Er fotografi kunst? Eller kan det i det mindste være det? Det forsøger jeg, med udgangspunkt i en række debatter om spørgsmålet i de internationale medier, at diskutere herunder.
Diskussionen har ingen konklusion, fordi det handler om personlig smag, meninger og opfattelser. Sådan skal det være. Hvad der er kunst eller ikke er det, vil aldrig blive afgjort. Det er sikkert derfor, det er kunst. Men selve diskussionen er interessant. Den tvinger os til at tænke over spørgsmålet endnu en gang, og giver os i sig selv ny viden og indsigt.
I bunden af siden finder du en række links om samme emne.
Nogle af mine venner er kunstnere.
Når jeg siger det, så tænker jeg uvægerligt på en række kunstmalere, billedhuggere og forfattere, jeg kender.
Hvorfor gør jeg egentlig det? Hvorfor tænker jeg ikke også straks på den del af mine venner, der er fotografer?
Det gør jeg sådant set også… men først en smule forsinket. Først efter at jeg lige endnu en gang har vendt og drejet spørgsmålet inde i hovedet... og også har fået sorteret en del af fotograferne fra. Folk som blot er indehavere af et fotografiapparat og jævnligt tager billeder med det. Endog ganske gode fotos. For den sags skyld ligefrem
fantastiske billeder. Men de er garanteret ikke kunstnere.
Det ved jeg.
Når jeg så tygger lidt mere på det, og grubler endnu en gang over det, så er der faktisk også nogle af de malere, billedhuggere og forfattere, jeg kender, som egentlig heller ikke er kunstnere… ikke rigtigt... efter min mening, må jeg hellere tilføje. I hvert fald ikke kunstnere i den bevidsthedsudvidende forstand. De er gode håndværkere. Men ikke nødvendigvis kunstnere.
I mit perspektiv i hvert fald.
Nu er jeg jo ikke ansat som statsautoriseret kunst-inkvisitor. Heldigvis. Så det er ret ligegyldigt,
hvad jeg siger, skriver og tænker om kunst, og hvordan
jeg opfatter tingene.
Men hvorfor
er det egentlig sådan inde i mit hoved? At malerier, skulpturer og litteratur uden videre omtanke næsten automatisk bliver klassificeret som kunst, mens det tager endnu nogle minutters grublerier og nøje overvejelser bare at få en del af fotografiet placeret i samme kategori?
Sikkert fordi jeg tilhører en generation, hvor fotografiet af mange er blevet opfattet som noget, enhver med et fotografiapparat kunne bedrive. Endnu mere efter fotografiet er blevet digitaliseret, og mange tidligere ganske komplicerede fotografiske processer er blevet overflødiggjort eller automatiseret. Derfor er der mange, der tror, at alle og enhver med et kamera, er fotograf. Tidligere med det gamle analoge fotografi var ethvert billede, man havde lavet med efterkopiering inde i sit mørkekammer unikt. One-of-a-kind. Det var håndværk i bogstaveligste forstand. Sådan er det ikke længere. Når man først én gang har lavet den helt rette "fremkaldelse" i Photoshop, så kan
den samme version af fotografiet printes igen og igen. Præcis på samme måde.
Blot nogle ganske få ord om spørgsmålet om fotografi er kunst eller ej: Jeg har bare aldrig forstået det spørgsmål!
Ernst Haas, fotografSå godt som alle kan i dag tage glimrende billeder med et "idiotsikret" fotografiapparat, propfyldt med mængder af lækker teknologi og automatiske funktioner, som klarer alt kompliceret. En del kan såmænd også svinge sig op til noget, der er fantastisk godt fotografisk håndværk. De
færreste kan dog skabe fotografi, der helt sikkert og uden tvivl er kunst. For slet ikke at tale om
stor kunst. Men der
er nogen, der kan.
Efter mange årtier "ude i kulden" er fotografiet nu endelig kommet "ind i varmen" på museer og i kunstgallerier. Med få undtagelser er de fleste efterhånden enige om, at fotografi i dets allerbedste udførelse
kan være kunst. Der er stadigvæk diskussion om det, som du kan se af diskussionen herunder. Det er en diskussion, som aldrig vil ende, og det skal den heller ikke. Det ville nærmest være kedeligt, om den kunne afsluttes.
