Foredrag:

Den aktuelle situation i Mellemøsten

 
 

Næppe noget andet sted på jordkloden er så evigt foranderligt som Mellemøsten. Omvæltninger, krige, revolutioner, kup, kaos, religiøs fanatisme og meget andet gør regionen svær at begribe for mange. 
 
”Den aktuelle Situation” er et af mine mest populære foredrag. Titlen er altid den samme. Indholdet på den anden side er altid forskelligt.
 
”Den aktuelle situation” i denne fascinerende og omtumlede region af verden synes altid på godt og ondt at påvirke vores hverdag, næsten ligegyldigt hvor i resten af verden vi bor. Hvad der sker i Mellemøsten påvirker resten af kloden igennem terroraktioner, oliepriser, flygtningestrømme og meget andet. Derfor er det umuligt at vende ryggen til Mellemøsten, for gør man det, får det ubehagelige konsekvenser. Mellemøsten er et område vi hele tiden hører om, og som hele tiden påvirker os, men som de færreste for alvor rigtig forstår. 
 
Foredraget forsøger at sætte nogle ting på plads, give baggrund og perspektiv... …ikke ligefrem at give svar på alt, for det er ikke muligt, men måske i det mindste at gøre tilhørerne forvirrede på et højere niveau.