17. december 2012:

NYHEDSBREV 27

Det var en rigtig hyggelig, afslappet samtale, Naser og jeg havde på BogForum i Belle Center. Foto: Søren Kjeldgaard.
Det var en rigtig hyggelig, afslappet samtale, Naser og jeg havde på BogForum i Belle Center. Foto: Søren Kjeldgaard.

RUNDT I DEJLIGE DANMARK
Hold da helt op, hvor Danmark er et dejligt land. Selvom jeg til daglig jo bor ganske langt borte fra fødelandet, så kommer jeg alligevel en del rundt i det, når jeg hvert forår og efterår holder mine foredrag, og ved den lejlighed møder jeg og diskuterer med ganske mange mennesker.

Fra Lemvig til Aabenraa og fra Fjerritslev i Jylland til Bella Center i Ørestaden. Det var det geografiske felt, jeg denne gang bevægede mig indenfor på min foredragsturné. Af en eller anden grund havde jeg denne gang slet ikke noget at gøre på Fyn eller i det sydfynske øhav, hvor jeg ellers selv bor, når jeg er i landet. Det retter jeg dog op på til marts. Med en enkelt før omtalt afstikker til Aabenraa i Sønderjylland, så foregik alle mine foredrag i denne omgang i Midt- og Nordjylland (lokalpatrioterne vil sikkert også kræve at Nordvestjylland bliver nævnt) og i Stor-Københavnsområdet.

Selvom det også er hårdt arbejde, er det at holde foredrag i Danmark som at indånde frisk luft for mig. At være borte fra Mellemøstens vanvid, og møde ganske almindelige danskere. Det hjælper mig også i mit arbejde, for på den måde fornemmer jeg lidt bedre, hvad folk i Danmark finder interessant men også uforståeligt omkring Mellemøsten. Hvad jeg skal forsøge at forklare bedre næste gang? Det giver mig også en fornemmelse af, hvad der i øvrigt rører sig i Danmark, og hvordan jeg kan forsøge at vinkle det, jeg fortæller fra Mellemøsten, så det giver relevans og bliver forståeligt for folk, der til dagligt opererer i den danske virkelighed.

 
 
Bøger signeres på Forlaget Ajour’s stand. Det er forlagschef Teddy Petersen til højre. Foto: Søren Kjeldgaard.


Min november-foredragsturné ligger altid, så jeg også kan være med på BogForum, som efter min mening er en af årets danske højdepunkter. Et lille sprogområde, hvor forlagsbranchen ikke har det let, og hvor bøger er relativt dyre, alligevel sprøjtes der bøger ud. Antallet af nye titler hvert år er overvældende. Det er fantastisk. Det årlige BogForum er en opmuntrende en oplevelse i en tid, der ellers er domineret af elektroniske medier og letfordøjeligt, tomhjernet underholdning.

Der er altid sååå utroligt mange mennesker på BogForum, at det er lidt af et mareridt at bevæge sig rundt mellem de mange boder, stande og scener, hvor der er et sandt overflødighedshorn af kulturelle, kunstneriske og litterære tilbud. Derfor var arrangementet i år flyttet fra Forum inde på Frederiksberg, hvor det tidligere er blevet afholdt, ud til det langt større Bella Center i Ørestaden, hvor der er meget mere plads. Men var der mere plads? Eller er der bare kommet endnu flere besøgende? Jeg ved ikke, om det er korrekt eller ej, men det føltes lige så trangt, som i Forum, blot i endnu større format.

Jeg hader normalt store folkemængder, og forsøger selv mest muligt at undgå dem, hvis det ikke ligefrem er en protestdemonstration i Mellemøsten, som mit job tvinger mig til at dække. Men BogForum er en undtagelse, jeg er villig til at udholde. Her synes jeg næsten at overbefolkningen er en åndelig sejr. En sejr der beviser, at folk stadigvæk hellere vil have fiberrig intellektuel kost og stimulation, end hjernedød TV-underholdning med kulørte lamper.

Lørdag den 10. november optrådte jeg sammen med Naser Khader i BogCaféen på BogForum i Bellacenter, hvor vi diskuterede Mellemøsten, Det arabiske Forår og min nye fotobog ”Untold Stories”. Før og efter signerede jeg bøger og talte med besøgende på Forlaget Ajour’s stand. En dejlig oplevelse helt igennem.

* * *

Vil du se, hvor jeg optræder ved min næste foredragsturné til marts, kan du se programmet, som det i øjeblikket ser ud, her.

Og vil du i noteform vide lidt mere om, hvad de enkelte foredrag indeholder, kan du få mere at vide om det ved at klikke over på listen over mine foredrag.

 


 

 
 
Lille egyptisk pige i slummen ved foden af pyramiderne i Giza-området af Kairo.


I SKYGGEN AF PYRAMIDERNE
Jeg er lige kommet hjem til Jerusalem fra endnu en af mine efterhånden mange reportagerejser til Egypten over de seneste måneder i forbindelse med revolutionen og Det Muslimske Broderskabs valgsejr. Denne gang handlede det om folkeafstemningen om den nye forfatning, som er en af flere grunde til at landet i øjeblikket er kastet ud i sin værste krise siden Hosni Mubarak blev væltet for snart to år siden.