Det er dog vigtigt at huske på, at fotografiet
ikke er blevet anerkendt som kunst, fordi det teknisk har nået et vist niveau. Tværtimod. Fotokunstnerne eller kunstfotograferne adskiller sig ikke fra andre fotografer på grund af deres tekniske kunnen eller avancerede udstyr. De adskiller sig fra andre fotografer på grund af deres vision, deres kunstneriske evner og kunnen, deres budskab, deres evne til at røre mig, få mig til at se noget, tænke noget, føle noget, jeg ellers ikke havde villet. Nogle gange er det
netop deres afvisning af teknikken og så videre, der er en del af det, der gør deres billeder til kunst.
Det fører mig frem til at citere en af mine yndlingshistorier om emnet.
Den dengang kendte amerikanske fotograf Arnold Genthe (1869-1942) skulle i 1900-tallets begyndelse lave nogle portrætter af den endnu mere kendte forfatter Jack London (1876-1916). Da London kom til Genthe’s atelier og så sig om, blev fotografen efterhånden noget irriteret over den store forfatter, som konstant roste de mange portrætter, der hang på væggene i atelieret, ved at sige: ”Fantastisk! Det er dog fabelagtige portrætter. Du må da have et fantastisk godt fotografiapparat.” Og efter nogle flere fotografier: ”Utrolig kvalitet dine portrætter har. Dit fotografiapparat må da være exceptionelt godt.”
Da Jack London nogle dage senere kom tilbage for at se de portrætter, Genthe havde taget af ham, sagde fotografen til ham: ”Ahh, Jack. Jeg har nået at læse nogle af dine bøger. De er jo ganske gode. Du må da have en helt fantastisk god skrivemaskine.”
Moralen er naturligvis, at det er fotografen og ikke fotografiapparatet, der laver de fantastiske billeder. En god fotograf kan lave fantastiske billeder med en skotøjsæske med et lille hul i, mens en, der ikke har talent, ikke kan lave noget seværdigt med selv det dyreste udstyr.
Og lidt mere i samme dur.
Et fotografi er ikke noget, man bare tager. Det er noget man
skaber, sagde den store amerikanske landskabsfotograf Ansel Adams, som i virkeligheden gik endnu længere:
”Man tager ikke bare et fotografi med sit kamera. Man skaber det. Og når man skaber et fotografi, så bringer man med i processen
alle de billeder, man nogensinde har set, bøger man har læst, musik man har hørt, mennesker man har elsket”, forklarede Ansel Adams.
Konklusionen er naturligvis, at enhver med et fotografiapparat i hånden ikke nødvendigvis er fotograf endsige fotokunstner, ligesom en hver, der køber sig en tværfløjte ikke automatisk bliver musiker eller virtuos. Man bliver naturligvis heller ikke kunstner, blot fordi man køber sig et par pensler og en fransk baskerhue, som man sætter snildt på sned, samtidig med at man anlægger sig et lidt livstræt, lidende ansigtsudtryk.
Jeg kunne godt tænke mig en diskussion om fotografi og kunst/fotokunst/kunstfotografi eller hvad det nu hedder. Men det lader sig sikkert ikke gøre uden en diskussion om, hvad der er kunst.
Den diskussion har vi jo hørt et utal af gange, og den fører sjældent til noget klart svar. Hvilket ikke er det samme som at sige, at den er ligegyldig. Slet ikke.
Hvis vi kunne forstå kunsten, definere den, formulere hvad der er, og hvad der
ikke er… lægge det, der er kunst, i små æsker og sætte en mærkat på, mens vi derefter kan smide en masse andet i skraldespanden, så har vi blot begrænset og indsnævret, hvad kunst er, og dermed slet ikke begrebet ret meget om den.
Jeg abonnerer på mange forskellige nyhedsbreve, websites og internetportaler, der beskæftiger sig med kunst, gallerier, museer, auktioner og så videre, og guderne skal vide, at der er meget, at det, jeg ser – og for den sags skyld også, når jeg selv besøger gallerier og museer – som efterlader mig total kold og uberørt. Noget får mig direkte til at væmmes – men det er i det mindste
også en reaktion. I mit objektiv er det måske ikke kunst. Det er det så alligevel for andre, for ellers ville det næppe være endt, hvor det er endt; og folk ville sikkert ikke købe det for mindre (og større) formuer.
