Fotoskolen 05:

Bag kulissen: Sådan gør de professionelle

Den australske fotokunstner Tracey Moffatt på opgave ude i naturen.
Den australske fotokunstner Tracey Moffatt på opgave ude i naturen.

Det vil være enhver fotoamatørs drøm at komme i praktik hos en af fotografiets professionelle mestre. Blive "fluen på væggen" så at sige. Finde ud af, hvordan de rigtige fotografer arbejder. Hvilke tanker, der indgår i deres kreative proces? Hvordan de sætter deres lys? Hvordan arbejder de sammen med modeller? Hvor meget laver de ved billederne i post-production? Og så videre. Internettet giver mulighed for at komme indenfor hos en del af fagets store.


 
 

Jeg bruger selv internettet som kilde til at fremskaffe informationer om fotografi. Der er masser af meget pædagogiske ”sådan-gør-man”-instruktionsvideoer. Alt for mange til at der er plads til dem her. Du kan på Youtube søge på snart sagt enhver lille, eksotisk proces indenfor fotografiet, og der vil være nogen, der forklarer, hvordan man skal gøre. Lige fra hvordan man lægger gammeldags analog film i et Hasselblad filmmagasin til hvordan man laver HDR i Photoshop. Så her kommer der blot links til nogen mere overordnede instruktionsvideoer, som du måske kan have glæde af i din kreative proces. Men lad det ikke blive ved det. Fortsæt selv din research på nettet. Er du bare en lille smule kritisk, og smider noget af alt det ligegyldige pladder væk, så er nettet faktisk en guldgrube af informationer.

Der er også en anden slags videoer på nettet, som jeg får stort udbytte af at se. Det er når professionelle fotografer lader et filmhold komme med om bag kulissen, så man kan få sig et kig om bagved kameraet og få et indblik i, hvordan de bedste indenfor faget arbejder. Dem kan man lære virkelig meget af. "Behind the Scene"-videoer hedder de. Du kan selv søge på dem. Der er masser af dem.
 
Nogle af disse videoer er desværre mest af alt bare reklamevideoer for et eller andet stykke udstyr eller produkt, og derfor ofte mere en stemningsskabende video med det pågældende stykke udstyr i brug, og derfor ofte kun meget lidt af fotografisk værdi. Andre er dog efter min mening ret gode, og jeg bliver i hvert fald selv inspireret af dem.
 
På denne side forsøger jeg at samle nogle af de videoer, jeg selv har haft gavn af at se.
 
 
 
Foto: Steve McCurry

Nettet har det hele – godt og skidt
Nettet er et kæmpemæssigt rod. Der er en masse skidt. Et enormt bjerg af ligegyldigt pladder. Også når det handler om fotografi. Desværre. Derfor: Vær kritisk, selektiv, stil krav, spild ikke tid på de mange tåber, der tydeligvis end ikke har forberedt sig. 
 
Der er kvalitet gemt rundt om derinde i junglen. Seriøse folk, der virkelig har noget væsentligt at sige, og som man kun kan blive beriget af. Jeg har her bare samlet en lille smule af det, jeg selv har haft stor glæde af at se og tage ved lære af. 
 
Har du set nogle gode videoer på nettet, som du mener, at andre også kan have fornøjelse af at se, så send mig et link i en mail. Vedlæg også gerne en kort beskrivelse af, hvorfor du godt kan lide videoen, og hvad du selv har lært af den.
 
Send din mail til: steffen.jensen@live.com
 


 
 
 
Den britiske landskabsfotograf Joe Cornish.

Med et par veteraner på britisk pub

Det er ikke rigtig en klassisk ”behind the scene” type videoer, men de er alligevel interessante at samle inspiration fra. Det britiske LEE Filter har lavet en hel serie ”In Conversation With”-videoer, hvor de to veteraner indenfor landskabsfotografiet David Noton og Joe Cornish sidder stille og roligt på en rigtig traditionel britisk pub og over ”a pint” diskuterer de deres fotografi.
 
Det er smukt. Det er stille. Ydmygt. Fantastisk at lytte til professionelle, der kan deres kram. Der er meget at lære. 
 
LEE Filters: The times they are a-changin' - Episode 1  
LEE Filters: Using Filters - Episode 2
LEE Filters: Magical Moments - Episode 3
LEE Filters: Chasing the Light - Episode 4
LEE Filters: Equipment - Episode 5
LEE Filters: The Curse of the Masterpiece - Episode 6
LEE Filters: Originality - Episode 7
LEE Filters: Influences and Inspiration - Episode 8
LEE Filters: Great Locations - Episode 9
LEE Filters: The Impact on Family - Episode 10
LEE Filters: Making a Living - Episode 11
LEE Filters: The Rules of Composition - Episode 12  
LEE Filters: The Future of Photography - Episode 13
 



 
 
Gregory Heisler
 

Fotoskolen 02.02:

Gregory Heisler: Fotografernes fotograf

Greg Heisler er en af de helt store i amerikansk portrætfotografi, og har været det længe. Jeg kender ingen, der har lavet så mange forsider til TIME Magazine, som ham. Ikke at forsiderne som sådan er de mest interessante. Her er der nemlig ofte ”blot” tale om et ansigt på en sort baggrund… og så alligevel. Greg Heisler formår selv her på kreativ vis at spille med de relativ få elementer, magasinernes art directors lader ham få lov til at lege med. De virkelig interessante fotografier og portrætter er dem, han som oftest får offentliggjort inde på de redaktionelle sider i de mange store verdenskendte magasiner, der gør sig i fotografi. Der er altid interessante overvejelser og visioner bag hans måde at portrættere de forskellige personer på.
 