Et af mine indslag til TV2/Nyhederne handlede om en fattig egyptisk familie, som i bogstaveligste forstand bor i Giza i skyggen af de store pyramider. Selvom de normalt, når der ikke er krise, lever af turisterne, så lever de i en forslummet ruin, og nu hvor der næsten heller ikke er nogen turister tilbage, er deres situation bare blevet endnu værre.

Når man hører deres historie, kan man ikke undres over, at de både støtter præsident Mohammed Mursi, Det Muslimske Broderskab og den forfatning, bevægelsen siger, vil være egypternes redning.

Al-Tuni-familien, som vi besøgte, kan hverken læse eller skrive, derfor ved de ikke noget om, hvad der står i det forfatningsforslag, de skal stemme om. Men de er flere gange tidligere blevet hjulpet af Det Muslimske Broderskab, så islamisterne har jo bevist, at de kun vil dem det godt, så når de nu beder om, at familien skal stemme for forfatningsforslaget, så gør de det.

Du kan læse artiklen om at "Uvidenhed er den største trussel".

* * *

Siden sidste nyhedsbrev er disse historier om situationen i Egypten også blevet slået op på hjemmesiden:

Mursi bøjer sig, og opgiver igen de øgede magtbeføjelser, han havde tildelt sig selv.

En række dagbogsnotater og umiddelbare indtryk fra en reportagerejse i begyndelsen af december, som var præget af demonstrationer for og imod præsident Mursi, Det Muslimske Broderskab og forslaget til en ny egyptisk forfatning.

 


 

ENDNU EN HAMAS-ISRAEL KRIG

 
 
Lyssporet fra to raketter affyret indefra Gaza-striben på vej mod mål i Israel.

 

Vi oplevede også endnu en mini-krig på grænsen til Gaza-striben mellem Israel og den islamistiske Hamas-gruppe.

Det begyndte med at en gruppe militante palæstinensere i Gaza-striben skød og ramte en israelsk jeep på den israelske side af grænsen med en pansergranat og sårede fire soldater. Israel svarede igen med angreb på, hvad Israel betegnede som, Hamas mål i Gaza-striben. Det fik Hamas til at bombardere Israel med snesevis raketter, hvorefter Israel likviderede lederen af Hamas’ militære gren, Ahmad al-Jabari, og så var helvede løs. En veritabel krig brød ud.

Raketter regnede ned over Israel, og Israel bombede løs inde i Gaza-striben. Undervejs mobiliserede Israel en del af reserven, og begyndte at opbygge en stor militærstyrke på grænsen, så en landoffensiv ville være mulig med meget kort varsel.

Den sag dækkede vi naturligvis også, selvom det betød, at jeg var nødt til at aflyse de sidste af mine foredrag i Danmark, for hovedkulds at vende tilbage og opslå lejr på grænsen til Gaza-striben.

Herunder finder du et par links til de historier, jeg i perioden fik skrevet til hjemmesiden.

* * *

Det regner raketter.


Hamas vinder, palæstinenserne og freden taber.


 

DEN SYRISKE BORGERKRIG SPILDER OVER

 
 
Alawittisk partisan langs med frontlinjen over mod den sunni-muslimske del af Tripoli i Nordlibanon.

 


Alle de omkringliggende lande er efterhånden blevet inddraget i den blodige syriske borgerkrig på den ene eller den anden måde, og de syriske myndigheder gør intet for at forhindre det. Snarere tværtimod. For jo mere resten af regionen lider, jo mere lever virkeligheden op til den dommedagsvision, Bashar al-Assad tidligere truede med: At hvis hans regime trues, vil han rive hele området med sig i faldet.

Siden sidste nyhedsbrev har vi dække denne side af den syriske konflikt fra henholdsvis Libanon og det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkiet bliver jævnligt ramt af vildfarne granater affyret af de syriske regeringsstyrker. I begyndelsen af oktober blev en hel tyrkisk familie udryddet af en granat, der ramte et hus i byen Akcakale på grænsen til Syrien. Det førte til at Tyrkiet for første gang skød tilbage ind i Syrien. I første omgang ramte tyrkerne en syrisk militærposition, og ifølge ubekræftede forlydender blev op imod 30 syriske soldater dræbt.

Også nabolandet er blevet trukket ind i den syriske konflikt. I særdeleshed i den nordlibanesiske by Tripoli mærker man det. Her er befolkningen næsten et mini-kosmos af den syriske situation. Et sunni-muslimsk befolkningsflertal, der støtter oprørerne inde i Syrien, og en lille alawittisk minoritet, som støtter den syriske præsident Bashar al-Assad. Derfor kommer det jævnligt til væbnede sammenstød imellem de to grupper i Nordlibanon.

* * *

Krigen har allerede bredt sig til Libanon.

Beirut bløder.

”Må Gud gi’ ham samme straf som Gadaffi!”

Tyrkiet bomber Syrien som gengæld.

 


 

”IKKE-STAT STATEN”

 
 
Gammel palæstinensisk mand i Jordan-dalen. Han er nu blevet ”statsligt ikke-medlem” af FN, men hans situation er den samme, som den har været i årtier.