Det er en diskussion, der ikke ender. Og sådan skal det være. Hvis det var nemt at definere, ville det jo ikke være nogen kunst. Her følger en omtale af en diskussion om emnet blot internt i den britiske avis The Guardian mellem forskellige af avisens skribenter.
Du kan finde linkene til originalartiklerne i slutningen.
Er det kunst?
I det efterfølgende refererer jeg en række kommentarer i det britiske dagblad The Guardian om debatten, nogen vil sikkert kaldet det striden, om fotografiet er kunst eller ej... eller i det mindste kan være det. Vil du læse originalartiklerne er der links til dem efter min opsumering af debatten.
FOTOGRAFI ER KUNSTI den britiske avis The Guardian skriver Michael Prodger i oktober 2012 en artikel om kunst og fotografi. Illustrationen til artiklen er
fotografiet ”Rhein II” af
Andreas Gursky, som ved en kunstauktion hos Christie’s året forinden var blevet solgt til 2,7 millioner britiske pund. Altså lige i underkanten af 30 millioner kroner.
Det bruger Prodger som argument for, at diskussionen om fotografi er kunst definitivt er ovre. Hvis nogen er villig til at betale næsten 30 millioner kroner for et fotografi, så må det være kunst.
Det synes jeg nu også er at forsimple kunsten, at den defineres ved, hvor meget folk er villige til at betale for den. Min tvivl bliver ikke mindre, når jeg så studerer det billede, der er tale om. Et lidt anæmisk billede af Rhinen på et af flodens absolut mest kedelige forløb, som kun efterlader vandrette linjer. Himlen, græsset, dæmningen, vejen. Alt danner en række vandrette forløb. Farverne er lige så kedelige. Himlen er grå og overskyet, vandet er gråt, og vejen er grå – dog i en smule mørkere nuance. Græsset er ligeledes i forskellige lysegrønne og grågrønne nuancer. Der var tilsyneladende folk, ude for at lufte hunde, med på billedet, men dem har Gursky photoshoppet væk, skriver Wikipedia om billedet, så det "kedelige" look - eller sikkert snarere det "uforstyrrede, eftertænksomme og meditative", hvis man er kurator eller kunsthistoriker - har direkte været kunstnerens mål.
Helt igennem et kedeligt fotografi, som jeg ikke selv ville tilbringe mange minutter med at beskue, hvis jeg en dag støder ind i et af serien på et museum eller et galleri. Men det er bare min opfattelse af det. Andre er tydeligvis 30 millioner kroner uenig med mig.
Men med udgangspunkt i dette fotografi og en kort gennemgang af fotografiets historie diskuterer Michael Prodger så hvorfor, vi i dag må begynde at se fotografiet som en kunstart. (Det er så et synspunkt, jeg heller ikke deler. Prisen afgør efter min mening ikke, om et fotografi - eller for den sags skyld et maleri - er kunst eller ej. Men igen er det blot min mening.)
FOTOGRAFI BLIVER ALDRIG KUNSTFor at opleve det modsatte synspunkt kan vi forblive i The Guardian.
For et par år siden skrev avisens kunstkritiker Jonathan Jones en kommentar, hvori han slog fast, at fotografi ikke hører hjemme på væggene i kunstmuseer eller –gallerier. For fotografi er ikke kunst og bliver det aldrig.
”Det ser bare tåbeligt ud, når et indrammet eller bagbelyst fotografi i højformat fremvises på en udstilling på samme måde som et maleri. Et fotografi i et galleri er fladt, uden sjæl og en overfladisk erstatning for et maleri. At hænge kæmpestore prints op er spild af plads, når kuratorerne lige så godt bare kunne lade os bladre igennem billederne i et digitalt galleri på en iPad. Det ville være lige så stor en oplevelse som et dyrt print”, skriver Jonathan Jones i The Guardian.
Jones blev udsat for voldsom kritik fra fotoelskere. Men da Peter Lik’s fotografi ”Phantom”, der viser noget, der mest af alt ligner en lysende ånd af støv i en solstråle i en smal kløft, kort tid senere blev solgt for ikke mindre end 40 millioner kroner, fik fotografiet endnu en gang det glatte lag af Jonathan Jones.
