Fotoskolen 03.06:

Street Photography

Jeg er ikke nogen stor tilhænger eller dyrker af fænomenet Street Photography, som så mange andre fotografer ellers ofte elsker. Jeg bruger ind imellem stilen eller genren, men er på ingen måde "katolsk" om det. Jeg hader generelt dogmer, regler, begrænsninger, autoriteter, love, konventioner og koncepter af enhver slags… indenfor fotografiet og også på de fleste andre områder.
 
 

Ideen om at snige sig til at fotografere mennesker, uden at de opdager det, ser jeg ikke som noget ufravigeligt dogme eller noget ophøjet fotografisk ideal i sig selv. Nogle gange er det en fordel at gøre det. Hvis situationen kalder på det. Andre gange ikke. Jeg vil gerne mene, at jeg fra gang til gang benytter mig af de teknikker, genrer og metoder, som situationen til enhver tid lægger op til. Opdager folk, at jeg fotograferer dem, eller ender jeg med at spørge om lov, anser jeg på ingen måde for at være et nederlag, og jeg synes heller ikke, at billedet mister kvalitet ved det.
 
Jeg kan som regel godt lide også at tale lidt med folk. Få en smule at vide om dem. Hvem de er? Hvad de laver? Hvor de bor? Hvad de har af familie? Hvad de drømmer om for deres børns fremtid? Hvad de tænker om dette og hint i det samfund, vi befinder os i? Med den viden i bagagen, får billedet – for mig i hvert fald – en helt ny og langt mere interessant dimension, som gør både billede og tekst mere interessant. Det hele fortæller tilsammen en langt mere interessant historie. Summen bliver større end de enkelte elementer lagt sammen. 2+2=6... efter min mening i hvert fald.
 
Men skulle jeg dyrke denne særlige fotografiske genre – Street Photography, så ville Egyptens hovedstad Kairo, eller Tyrkiets største by Istanbul klart nok være nogle af de steder, jeg vil mene, at det er mest oplagt at gøre det. 
 
 

Det er byer hvor alle, eller i hvert fald ganske mange, i forvejen lever en stor del af livet ude på gaden, og motiverne derfor nærmest vælter over hinanden og kæmper for at komme ind igennem ens kameralinse. Det er begge byer, hvor et smil, et venligt nik, et håndtryk og et kig på billedet på skærmen på bagsiden af kameraet bagefter, kan åbne så godt som alle døre og give grønt lys til at fotografere næsten hvem som helst og hvad som helst.
 
Her kommer der først en række sort-hvide fotos fra den egyptiske hovedstads gader. Fra Kairo’s kaotiske virkelighed. Enkelte af dem kan i hvert fald godt falde ind under kategorien Street Photography. Nogle af dem er taget med mit Leica M9, som mange Street Photographers sværger til som det ideelle Street Photography-kamera. Jeg var mindre imponeret, og solgte mit igen, og købte et Sony A7R Mark II i stedet. Undervejs blev jeg ret upopulær på nettet for at kritisere Leica. Det gør man ikke i fotoverdenen. Leica er "hellig". Andre fotos er taget med mit solide, driftsikre Canon EOS 5D Mark III, som stadigvæk er min fotografiske ”arbejdshest”, så at sige. Jeg tvivler at nogen fra Leica-kulten kan se, hvilke billeder der er taget med Leica’en og hvilke med Canon’en.
 
 

Så kommer der en del billeder af Street Photography genren fra Istanbul (det er dem i farver), hvor jeg lige for tiden bor. Billederne herfra er taget med henholdsvis de samme Canon-kameraer som Kairo-billederne, og med mine nye Sony A7R Mark II'ere, som jeg er begyndt at bruge mere og mere. Ikke som erstatning for mit Canon-udstyr, men som et supplement til det. Sony A7R II-kameraerne er lige så små og lette som Leica M, de er full frame, har autofokus og billedstabilisering, og med Zeiss Batis-objektiverne slår de klart Leica.
 
Jeg er startet lidt bagvendt på dette afsnit. 
 
Først skriver jeg, hvad jeg selv mener om det, inden jeg beskriver genren. Beklagelser for det. Her kommer den lidt mere leksikalske del af afsnittet om Street Photography.
 
Wikipedia skriver:
 
“Street photography, also sometimes called candid photography, is photography conducted for art or enquiry that features unmediated chance encounters and random incidents within public places. Although there is a difference between street and candid photography it is usually subtle with most street photography being candid in nature but not all candid photography being classifiable as street photography. Street photography does not necessitate the presence of a street or even the urban environment. Though people usually feature directly, street photography might be absent of people and can be of an object or environment where the image projects a decidedly human character in facsimile or aesthetic.”

 
 

De situationer, man fotograferer, skal altså ikke være planlagte men helt tilfældige møder. Helst skal ingen opdage, at de bliver fotograferet. Det skal altså gerne foregå lidt i skjul. Målet er, at man skal fange hverdagssituationer så rene og upåvirkede af ens tilstedeværelse med et kamera som muligt. De ting er vigtigere end at optagelserne nødvendigvis skal foregå på gaden eller for den sags skyld i bymæssige omgivelser. For den sags skyld er det end ikke nødvendigt at mennesker optræder i billederne.
 
Jeg bekymrer mig som sagt ikke så meget om det ”skjulte”, det uplanlagte eller ikke-tilrettelagte, eller for den sags skyld at man ikke interagerer med dem, man undervejs fotograferer. Det gør jeg gerne.
 
Det der alligevel tiltrækker mig ved Street Photography er ideen om at dokumentere menneskers liv og leveomstændigheder. Helst så uforstyrret af ens tilstedeværelse som muligt, og her er en vis form for diskretion at foretrække. Man skal ikke komme tromlende ind med det helt store udstyr, lamper og stativer, for så ændrer man på den selvsamme situation, som man forsøger at dokumentere. Virkeligheden bliver pludselig tilrettelagt. Det giver mening. Men her, som med alt andet, er et vis mål af balance og sund fornuft at foretrække.




DENNE SIDE ER STADIGVÆK UNDER OP- OG UDBYGNING


 
 

Interessante links om Street Photography



 
 
 
William Klein (født 1928) har både været modefotograf, fotojournalist og dokumentarfilm-fotograf, men han er også en af de store indenfor Street Photography. Tilbage i 2012 havde Tate Modern-museet en retrospektiv udstilling om William Kleins fotografiske livsværk. I den forbindelse lavede BBC-programmet IMAGINE dokumentarprogrammet ”The Many Lives of William Klein”.
 






 
 
 

Dokumentarprogrammet Everybody Street eksisterer i en længere version. Jeg har kun fundet den korte 30 minutters udgave, men den er også fin. Den dokumenterer gadens liv i New York og hører erfaringer og synspunkter fra en række kendte Street Photographers.
 

 
Joel Meyerowitz (født 1938) er også en af de kendte amerikanske udøvere af Street Photography. Der er lavet et stort antal dokumentarprogrammer og kortere ting om ham. Her er blot et par stykker.  Joel Meyerowitz, Photographer fra 1981

Og dette over en time lange foredrag, som Joel Meyerowitz holdt i Milano i 2013, hvor han viser en del af sine billeder og fortæller historien bag.


 
 

 
Eric Kim har skrevet en hel lille e-bog om Street Photography, som er frit tilgængelig her: ”The Ultimate Beginner’s Guide for Street Photography”.
 

 
På Digital Photography School har James Maher også en slags begynder-guide til Street Photography.
 




 
 
 

DENNE SIDE ER STADIGVÆK UNDER OP- OG UDBYGNING