke imod canaanæerne. Det viste også, at slaget havde fundet sted ved foden af Gilboa-bjerget, og dermed ikke på vores kibbutz’ marker. Men det var alligevel tæt på, for Gilboa-bjerget lå bare ovre i nabodalen nær byen Beit Shean. Kong Saul var, fremgik det af den bibelske beretning, heller ikke blev dræbt under slaget, men havde begået selvmord, da han så at slaget var tabt, og at hans tre sønner og de fleste af hans mænd allerede var blevet dræbt.
 
Slagets skæbnesvangre udfald var Saul allerede blevet gjort bekendt med dagen forinden, da han havde opsøgt troldkvinden i En Dor – så der kom min kibbutz’ alligevel med ind i historien. Troldkvinden fremmanede profeten Samuels ånd.
 
”Herren vil... give Israel i filistrenes hånd sammen med dig! I morgen skal både du og dine sønner falde; også Israels hær vil Herren give i filistrenes hånd”, lød profetien, og sådan kom det til at gå ifølge den bibelske beretning.
 
Oplevelsen satte noget i gang i mig.
 
Den efterfølgende shabbat tog jeg den ”på tommelfingeren” over til Beit Shean-dalen og til kibbutzerne Beit Alfa og Hefziba, for ved selvsyn at opleve og se stedet, hvor kong Saul og hans tre sønner havde mødt deres skæbne. Udover mit fotografiapparat og min notesblok, var en bibel nu også blevet en fast del af det udstyr, jeg altid havde med mig, når jeg rejste rundt i dette spændende og fascinerende land.
 
Jeg begyndte at læse arkæologi. Blandt andet bibelsk- og romersk arkæologi, og arbejdede også på en række udgravninger. Senere blev jeg journalist.  Det har naturligvis fået mig til at stille en række kritiske spørgsmål til den bibelske tekst. 
 
 
Pilgrim kysser stenen, hvor Jesu' afsjælede legeme skulle have ligget, efter han blev pillet ned fra korset.

Sad Moses virkelig som en gammel mand i Moab’s bjerge i Jordan og nedskrev De fem Mosebøger, lige inden han døde? Og blev Jesus virkelig født i en stald og lagt i en krybbe? Hvad betyder Dødehavsrullerne for vores forståelse af de bibelske tekster? Og hvad med de bibeltekster, der blev fundet i Egypten nogle år inden Dødehavsrullerne, men som de færreste almindelige mennesker nogensinde har hørt om? 
 
Jeg har rejst rundt i hele regionen. Hvordan har områdets geografi og natur, påvirket den bibelske beretning? Og har historien, økonomien og de skiftende politiske forhold haft indflydelse på den tekst, som er en hovedhjørnesten i vores allesammens vestlige civilisation?