”En 40 millioner kroner dyr kløft. Det dyreste fotografi nogensinde. Men det er som en skiløjet plakat på væggen på et fint hotel”, skrev han nedladende.
”Fotografi er ikke kunst. Det er teknologi. Der er ingen undskyldning for at overse den åbenbare kendsgerning, at i det digitale kameras tidsalder, kan alle og enhver lave de fineste billeder i højdefinition med dramatiske effekter. Min egen iPad kan lave panoramaer, som det er fascinerende at kigge på. Gør det mig til en kunstner? Nej! Det betyder blot, at min iPad er et fantastisk stykke elektronik…”
Jones var ubarmhjertig. Hvis motivet blot er der, kan enhver lave et smukt fotografi, men det bliver det ikke kunst af.
”…skønhed er billig, hvis du blot retter et kamera i retning af en af naturens smukke fænomener…”
Min egen kommentar til den slutbemærkning fra Jonathan Jones er så, at langt de fleste af de fotografier, som jeg ser hængt op på museer og gallerier langtfra er smukke. Jeg vil ofte kalde ganske mange af dem ganske kedelige. Ikke at det betyder noget.
Andreas Gursky’s fotografi af Rhinen er bare et eksempel. Jeg kunne nemt finde 117 andre dele af Rhinen, som efter min mening ville give et langt mere interessant, seværdigt og kunstnerisk fotografi.
Jeg er heller ikke enig i, at fotografi på væggene i gallerier og museer forbliver flade, sjælløse og overfladiske. Der har jeg på den anden side også set mange andre fotos, der har efterladt mig åndeløs og bjergtaget.
Men diskussionen om fotografi er kunst eller ej er langtfra overstået.
FOTOGRAFI ER KUNST OG VIL ALTID VÆRE DETKunstkrigen fortsætter. Stadigvæk i samme avis. Den britiske The Guardian. Nu er det Jonathan Jones’ kollega på bladet Sean O’Hagan, der tager til genmæle og skriver at ”fotografiet er kunst, og det vil det altid være”.
O’Hagan forsvarer ikke bare fotografiet, men langer også ud efter maleriet, som han mener, er håbløst fortabt i fortiden. Noget der ”…ligner en anakronisme og ser tåbeligt ud på væggene i et galleri i det 21. århundrede”, skriver han.
O’Hagan tager udgangspunkt i en skuffende portrætudstilling, han har set, på det britiske National Gallery, hvorefter han skrev en artikel om at maleriet nu var dødt og begravet.
Selv synes jeg ikke om den indledning, men O’Hagan ”tager ikke nogen fanger” i sin krig. Og han mener tilsyneladende, at et angreb er det bedste forsvar. Jeg er uenig. Jeg mener ikke at fotografi bliver mere eller mindre kunst, blot fordi man kan nedgøre maleriet eller andre kunstarter.
Efter en gennemgang af en lang række fotografer, som O’Hagan mener, det er hævet over enhver tvivl, er kunstnere, slår han fast, at ”fotografiet er så livskraftigt og pulserende, som det nogensinde har været – endog endnu mere som et resultat af digitaliseringen, som Jonathan (Jones) fejlagtigt mener, har gjort enhver til stor fotograf.”
Og så skriver han, hvad jeg synes er helt korrekt, at digitaliseringen blot har gjort det nemmere at optage og sprede fotografi. Det er det hele. En stor fotograf kan lave stort fotografi på ethvert kamera. En dårlig fotograf vil heller ikke kunne lave ordentlig fotografi, blot fordi han gør det med et dyrt fotografiapparat.
Fotografi er kunst, skriver Sean O’Hagan. Det har det altid været, og det vil det fortsætte med at være i al evighed.
DISKUSSIONEN I SIG SELV ER FANTASTISKBølgerne går højt, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Det er altid en følelsesladet debat, når kunst skal defineres. Det er som om selve definitionen vil være en begrænsning, som overser en storhed, der ikke lader sig definere. Næsten som at tale om Gud. Ethvert forsøg på at definere Ham (hende/den/det) vil være en formindskelse af det grænseløse, og dermed mere vise vores fatteevnes lidenhed og begrænsninger, end det vil gøre os klogere på Gud.
Sådan er det også lidt med kunsten.
Den kan ikke fattes. Den skal opleves. Den kan ikke sættes på en formel, for dermed er der ikke længere nogen magi eller mystik. Det ville ikke være nogen kunst, hvis det hele blot kunne forklares.