 

En af de lidt mere sære sidehistorier, som Mellemøsten også er så fuld af, var FN’s opgradering af Det palæstinensiske Selvstyre til ”ikke-medlems observatør-stat”. Så selvom der ikke er ændret noget som helst i den rigtige virkelighed, andet end at Israel næsten rutinemæssigt som modtræk har sagt, at man nu vil opfører endnu flere boliger til jødiske bosættelser i de besatte områder, så er palæstinensernes medlemskort til FN nu blevet en smule flottere

Ingen har i mellemtiden gjort noget for at få fredsforhandlingerne i gang igen, så palæstinenserne kan få sig en virkelig stat?!? Dette fokus på ligegyldige symboler snarere end virkeligheden fandt jeg lidt aparte. Men det er jo en del af dette sære område, vi kalder Mellemøsten.

Alligevel blev denne symboljagt betragtet som en kæmpemæssig diplomatisk sejr, og de internationale medier gik i selvsving over det i flere dage. Det samme gjorde politikere over hele verden, som ofte godt kan lide at tage sig en lift på Palæstina-sagen for at profilere selv – blandt andet vores egen udenrigsminister.

Det blev jeg lidt knotten over, så derfor skrev jeg en kommentar. Normalt gider jeg slet ikke skrive debat-indlæg, og jeg skal heller ikke blive knotten (og hvis jeg alligevel gør, så bør jeg holde det for mig selv), men denne gang kunne jeg ikke nære mig, så den kommentar kan I også finde på hjemmesiden.

Når konflikten bruges til en gratis politisk blaffetur.

Jeg skrev også en anden kommentar til den dansk-jødiske fredsgruppe New Outlook’s blad USDYN om FN-afstemningen. Den har jeg også oploadet til hjemmesiden.

En kamp mellem bureaukrater og betonblandere.


 

FOTODAGBOGEN

 
 
Tordenvejr over Middelhavet, fotograferet fra balkonen på mit hotelværelse i Beirut.

 


Fotodagbogen kører naturligvis også videre, og er stadigvæk en af de mest besøgte sider på hjemmesiden. Det er ganske fornøjeligt.

Ovre på min Facebook side er der dog besøgende, der fortørnes over, at jeg midt i de tragedier, mit arbejde i Mellemøsten hele tiden bringer mig rundt i, kan skrive om noget så ligegyldigt som blænderåbninger, lukkertider, objektiver og lignende, men det kan jeg altså godt.

Fotodagbogen er, selvom den naturligvis ofte tager udgangspunkt i de begivenheder, jeg dækker her i Mellemøsten, først og fremmest en blog om fotografering. Det er min personlige hobby, og selvom mine billeder naturligvis ofte viser noget af det mellemøstlige drama, så er fotografiet alligevel noget jeg søger tilflugt i, når jeg skal koble lidt af fra vanviddet. Jeg ved godt, at det lyder selvmodsigende, men sådan er det.

Sådan kan du jo også bruge Fotodagbogen – til at komme lidt væk fra den øvrige del af hjemmesiden.

 


 

Afmelding af nyhedsbrevet
Hvis du skulle ønske at afmelde dette nyhedsbrev, så blot send mig en mail herom til steffen.jensen@live.com, og jeg skal straks slette dig fra mailinglisten. Hvis du har kommentarer til hjemmesiden generelt eller til nyhedsbrevet, kan du også bare bruge denne mail-adresse til at komme i kontakt med mig.

De bedste hilsner,
og glædelig jul og godt nytår,

Steffen


 


 

 

1. oktober 2012 - NYHEDSBREV 26

 

 
 

Chag Sameach

”Chag Sameach” – ”God helligdag”, siger man her i Israel i denne tid. Vi er lige midt i den årlige stime af jødiske høj-helligdage, så alt er stille og roligt. Ikke så meget at lave. Jeg protesterer ikke. Jeg tilbringer timer hver dag i haven, som også, siden TV2 besluttede sig for at nedlægge stationens kontor i Jerusalem Capital Studios, er blevet min daglige arbejdsplads. Kurvestolen under pergolaen er ganske enkelt TV2s nye kontor i Mellemøsten.

For et par uger siden var det Rosh Ha’Shanna – det jødiske nytår. Ti dage derefter kom Yom Kippur – Den Store Forsoningsdag, hvor alt går i stå i 24-timer, man faster, tænker fromme tanker og håber, at Gud er i godt humør, når hans blik falder på ens navn i den store bog.

Nu er Succot – Løvhyttefesten – lige begyndt. Her indtages alle måltider i en uge udenfor i en lille løvhytte med stråtag (hos os er det den samme pergola, som i dagtimerne gør det ud for mit kontor). Denne fest er til minde om vandringen i ørkenen, og samtidig er det også en høstfest. Det ulogiske i den er, at samtidig med at vi rykker vore måltider udendørs i en utæt hytte (man skal kunne se stjernerne igennem tagets løv, siger den jødiske tradition!?!), så beder vi også om at regntiden snart må begynde. I år ser det ud til at bønnerne bliver hørt, og det bliver et forfærdelig vådt gedemarked, når det øser ned, brødet bliver blødt, vinen fortyndet og man selv gennemblødt, blot fordi man skal spise i løvhytten.

