Vil du kigge med ind i:

Min egen private fotoskole

The Cabinets of Curiosity. Foto af den australske fotograf Alexia Sinclair. Mød hende herunder og se og oplev hende fortælle om sin kunst.
The Cabinets of Curiosity. Foto af den australske fotograf Alexia Sinclair. Mød hende herunder og se og oplev hende fortælle om sin kunst.
I masser af år har jeg drømt om at tage et sabbatår for at gå på højskole og virkelig lære at fotografere. Sådan rigtig fra bunden. For jeg har aldrig lært det. Det kan jeg lige så godt indrømme. Nu er jeg så begyndt. Eller rettere: Jeg lærer nu i disse år faget, håndværket, kunsten, eller hvad det nu er, mens jeg udøver det.
 
 
Henri Cartier Bresson's foto fra et stålvalseværk.

"Learning by doing", som man siger på engelsk.

Og som med ethvert andet fag, så skal man også sætte sig grundigt ind i fotografiets historie, lære om dets mest ikoniske udøvere og deres værker, fotografiets forskellige genrer, traditioner og skoler, og i det hele taget gennemgå en håndværksmæssig dannelse. Tage ved lære af de allerbedste indenfor faget. Lære grundreglerne inden man begynder at bryde dem.
 
Af mangel på tid til at gå på højskole eller en anden School of Photography, har jeg lavet mit eget private 1-mands fotokursus, hvor jeg får nogle af verdens bedste fotografer til at undervise mig. 
 
Jeg bruger masser af penge på at købe fotobøger, for jeg nyder at sidde og bladre igennem nogle af verdens store fotografers allerbedste billeder. Det er en helt særegen nydelse at sidde og suge hver en detalje i et mesterligt fotografi til sig. Det bruger jeg helt klart også i mit eget fotografi. Sandt at sige, jeg stjæler med arme om ben... ideer i hvert fald. Jeg kalder det bare "at blive inspireret". Og jeg må jo også indrømme, at fotobøger ikke er de allerbilligste i verden at anskaffe sig.
 
 
Dorothea Lange's ikoniske foto af den bekymrede Migrant Mother fra den amerikanske depression.

Derfor er jeg også ganske enkelt begyndt at støvsuge internettet for websites om fotografer, som jeg beundrer og gerne vil suge til mig fra. Mestre indenfor faget, som man kan lære og blive inspireret af.
 
Her er både deres egne hjemmesider, som er lige så gode som store, dyre fotobøger. Nogle gange bedre fordi de er opdaterede. Mange fotografer har også fotoblogs, hvori de kommer med deres tanker og ideer om nogle af deres værker. De er også ofte meget lærerige. 
 
Og så er der videoerne.
 
Nettet er fuldt af videoer. Fantastiske videoer med og om nogle af verdens bedste fotografer, og hvordan de arbejder.
 
Jeg elsker at læne mig tilbage, smide benene op på bordet, og mens jeg drikker en kop kaffe nyde disse videoer, mens jeg samtidig helt uden at yde noget lære en masse fra nogle af fagets mestre.
 
Derfor har jeg lavet en hel liste over en del af disse videoer, for mange af dem vender jeg tilbage til igen og igen, for at fange endnu en detalje, lære endnu en lille smule. Nogle gange bare for at blive inspireret til selv at lave noget lignende.
 
Der er jo ikke nogen grund til at denne liste over videoer og hjemmesider blot skal ligge og samle støv på min egen private computers harddisk, så nu begynder jeg at lægge nogle af disse links ud på hjemmesiden, så andre også kan nyde dem. Og på den måde kan I også kommer med til lektionerne i min egen lille, private fotoskole... som nu hermed også er Jeres til fri afbenyttelse.

 
Der kommer hele tiden flere afsnit til denne oversigt over fotografer, jeg bliver inspireret af, læser om, ser videoer med og i det hele taget forsøger at lære fra. Der vil også komme flere links til nogle af de fotografer, der allerede er blevet beskrevet herunder, men det nye bliver føjet til ovre på nogle nye sider, der snart kommer til at overtage Fotoskolen.


 
 
 
 
 
En af Jim Brandenburg's best sælgende fotobøger er om de vilde ulve på Ellesmere Island i det nordlige Canada.

 
JAGTET AF LYSET - JIM BRANDENBURG
Normalt er det fotografen, der jagter lyset. Men nogle gange er det omvendt. Den amerikanske fotograf Jim Brandenburg har det anderledes - i hvert fald ifølge titlen på dokumentarfilmen om ham. Den hedder "Jagtet af lyset" - "Chased by the Light” med undertitlen: “A Photographic Journey with Jim Brandenburg".
 