Alligevel synes jeg, at det er en interessant debat.
Selv mener jeg, at det allerbedste fotografi er kunst.
Jeg kan ikke definere grænsen. Men jeg kan se, at jeg langtfra er enige med mange af kunsthistorikerne og kuratorerne på museer og gallerier. Deres definition passer i hvert fald ikke med min. Men der er sørme også maleri, skulpturer og især installationskunst, jeg heller ikke opfatter som kunst, selvom det står på et museum.
Sådan er det. Det er der ikke noget at gøre ved. Definitionerne er i bevægelse. Jeg bevæger mig også hele tiden. Installationskunst kommer jeg dog nok aldrig til at holde af.
At vi ikke kan enes om, hvor grænserne går: Hvad der er inde og had ude, er også OK. Alene det at diskussionen fortsætter, og gør det med så stor passion, viser, at det – fotografiet, maleriet eller andet – har sat noget i gang inden i os, tvunget os til at tage stilling, formulere en mening, indtage en holdning, og det alene er jo også ret fantastisk.
Diskussionen finder aldrig en konklusion, og det skal den sådant set heller ikke. Men hver gang vi vender og drejer begreberne og analyserer problemerne, så afklares vi i det mindste selv en smule hver gang. Det kan godt være, at vi fortsat er forvirrede, men vi er det i det mindste på et mere velkvalificeret niveau.
Alene det er et fremskridt.
* * *
Her har du links til diskussionerne i The Guardian herover: Læs Michael Prodger’s artikel "Photography: Is it art?" i The Guardian her.
Læs Jonathan Jones’ argumenter for, hvorfor fotografi ikke er kunst i ”Flat, soulless and stupid: why photographs don’t work in art galleries”.
Skænderiet fortsætter: Endnu en artikel af Jonathan Jones, hvor han med udgangspunkt i Peter Lik’s fotografi ”Phantom” igen argumenterer for, at fotografi ikke er kunst.
Fotografi er kunst - punktum! Læs Sean O’Hagans artikel: “Photography is art and always will be” også fra The Guardian her.
Andet interessant om samme emne
Art Wolfe: ”The Art of the Image”Her et foredrag af en af mine andre fotograf-idoler, amerikaneren Art Wolfe, som startede med at studere kunst, inden han blev fotograf.
I foredraget "The Art of the Image" fortæller han blandt andet om, hvordan hans viden om den klassiske kunst giver ham inspiration i hans virke som fotograf.
Art Wolfe er nok mest kendt for sine naturfotografier, så google ham og se også nogle af dem. Han er ret fantastisk. Her handler det dog om kunst og fotografi.
"The Art of the Image"-foredraget kan du se ved at klikke her.
Art in NatureWebsitet er lavet af en Floris van Breugel, som jeg i øvrigt ikke kender. (Fint navn på den anden side. Jeg ved ikke om han er relateret til de to nederlandske kunstnere Breugel den Ældre og den Yngre.)
Personligt synes jeg, at der går en tynd linje imellem postkort/glansbillede på den ene side og godt fotografi/kunst på den anden. Nogle gange kan det være svært at finde balancen. Det er ikke alt på denne hjemmeside, der holder sig på den kunstneriske side, synes jeg. Ved nogle af van Breugel's store tableauer begynder jeg i baggrunden at høre Wagner musik, hvilket jeg er helt igennem allergisk overfor, og så er der i mit hoved ikke langt til den lille mand med overskægget, som hellere skulle være blevet postkortmaler end diktator. Men det er blot mig. Jeg er lidt skør og arveligt belastet i den sammenhæng.
Kig ind på Breugel's hjemmeside
Art in Nature Photography her.
Fotografiets forhold til strømninger i kunstenDen amerikanske kunstner, fotograf og pædagog Eileen Rafferty holder her et foredrag “Art Movements through Photography”. Foredraget er naturligvis forankret i fotografiets historie og udvikling i USA og set fra et amerikansk perspektiv, men det har også enkelte afstikkere til, hvad der sker i Europa. Og selvom det er amerikansk perspektiveret, så er det stadigvæk ganske godt at blive klog af.
Se Ellen Rafferty's foredrag
"Art Movements through Photography" ved at klikke her.