Når Succot slutter, sker det med Simcha Torah – Torah’ens Glædesfest. Her er man præcist færdig med at læse alle Torah’ens – De fem Mosebøgers – læsestykker, og begynder nu forfra igen. Derfor er alle Torah-rullerne ude af skabet for at blive luftet, og man danser rundt med dem i hænderne i synagogen. Efter Simcha Torah har vi så endelig en hårdt tiltrængt pause fra helligdagene frem til Hanukka, som i år ligger i midten af december.

Alle disse fester og helligdage betyder, at jeg i det mindste har haft tid til at lave denne nye udgave af nyhedsbrevet, som du læser netop nu.

Nyhedsbrevet udkommer i bedste fald en gang om måneden. Jeg ved godt, at jeg ikke altid har kunnet overholde dette mål. Men blot til Jeres information, så meddeler jeg næsten altid om nye hjemmeside-artikler ovre på min Facebook-profil. Så hvis du er interesseret i løbende opdateringer, så find mig ovre på Facebook, hvor du også kan abonnere på at få en meddelelse, hver gang der er nyt på siden.

Gå til Steffens Facebook-profil.

 


 

 
 

 

Irans atomprogram:
SKAL, SKAL-IKKE… ANGRIBE IRAN?

Skal man eller skal man ikke angribe Irans atom-program? Det er et af de store, dramatiske spørgsmål i øjeblikket. Formentlig i det meste af verden, men naturligvis endnu mere i Mellemøsten og i særdeleshed her i Israel, som i særlig grad føler sig som mål for det iranske præsteskabs vrede, og – med en vis ret – mener, at det mere end så mange andre lande har ret til at kræve vished om, hvad det er, iranerne har gang i.

Den amerikanske journalist William J. Broad, som i en årrække har skrevet om våbenproduktion, -handel og op- og nedrustning for The New York Times skrev for nylig en analyse, som jeg syntes, også måtte være interessant for et dansk publikum, så den har jeg genoptrykt. Men, som det så ofte er tilfældet, så blev min egen introduktion til Broad’s analyse så lang, og berørte så mange andre ting, at den næsten blev en artikel helt for sig selv.

Læs begge ovenfor omtalte tekster om Irans atomprogram – både Broad’s interessante analyse og min indledning her.

Og i den sammenhæng en lille hjemmeside-praktisk oplysning: Alle de internationale artikler, jeg igennem tiden har genoptrykt på hjemmesiden, fra nogle af de udenlandske magasiner og tidsskrifter, jeg hele tiden læser, står – udover under deres respektive emner – alle sammen samlet under INTERNATIONALE ARTIKLER under BLOG-fanen. Det ses ofte ikke i starten, at der er tale om en international artikel, fordi jeg som regel har skrevet en lille indledning på dansk.

 


 

 
 

 

Salafister i det nye Mellemøsten:
Bedre til at ødelægge end at bygge op

Det arabiske Forår har bragt islamisterne på fremmarch over hele den arabiske verden. Ikke blot det mere politisk orienterede Muslimske Broderskab, men også de endnu mere fundamentalistiske – og til tider også militante – salafister, der bl.a. blev valgt ind i det egyptiske parlament med deres politiske parti Noor.

Salafisterne mener selv, at de repræsenterer den rigtige, oprindelige og uforplumrede islam. I deres egen selvopfattelse repræsenterer de islam, som den nye religion blev praktiseret i generationen lige efter profeten Muhammeds død. Altså islam som profeten selv ville have ønsket den – ifølge salafisterne i hvert fald. Alle fortolkninger af islam og al ny indsigt er automatisk diskvalificeret. Ikke fordi den ikke har givet en dybere forståelse af religionen, men alene fordi det er nyt. Nyt er noget skidt. Gammelt er godt. At gøre islam relevant for moderne mennesker, der lever i en moderne virkelighed, er uhørt. Giver islam ingen mening i den moderne verden, skal man ikke gøre islam relevant, men i stedet omskabe verden, så den forældes og vender tilbage til profetens virkelighed i 600-tallet. Alt senere og mere moderne, er urent, uislamisk og uønsket.

Nu hvor Det Muslimske Broderskab kommer til magten flere steder, og derfor begynder at få ”beskidte hænder”, fordi de er nødt til at operere i den virkelige verden, som den faktisk er, og få et moderne samfund til at fungere, vil vi formentlig opleve en række religiøst-ideologiske bagholdsangreb på Broderskabet fra salafisterne. Målet er at vise, at ”brødrene” har solgt deres sjæl til modernismen og fremmed indflydelse, mens salafisterne forsvarer islam, som det oprindelig var og altid burde være forblevet… efter salafisternes mening.

Læs både min indledning og William McCants artikel ”The Sources of Islamic Conduct” fra tidsskriftet Foreign Affairs her.



