Foredrag:

En tid til krig, en tid til fred

En gang var det fredsaktivisterne, der satte dagsordenen. Alt var marineret i optimisme. Nu er fredsaktivisterne miskrediterede og sidder tilbage ene og alene i den golde ødemark. Dagsordenen sættes af ekstremisterne.
En gang var det fredsaktivisterne, der satte dagsordenen. Alt var marineret i optimisme. Nu er fredsaktivisterne miskrediterede og sidder tilbage ene og alene i den golde ødemark. Dagsordenen sættes af ekstremisterne.

”Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, 
er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø...
…En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.”

                            Prædikernes Bog, kapitel 3, 1-8


 
 
 

I et halvt århundrede har striden mellem Israel og den arabiske verden – herunder palæstinenserne – været præget af krig. Derefter har vi haft nogle årtier, hvor håbet om fred spirede frem - de talte sammen, de forhandlere, for blot at se håbet blive knust under parternes manglende vilje eller evne til at få noget konstruktivt ud af forhandlingerne. 
 
Nu befinder vi os i en sær tilstand af ikke-krig-ikke-fred. En underlig hverken-det-ene-eller-det-andet-tilstand, som begge parter synes tilfreds med, at ingen af dem ønsker at risikere noget som helst, for at bryde dødvandet, og få løst konflikten ved forhandlingsbordet. Men her i Mellemøsten står man ikke stille, selvom nogen synes at tro det. Frygten er, at bevæger vi os ikke frem imod en fred, så går vi baglæns mod en ny krig.
 
Det brændende spørgsmål er, om vi for altid har forpasset chancen for at få fred? Om vi i al evighed skal leve i denne ”limbo”, som hverken er det ene eller det andet? En ikke-krig-ikke-freds-tilstand, der med jævne mellemrum brydes af et palæstinensisk voldelige oprør, som den israelske besættelsesmagt slår ned med lige så megen brutalitet.
 
Der er ikke nogen ideelle løsninger på konflikten mellem Israel og palæstinenserne.  De eksisterer ganske enkelt ikke.
 
Hvis Israel-Palæstinakonflikten skal løses fredeligt, kommer det til at gøre ondt. Begge sider bliver nødt til at skære sig selv i hjertet. Begge parter må lades deres drømme om eksklusivitet briste. For disse national-religiøse drømme, som trives på begge sider, betinger den ene parts undergang, for at den andens drøm kan blomstre. Eller at den ene part frivillig skal underkaste sig den anden.
 
 
Striden mellem Israel og palæstinenserne antager nogle gange nærmest ceremoniel karakter, med jævnlige sammenstød, der næsten hver gang afvikles efter samme drejebog.

Selv hvis en forhandlingsløsning mirakuløst nok skulle ende med at blive resultatet, så vil den komme til at gøre ondt. Begge sider må sige farvel ting, de mener er deres, og som det er brændende uretfærdigt, at opgive. For den gode løsning eksisterer ikke længere, hvis den nogensinde har eksisteret. Der er kun valget mellem dårligt, værre og værst. 
 
Foredraget er en gennemgang af begge parters nationale drømme, hvad der er situationen i dag, og hvad der (måske) skal til for at få en fred til at lykkes.

* * *
 
Vil du læse lidt mere om det, jeg har skrevet om fredsprocessen her på min hjemmeside, kan du klikke her.
 
 
Klik her, hvis du vil videre til siden med oversigten over kommende foredrag. Her kan du se, om jeg på en af mine kommende foredragsturneer holder dette foredrag.