Fotografisk surrealisme
Den svenske fotograf
Erik Johansson’s vilde og vanvittige fotos, som naturligvis er photoshop’ede sammensmeltninger af massevis af andre fotos, får altid folk til at spærre øjnene op.
Er det kunst? Det ved jeg ikke. Men det er interessant, og det er fandens godt håndværk, og det er grund nok.
Erik Johansson, som bor i Prag, fotograferer ikke virkeligheden. Han laver billeder af ideer. Surrealismen kommer, når han fotograferer små bidder af virkeligheden, og kombinerer billederne på en ny måde. Fotografiske ingredienser til en vanvittig eksotisk ret, han koger sammen af masser af den kreative, grænseløse fantasis urter og krydderier, og noget helt nyt opstår, som klart nok har sine rødder i virkeligheden, men har meget lidt med den at gøre.
Erik Johansson giver her en meget kort TED Lecture om sit fotografi og viser nogle eksempler. I denne video om fotoprojektet "Full Moon Service" følger vi Erik Johansson's arbejde under optagelserne. Vi kan se, at de fuldmåner, der skal sættes op på nattehimlen "bare" er rispapirlamper, og at en stor del af magien først tilsættes i Photoshop bagefter. Men uanset metoderne, så er Erik Johansson's surrealistiske fotografi noget, man altid studser over og kigger en ekstra gang på.
Se videoen om "Full Moon Service" ved at klikke her. Besøg Erik Johansson's hjemmeside ved at klikke her.Den her side fra Erik Johansson's hjemmeside er i særdeleshed interessant. Her giver han svar på nogle af de mange spørgsmål, han hele tiden bliver stillet, og her er også et antal videoer, der med et kig ind bag kulisserne viser en masse om, hvordan Erik Johansson arbejder og hans kreative process og ideudvikling.
Andreas Gursky på Hayward Gallery
I forbindelse med det britiske Hayward Gallery's 50 års jubilæum i 2018 havde galleriet en stor
retrospektiv udstilling med 60 af Andreas Gursky's billeder. Galleriets direktør Ralph Rugoff giver i denne video en interessant introduktion til udstillingen og til Gursky's fotografi.
Se videoen med Ralph Rugoff her.
Se Hayward Gallery's egen beskrivelse af Gursky-udstillingen på galleriets hjemmeside her.
Artistics’ online kunstgalleri
”Artistics.com er et kurrateret kunstgalleri, der præsenterer nye og etablerede internationale kunstnere”. Sådan præsenterer det franske website sig selv. De beskæftiger sig med alle kunstarter – blandt andet også fotokunst. Fine Art Photography som det hedder på engelsk.
Klik her for at se nogle af de opslag om Fine Art Photography, der er at finde på Artistics.com.
Hvis du klikker her, er der en oversigt over enkelte værker indenfor kunstfotografi.
Artistics.com har også en Youtube-kanal. Hvis du vil se
de videoer om Fine Art Photography, som indtil videre er samlet iblandt alle øvrige kunstarter på denne kunsthjemmesides videoer, kan du klikke her.
Kunstfotografi på ArtsyArtsy.net er et andet kunstsite på internettet. Det beskæftiger sig også med alle kunstarter – også fotokunst.
Her er lange artikler og analyser, et online magasin, nyhedsbreve og meget andet. Tag dig tid til at browse rundt på Artsy.net – også i de afdelinger, der beskæftiger sig med al mulig anden kunst. Det er meget flot, imponerende og seriøst.
Her blot et link til en portal på Artsy.net, der har en oversigt over alt fotografisk.
Kunst og fotografi
Jeg er meget ”opinionated”, som det hedder på engelsk, har alt for mange letkøbte meninger, som jeg i virkeligheden burde holde for mig selv, når det kommer til kunst. Det irriterer mig grænseløst, men sådan er det bare. Desværre.
Cindy Sherman er en af de fotokunstnere, som jeg hele tiden bliver præsenteret for, får e-mails om, og bliver tilbudt at købe billeder af, fordi jeg er tilmeldt en række nyhedsbreve om kunst og fotografi.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige præcis bliver tæppebombet med Cindy Sherman. Sikkert en udspekuleret hævn for et eller andet, jeg en gang har begået, for jeg kan lige præcis ikke udstå Cindy Sherman og hendes fotografi. Hun tager nærmest kun billeder af sig selv. På alle mulige måder og i alle mulige udklædninger og forklædninger. Selviscenesatte selvportrætter. Dyrkelsen af selvet. Egocentrisme. Et billede på vores tid. Jeg ved det ikke. Kuratorer og kunsthistorikere kan sikkert hæfte en masse dyre og imponerende klichéer på det. Det kan de altid.