 

 
 

 

Islamisk vrede imod Muhammed-film:
Dumhed er voldsomt undervurderet

”Dumhed er en voldsomt undervurderet faktor i Mellemøsten”, sagde en tidligere dansk ambassadør til et større mellemøstligt land en gang til mig. Og hvor han havde ret. Det oplevede jeg i den forgangne måned, da jeg blev sendt til Egypten for at dække de rasende vredesdemonstrationer udenfor den amerikanske ambassade i Kairo. Uroen skyldtes, sagde demonstranterne, at en amerikansk anti-islamisk amatørvideo, som hånede profeten, var blevet uploadet til YouTube.

Tåber kan ødelægge utrolig meget. Og de gør det som regel i en eller anden større sags tjeneste. Ofte på Guds vegne. Om det er en fanatisk kristen vækkelsesprædikant i Florida, der vil brænde Koraner, eller en halvkriminel koptisk kristen, der vil lave talentløse propagandafilm. Eller om det er fanatiske islamister i Kairo, som tror, at de er sat i verden for at forsvare profetens ære, eller i Benghazi, hvor terrorister i slipstrømmen af profet-vreden kan sætte så megen ”lus i skindpelsen”, at USA og Vesten vil blive tvunget på kollisionskurs med de nye regimer i den arabiske verden.

Deri ligger der desværre ikke nogen stor eller på nogen måde genial opdagelse. Fanatisme er fremskridtets, fornuftens og fremtidens fjende… for blot at blive i f’erne.

Heldigvis fik jeg også mulighed for at møde nogle af de mere rationelt tænkende egyptere, som bevarede begge ben på jorden, og det var det overvældende flertal. Både ganske almindelige mennesker og intellektuelle. Og heldigvis fik jeg mulighed for at få et par indslag i TV2/Nyhederne, der viste, at ikke alle arabere var tomhjernede, råbende hoveder, der ville se blod, blot fordi de selv følte sig fornærmet.

En af disse kløgtige, kloge og modige forkæmpere for den sunde fornuft er den egyptiske journalist Shahira Amin. Hun forlod sin stilling som studievært på stats-TV i protest imod den propaganda og de løgne, myndighederne ville tvinge hende til at udbasunere.

”Som jeg ser det, så er de blodige uroligheder en langt større hån imod profeten Muhammed og Islam end den tåbelige film er det”, sagde en tydeligt oprørt Shahira Amin og rystede bedrøvet på hovedet.

Læs min kommentar, som gjorde mange rasende, og førte til en lang debat ovre på min Facebook-side.



 

Andre nye artikler

”Først nu fortjener vi vores frihed” – kommentar om Det arabiske Forår.

Næsten 8 millioner israelere – år 5773 efter verdens skabelse.



 


 
 


DEN AKTUELLE SITUATION

Fra nu af en fast artikel – altid med den samme overskrift, men hele tiden med nyt indhold… eller i det mindste jævnligt opdateret. Det er i hvert fald målet. Om jeg så også har energi og kapacitet til det, får vi at se.

Ideen er, at denne artikel med tiden bliver udbygget og kommer rundt om de fleste af de dramatiske udviklinger, der hele tiden er i gang i denne kæmpemæssige region. Jeg vil ikke beskrive hver eneste lille begivenhed, det vil ikke bare være praktisk umuligt, men vil også blot forvirre. Jeg forsøger i stedet kun at tage nogle af de begivenheder, der får længerevarende konsekvenser. Når jeg ind imellem alligevel tager nogle petit nyheder, er det fordi disse informationer måske indikerer noget interessant og mere grundlæggende.

DEN AKTUELLE SITUATION er en nyskabelse, som stadigvæk forsøger at finde sin endelige form. Har du kommentarer, forslag, ideer eller andet om artiklen, så skriv til mig, så jeg kan tage det med i betragtning.

Se den seneste udgave af DEN AKTUELLE SITUATION her.




Andre nyheder på hjemmesiden

SKOLEOPGAVER er kommet i gang og bliver langsomt udbygget. Jeg har stadigvæk en del besvarede skoleopgaver liggende, som skal uploades. Det sker stille og roligt.

NYHEDSBREVE fungerer nu også. I øjeblikket på den måde, at dette nyhedsbrev også kan læses på hjemmesiden kort tid efter det er blevet sendt ud til Jer.





 
 

 

Nyt foto-galleri:
Egypterne er ved at tabe tålmodigheden

Der er lidt tale om et opsamlings-galleri fra flere nylige reportagerejser til Egypten.

De første billeder stammer fra tiden omkring præsidentvalget, det første demokratiske præsidentvalg i Egyptens historie, som bragte Muhammed Mursi fra Det muslimske Broderskab til magten. Vi fulgte valget ret tæt, men mere interessant end selve valgkampen er det Egypten, som det hele handler om.

På en senere reportagerejse lykkedes det os, at komme ud på landet. Vi besøgte en, set med vore øjne, fattig bondefamilie. Efter egyptisk målestok var den slet ikke så fattige endda. Men de var nødt til fra tid til anden at søge hjælp, og det fik de fra Det muslimske Broderskabs folk, og derfor var det naturligvis ikke overraskende, at Broderskabet var populært, og vandt valget stort blandt de ganske almindelige egyptere.