 
 
 
Alexia Sinclair

Fotoskolen 02.05: 

Alexia Sinclair: Fotografisk eventyrfortæller

Jeg stiftede bekendtskab med den australske fotograf Alexia Sinclair, da jeg begyndte at blive fascineret af flash-fotografering, og var på udkig efter et flash-system. Min research bragte mig i kontakt med det svenske fotolys- og flashsystem Profoto. Profoto har en hel række videoer om lyssætning, blandt andet en video med og om Alexia Sinclair.
 
Det er ikke så meget resultaterne af hendes fotografi, jeg er imponeret over, om end det ikke kan bestrides at damen kan sit håndværk, men billederne er nok en kende for eventyr- og glansbilledeagtige til min smag. Det der fangede mig var mere omfanget af forberedelser, Sinclair lagde for dagen, inden hun tog sit billede. Her er der virkelig tale om at skabe et billede. Hver eneste lille detalje i billedet er kreeret.
 
 

 
 

Karl Taylor

Den britiske fotograf Karl Taylor har sin egen Youtube-kanal, hvor der er massevis af små forløb, hvor du kommer med om bagved kameraet og ser, hvordan han arbejder. Han anmelder også fra tid til anden fotoudstyr.



 
 
 
William Klein i en af sine fotoudstillinger i Rom.
 

Willian Klein

William Klein (født 1928) har både været modefotograf, fotojournalist og dokumentarfilm-fotograf, men han er også en af de store indenfor Street Photography. Tilbage i 2012 havde Tate Modern-museet en retrospektiv udstilling om William Kleins fotografiske livsværk. I den forbindelse lavede BBC-programmet IMAGINE dokumentarprogrammet ”The Many Lives of William Klein”.
 





 

Phase One

Naturligvis handler det om at sælge kameraer og billedbehandlings-software, men den danske kameraproducent Phase One, som også laver billedbehandlingsprogrammet Capture One, har denne videokanal, hvor professionelle fotografer viser en lille smule om, hvordan de arbejder. Der er også såkaldte webinars – seminarer på web’et – om brugen af Capture One. Phase One-kameraet er så enormt dyrt, at det kun er de allermest professionelle reklame- og modefotografer, der har råd til at bruge det.
 



 
 
Både Profoto og Broncolor har mange gode videoer om, hvordan de professionelle arbejder.
  

Profoto

Den svenske producent af super-professionelle flashsystemer Profoto har også en Youtube-kanal. I det sidste par år er det mest reklame, de bruger  den til, men der er ind imellem nogle gode instruktionsvideoer. Går du lidt tilbage i tiden, så er der nogle ganske gode tutorials af nogle af fagets allerbedste fotografer – blandt andet portrætfotografen Gregory Heisler.
 




 


 

Broncolor

Den anden store producent af professionelle flashsystemer er Broncolor. De har også en meget fin Youtube-kanal med masser af tutorials med instruktioner, gode råd og inspiration.

 

 

Adobe Photoshop Lightroom

Jeg bruger selv Lightroom til at bearbejde mine billeder. På Adobe Photoshop Lightroom’s Youtube-kanal er der masser af undervisningsvideoer i, hvordan billedbehandlingsprogrammet fungerer.
 


 
 
 

Video-produktion

Mange fotografer er, som mine mange links på disse sider vidner om, også begyndt at lave video. Nogle af lyst, fordi det kan være sjovt, andre fordi de ikke har noget alternativ, det kræves af arbejdsgiverne eller modtagerne. Under alle omstændigheder er mængden af producerede videoer til nettet eksploderet. Det samme kan ikke siges om kvaliteten. 
 
Fordi videoproduktion også er et billedmedie, og fordi det på mange måder kan minde om fotografi, og fordi man nu om dage kan bruge sit fotografiapparat til at filme video med, så er der mange, der tror, at kan man
 
 
fotografere, så kan man også nemt lave video. Intet er fjernere fra sandheden.
 
Jeg er også selv er blevet presset ud i en situation, hvor jeg bliver nødt til selv at producere videoer til nettet. Derfor er jeg begyndt at lære det på samme måde som jeg har lært mig selv at fotografere: Ved at pløje nettet igennem for gode, instruktionsvideoer, samt gå ud og forsøge om jeg kan finde ud af det. Learning-by-doing, som man siger på engelsk.
 
Klik her, så kommer du videre til en side, som specielt er dedikeret til videoproduktion med dit DSLR- eller mirrorless-kamera.




Denne side er stadigvæk under opbygning.
Derfor: Kig snart tilbage igen.

 


 
Videre til Fotoskolen 06: Fotografers hjemmesider og -blogs 
Tilbage til Fotoskolen 04: Fotokunst og kunstnerisk fotografi
Tilbage til Fotoskolens emneoversigt