Jeg har på den anden side set mere end nok af det. Men det er bare mig, for Cindy Sherman's billeder bliver solgt til svimlende summer.
Her er lidt Cindy Sherman til almindelig nydelse. Om ikke for andet så for også at bevise, at jeg godt kan præsentere fotokunst, jeg absolut ikke selv synes om.
Fotoskolen 02.09:
Michael Kenna: Når mindre er meget, meget mereDen britiske
kunstfotograf Michael Kenna er glad, når det er snevejr. For sneen dækker landskabet og fjerner alle forstyrrende detaljer. Jordens overflade reduceres til udelukkende at være lette former, som kun antydes i et antal lyse gråtoner. Én enkelt eller ganske få sorte eller koksgrå former bryder dramatisk denne lyse ensformighed.
I
videoen Michael Kenna Hokkaido er der en meget beskrivende scene, hvor han på knæ i sneen, langsomt og ærbødigt, nærmest som i en religiøs tilbedelse nærmer sig det nøgne, sorte skelet af et træ i gold vintersøvn. Et klassisk Kenna motiv.
Efter min mening er Michael Kenna en af fotografiets virkeligt store kunstnere.
Læs min artikel om Michael Kenna her.
Er fotografi kunst?
Ted Forbes fra Youtube-kanalen The Art of Photography tager i denne video den samme diskussion op, som kørte i den britiske avis The Guardian – Er fotografi kunst? Her besøger Ted Forbes fotografen Harold Feinstein i Merrimac, Maine, USA, og får hans reaktion på spørgsmålet.
Hvad gør fotografi til kunst?
HVAD GØR FOTOGRAFI TIL KUNST?
TED-Talk med Flore Zoé
Spørg mig ikke, hvorfor hun ligger i et badekar i begyndelsen af foredraget… jeg fatter ikke rigtig meningen med det… måske fordi hun er en stor fotokunstner?
Efter min mening er den hollandske modefotograf Flore Zoé lidt for fuld af sig selv i denne video, lidt for overbevist om, at hun er en stor kunstner, og hun bruger alt for meget af TED-talks’enes begrænsede 10-15 minutters taletid til ligegyldig snak om sig selv, sit navn og sin barndom – og alt lidt for lidt om, hvad der faktisk gør fotografi til kunst, som ellers ifølge overskriften er det, TED-foredraget handler om.
Når jeg alligevel tager Flore Zoé og hendes foredrag med her, er det fordi, der dog er et par guldkorn om emnet gemt her og der.
Blandt andet om, at man skal helt ud på kanten, risikere sig selv, sætte sig selv i spil helt derude, hvor man bliver sårbar, for at løfte fotografiet op fra at være godt håndværk til at blive egentlig kunst. Der kunne have været endnu flere guldkorn, hvis hun havde koncentreret sig mere om emnet, og mindre om hvor interessant hun synes, hun selv er.
Hendes fotografi er stort set mode-fotos – om end i den bedre ende af genren. Men ligefrem at sammenligne sig selv med Salvador Dali og Pablo Picasso, blot fordi hendes billeder er blevet udstillet i Paris, er måske en lille smule ude af kontakt med virkeligheden.
Flore Zoé er kunst- og modefotograf, født i Delft i Holland i 1975. Hendes serie ”ART meets Fashion” er blevet udstillet rundt om i verden og blev vist ved New York Fashion Week og Paris Fashion Week i 2010. ”ART meets FASHION” blev også vist under ”Vitrine 2010”, et initiativ fra Flandern Fashion Institute.
Alene det, at jeg er nødt til at skrive denne lille præsentation af Flore Zoé antyder, at hun måske endnu ikke helt er på niveau med Salvador Dali og Pablo Picasso endnu.
Videre til Fotoskolen 05: Bag kulissen Tilbage til Fotoskolen 03: Fotografiets forskellige genrerTilbage til Fotoskolens emneoversigt