De sidste billeder i galleriet stammer fra de voldelige demonstrationer, der udspillede sig mellem Tahrirpladsen og Garden City, hvor den amerikanske ambassade ligger, i de ophidsede dage efter en amerikansk produceret, islam-kritisk amatørvideo, førte til rasende protester. Først her i Kairo og senere i en lang række andre muslimske lande. Det sidste billede er fra den islamistiske TV-station, Alnar, som var den første, der offentliggjorde klip af filmen med arabisk indtaling, hvilket var med til at udløse urolighederne.

Volden handler dog mindre om filmen og mere om, at folk havde håbet på forbedringer i deres liv. Forbedringer som ikke er kommet.

Se foto-galleriet her.



 

 
 

 

FOTODAGBOGEN

Og som sædvanligt til slut i nyhedsbrevet lige et lille hip til FOTODAGBOGEN, som er forfriskende anderledes end resten af hjemmesiden. Der er vel nærmest tale om en blog, hvor jeg med udgangspunkt i nogle af de fotografier, jeg alligevel hele tiden går rundt og knipser, fortæller lidt løst og fast om hvad som helst der falder mig ind om Mellemøsten, fotografi… eller måske noget helt andet.

Se eller snarere oplev FOTODAGBOGEN ved at klikke her.




Afmelding af nyhedsbrevet
Hvis du skulle ønske at afmelde dette nyhedsbrev, så blot send mig en mail herom til steffen.jensen@live.com, og jeg skal straks slette dig fra mailinglisten. Hvis du har kommentarer til hjemmesiden generelt eller til nyhedsbrevet, kan du også bare bruge denne mail-adresse til at komme i kontakt med mig.

De bedste hilsner,

Steffen


 

 


 

 

 

4. SEPTEMBER 2012: NYHEDSBREV 25

 

 
 

Ombygning og 
mindre forbedringer

Der er igen gået alt for lang tid siden mit sidste nyhedsbrev. Det beklager jeg. Først var der et intenst rejseri på grund af situationen i Syrien og Egypten, og derefter en sommerferie, hvor jeg forsøgte at komme så langt væk fra Mellemøsten som muligt.

Efter jeg nu igen er kommet tilbage til de høje varmegrader her i Jerusalem – vi har stadigvæk op til 35 grader – har jeg primært beskæftiget mig med at få fikset nogle gamle problemer med hjemmesiden. Så først lidt om dem.

DEN AKTUELLE SITUATION
Jeg har skrevet den indtil videre første udgave på en artikel, som vil blive stående, og som jeg vil forsøge at udbygge og holde opdateret, så godt jeg kan. Artiklen vil langsomt blive større og større, så den forhåbentlig kommer til at dække de fleste af de interessante ting, der foregår i Mellemøsten.

Jeg er slet ikke sikker på at artiklen har fundet sin endelige eller rigtige form endnu. Det kommende stykke tid vil jeg forsøge mig lidt frem. Men ideen er i hvert fald, at man på denne plads burde kunne finde en artikel, der giver en hurtig opdatering på situationen i området.
Du finder Den Aktuelle Situation som det øverste emne under fanen ”EMNER” i den sorte emne-bjælke øverst på siden.

Læs mere om DEN AKTUELLE SITUATION.

 

 
 

EMNE-INDDELING
Så er det også efter lang tid lykkedes mig at få emne-opdelingen til at virke… så nogenlunde da. Enkelte emner giver mig stadigvæk problemer, men jeg arbejder på at få dem løst.

I de seneste dage har jeg langsomt men sikkert pløjet mig vej igennem de mange artikler, som jeg efterhånden har fået skrevet her på hjemmesiden – der er næsten 300 af dem, og fået dem sorteret, så de ikke længere bare figurerer under ”BLOG”-fanen, men nu også kan findes under de forskellige ”EMNER”, hvor de måtte høre hjemme.

Under arbejdet har jeg naturligvis opdaget, at der er brug for en række nye emner. De vil langsomt men sikkert blive tilføjet. Men alt i alt så tror jeg, at EMNE-opdelingen vil gøre hjemmesiden meget mere brugbar og overskuelig for dem, der besøger den.

Linket herunder tager dig blot til hovedsiden i EMNE-afsnittet. Emnerne, som man kan klikke på, står i boksen ude øverst til venstre. Nogle af dem fører videre til en række under-emner. Det hele kommer også ned som en slags ”rullegardiner” fra den sorte emnebjælke øverst på hjemmesiden. Men på den skal man nogle gange være lidt rap på fingrene, for at fanerne ikke forsvinder. Det skal man ikke fra EMNER-forsiden.

Gå til EMNER-forsiden.

 

NYE AFSNIT
Et par helt nye afsnit er dukket op på emne-bjælken: ”SKOLEOPGAVER” og ”NYHEDSBREVE”. Ingen af dem fungerer dog endnu, men det vil de komme til i den allernærmeste fremtid, så hold øje med dem.

Fra navnene er det ret oplagt, hvad de nye afsnit kommer til at indeholde. Ganske mange skole-, HF- og gymnasieelever – endog også seminarie- og universitetsstuderende – kontakter mig fra tid til anden for at få hjælp til opgaveskrivningen indenfor et eller andet mellemøstligt emne, som de mener, at jeg kan hjælpe dem med. Alt for tit har jeg ikke tid til at svare, men når jeg har, forsøger jeg at hjælpe, så godt jeg kan. Nogle af disse svar, har jeg gemt. Dem ligger jeg op under ”SKOLEOPGAVER”, så andre elever og studerende måske kan bruge dem, og så jeg ikke behøver at svare på de samme spørgsmål flere gange.

Det andet er de nyhedsbreve – som dette, som jeg alligevel sender ud til alle dem, der abonnerer på dem. Heri er der fra tid til anden interessante informationer, som andre også kan være interesserede i, så disse nyhedsbreve vil jeg nu også forsøge at lægge ud på hjemmesiden under fanen med det navn.

FORSLAG
Hvis du har andre idéer, forslag, kommentarer eller andet til hjemmesiden, så skriv dem til mig. Du kan sende dine bidrag til steffen.jensen@live.com

Det eneste du må tage med i betragtning er, at der er grænser for, hvad jeg kan overkomme. Hjemmesiden er mit eget lille private en-mandsforetagende, som jeg betaler for med mine egne sparepenge. Så selvom jeg naturligvis også har masser af ønsker og ideer til forbedringer og udvidelser, så lægger både energien og økonomien sine helt naturlige begrænsninger.

Så hvis jeg ikke kan efterkomme alle ønsker, er det langtfra uvilje, men blot manglende formåen.


 

 
 

DEN SYRISKE TRAGEDIE FORTSÆTTER
Den blodige og ubarmhjertige syriske borgerkrig fortsætter. Det har naturligvis også sat sit præg på det, jeg i den seneste tid har skrevet om på hjemmesiden. Jeg har dog, mens jeg har været ude på mine mange reportagerejser, ikke altid haft tid til at få skrevet de artikler, jeg gerne ville, til siden. Nogle gange har jeg ikke tid, andre gange ikke energi til det. Så nogle gange kommer de haltende lidt efter. Derfor forsøger jeg heller ikke at være et nyhedsmedie, der kommer først med noget, I alligevel allerede har læst andre steder, men mere at give lidt perspektiv og baggrund og ikke mindst personlige oplevelser og betragtninger til forståelse af det, der mere eller mindre hele tiden udfolder sig hernede.

Efter at Homs i en meget lang periode var den faste, blodige slagmark i opgøret internt i Syrien, så er det nu den største by Aleppo, der må ligge befolkning og boligkvarterer til denne sørgelige tragedie.

Min seneste artikel om situationen i Aleppo kan du læse her:

Borgerkrigen i Syrien: Slaget om Aleppo - Slaget om Syrien

Tidligere skrev jeg om situationen i Syrien, da vi fulgte den nu nedlagte FN-observatørmissions arbejde. Det var mildt sagt en sørgelig oplevelse. Man spørger sig selv, hvad FN overhovedet kan bruges til i en sådan situation. Det kan du læse om i reportagen, der er linket til herunder. Senere oplevede vi dog heldigvis FN optræde en smule mere professionelt. Det kunne næsten heller ikke blive værre. Jeg nåede naturligvis at rapportere det til TV2/Nyhederne, men jeg har endnu ikke nået at skrive historien her til hjemmesiden, så den kommer senere.

FN-observatører i Syrien: Babelsk forvirring, byzantinsk ineffektivitet og ligegyldig grafitti-fiksering.

FN-observatørerne i Syrien: Observerer alt hvad myndighederne tillader.

 


 

 
 

UDENFOR DAMASKUS
Mine første besøg i Syrien efter opstanden imod Assad-styret begyndte, bragte mig kun rundt i Damaskus-området. Myndighederne tillod ganske enkelt ikke, at vi kørte ud i landet og slet ikke til de byer, hvor kampene bølgede frem og tilbage. Men efter at være vendt tilbage til Syrien igen flere gange, fik vi et bedre forhold til myndighederne, og vi begyndte at kunne bevæge os mere og mere – selvom det naturligvis aldrig blev helt frit.

På en tur til den oprørske by Zabadani nær grænsen til Libanon lykkedes det os at snige os væk fra vore ”overfrakker” fra Informationsministeriet og få kontakt til nogle af byens oppositionsfolk og aktivister. De tog os rundt i de dele af byen, som var blevet ødelagt. Det skrev jeg om. Et par andre ture til blandt andet Dera’a sydpå, hvor opstanden begyndte, og til Homs, håber jeg snart at få skrevet, inden jeg glemmer alle detaljerne.

Borgerkrigen i Syrien: Oprørere slået, men ikke færdige ...endnu.

 


 

 
 

ISLAMISTER, HOSNI MUBARAK, VALG OG USIKKER FREMTID
Egypten er naturligvis det andet land her i Mellemøsten, som i den grad har optaget mig i de seneste måneder, og der har jeg også haft et større antal rejser til i perioden.

Fra at have været et autokratisk styret land, har Egypten over det seneste halvandet års tid oplevet et utroligt antal valg og folkeafstemninger. Parlamentsvalget resulterede i at islamisterne vandt. Først og fremmest Det muslimske Broderskab, men det var ventet. Den store overraskelse var, at de endnu mere yderligtgående, fundamentalistiske salafister også klarede sig så godt, som de gjorde. Til sammen sidder islamisterne derfor nu på næsten tre fjerdedele af parlamentets pladser.

Denne styrkefordeling gjorde pludselig præsidentvalget endnu mere vigtigt, og det endte med at blive et opgør mellem en tidligere minister under præsident Hosni Mubarak, Ahmad Shafik, og en ny-udpeget kandidat for Det muslimske Broderskab, Mohammed Mursi. Broderskabets tidligere kandidat var blevet diskvalificeret.

Med parlamentet sikkert i islamisternes hænder, blev præsidentvalget et opgør om Egyptens fremtidige karakter. Et slag mellem modernisme og islamisme. Mellem en autokratisk fortid og en meget traditionsbunden religiøs fremtid. Mellem det kendte og det ukendte.

Til det allersidste var der tvivl om udfaldet, men det blev den islamistiske Mohammed Mursi, der vandt.

Dermed ophørte spændingen dog på ingen måde. Midt under præsidentvalget valgte landets egentlige magthavere – Det Øverste Militærråd – så pludselig at diskvalificere parlamentet, og fratage præsidentembedet en stor del af dets magtbeføjelser, hvilket blot gjorde det klart, at kampen om Egyptens fremtid langtfra er overstået.

Disse reportagerejser affødte også flere artikler, og flere er stadigvæk på vej, for også her nåede jeg at opleve langt mere, end jeg har kunnet nå at skrive om. Men herunder er der en liste over nogle af de seneste beretninger fra Egypten:

Valget mellem pest og kolera og opgøret med Hosni Mubarak:
Det egyptiske præsidentvalg: Reservehjul, pullover, pest og kolera.

Kampen om præsidentposten mellem Mursi og Shafik:
Det egyptiske valg: Mubarak-mand ind, de folkevalgte ud! Hvad sker der nu?

Hvad er fremtiden for Egyptens minoriteter, når Det muslimske Broderskab kommer til magten:
Det egyptiske valg: Kristne frygter for fremtiden.

Hvad betyder det, at de ultra-fundamentalistiske salafister er blevet en ”spiller”:
Det egyptiske valg: Hvad med salafisterne?

 


 

 
 

GALLERI-OVERSIGTER
Da jeg nu alligevel har fået organiseret artiklerne, så de nu på hjemmesiden også optræder ordnet og sorteret under emner, så er jeg også begyndt at lave nogle samlede lister over de billeder i foto-gallerierne, der hører sammen med de pågældende emner.

Indtil videre har jeg kun nået at lave sådanne oversigter til Egypten og Syrien, men der kommer stille og roligt flere, i takt med at jeg får tid og energi til at lave dem.

Og – i den sammenhæng kan jeg også lige nævne, at der også er kommet to nye foto-gallerier til med mine egne fotografier fra Syrien.

De første to emne-oversigter over foto-gallerier kan du finde her:

Oversigt over foto-gallerier om Syrien:
Se galleriet ved at klikke her.

Oversigt over foto-gallerier om Egypten:
Se galleriet ved at klikke her.

 


 

 
 


KONG BIBI OG DRONNING SARA

Jeg vil også lige nævne en interessant portrætartikel om Israels premierminister Benyamin Netanyahu – og hans dominerende kone Sara – fra det amerikanske tidsskrift Vanity Fair, som jeg har genoptrykt på hjemmesiden. Den er absolut læseværdig.

Israels politiske eventyr: Kong Bibi og Dronning Sara

 

 

 


 

 
 


FOTO-DAGBOGEN

Til slut – som altid – lidt reklame for foto-dagbogen, som stille og roligt kører videre uden at gøre det store væsen af sig selv. Den indeholder lidt af hvert om fotografering og mine oplevelser med kameraet rundt om i Mellemøsten eller mine løse strøtanker om fotografering generelt.

Lidt ”løst i køddet” måske, men ret populær blandt brugerne af hjemmesiden.

Fotodagbogen 2012

 



"DØDE" MAIL-ADRESSER
Med udsendelsen af dette nyhedsbrev har jeg fået en kæmpe stak mails tilbage, fordi de e-mail-adresser, der er opgivet, ikke længere fungerer, eller er skrevet forkert. Så hvis du mener, at du har abonneret på nyhedsbrevet, men ikke har modtaget dette, så skriv dig ind igen, men sørg for at dobbeltchecke, at du har skrevet din mailadresse korrekt. Ellers hjælper det ikke.

 


 

Afmelding af nyhedsbrevet
Hvis du skulle ønske at afmelde dette nyhedsbrev, så blot send mig en mail herom til steffen.jensen@live.com, og jeg skal straks slette dig fra mailinglisten. Hvis du har kommentarer til hjemmesiden generelt eller til nyhedsbrevet, kan du også bare bruge denne mail-adresse til at komme i kontakt med mig.

 

De bedste hilsner,
Steffen