Jim Brandenburg var i en lang årrække en af magasinet National Geographic's fremmeste fotografer, men så ville han ikke længere være med i rotteræset og stod af. Trak sig tilbage til naturen, hvor han har opbygget sit eget lille paradis og bor og arbejder med sin familie med udgangspunkt i sin bjælkehytte langt ude i en kæmpemæssig skov med et
 
 
Jim Brandenburg - Glossy Starling and Cape Buffalo
vandfald i baghaven og søen nede ad skråningen.
 
Dokumentarfilmen ”Chased by the Light” her fortæller blandt andet om Jim Brandenburgs 90 dages fotoprojekt, hvor han tager ét og kun et enkelt billede om dagen.
 
Jim Brandenburg er meget filosofisk omkring sit liv og sit fotografi. I denne video fortæller han om sin filosofi, og om hvordan han fotograferer, efter han har trukket sig tilbage, og har fået en langt mere kunstnerisk tilgang til sit fotografi.
FotoTV's: A Pristine Vision, Part I. The Work of Jim Brandenburg
 

Her er et link til Jim Brandenburg's egen hjemmeside.

Og en artikel om Jim Brandenburg i National Geographic.

 

 
 
 
 
 
Et af Alexia Sinclair's helt fantastiske, eventyrlige billeder.
 

FOTOGRAFISKE EVENTYR – ALEXIA SINCLAIR
Jeg stiftede bekendtskab med den australske fotograf Alexia Sinclair, da jeg begyndte at researche på det svenske fotolys-firma Profoto. De har en hel række videoer om og med denne skønne fotograf, som for alvor får mig til at tænke på et af mine virkelige idoler indenfor fotografiet – Arnold Newman, som en gang sagde: ”Fotografi er 5% inspiration og 95% flytten rundt på møbler”. 
 
Sådan er det også med Alexia Sinclair.
 
Det forarbejde der udfolder sig før hun overhovedet rører ved sit kamera er helt formidabelt… og interessant at følge. 
 
 
Lorenzo de Medici fotograferet af Alexia Sinclair.

Jeg er ikke selv helt så meget en fan at disse eventyrs-tableau’er, som hun skaber, selvom jeg helt klart er fascineret af dem. Det er helt igennem imponerende uanset hvilken type fotografi, man selv dyrker.
 
Hendes sans for detaljer er respektindgydende, og får en til at tænke lidt over, hvor mange tåbelige tilfældigheder, der alt for ofte spiller ind i ens eget fotografi. 
 
Her introduktionsteksten fra Profotos beskrivelse af Alexia Sinclair:
 
 
Alexia Sinclair selv.

ALEXIA SINCLAIR
CREATES A WORLD OF MAKE BELIEVE 
Fine art photographer Alexia Sinclair seems to have an inexhaustible source of imagination. Her latest project is inspired by the magic hour of nightfall and the feeling it brings that anything could happen. But what to do when you have a fascination for myths and fairytales, but little result in finding props for it in the real world? Well, you create your own.
 
In this shoot, Alexia has carefully hand constructed everything from the set to the dress to the small castle inside the ancient fable. And yes, even the mushrooms are real. And handpicked. "I've just always wanted to make art, so that's what I do", is how she begins her story. "It doesn't have to be hard, I just make it hard".
 
Watch the video to see how Alexia turns imagination into stunning images.
 

Her et link til Alexia Sinclair's blog, hvor hun i detaljer fortæller om, hvordan hendes fotos bliver til - blandt andet det, der øverst oppe indleder denne side.



 
 
 
Arnold Newman's ikoniske portræt af Igor Stravinsky.

 
ARNOLD NEWMAN – DET BESKRIVENDE PORTRÆTS FADER
Nu har jeg lige i forbifarten ovenfor nævnt Arnold Newman. Han kaldes ”det beskrivende portræts fader” – ”father of the environmental portrait”. 
 
Jeg er dybt fascineret af denne fantastiske fotograf. I særdeleshed er hans portræt af Igor Stravinsky ubeskriveligt. Og så syntes hans redaktører slet ikke om det, da han i sin tid præsenterede dem for det. Det brød ganske enkelt med alle de regler og principper, man havde for billedkomposition. Det måtte man
 
 
Dæmoniske tyske industrifyrste Alfred Krupp portrætteret af Arnold Newman.
ikke.
 
Newman’s nærmest dæmoniske portræt af den tyske industribaron Alfred Krupp, som også havde været prominent under nazismen, er også en klassiker indenfor portrætfotografiet. Newman, som var barn af jødiske flygtninge fra Europa, ønskede først ikke at fotografere tyskeren, som han dybt og inderligt foragtede, men gjorde det så alligevel. Han gjorde det dog på sin helt egen facon. Se og hør Newman's egen beretning om Krupp-portrættet.
 
Greg Heisler er en anden af mine store fotograf-idoler, som jeg vil komme tilbage til længere nede. Han stod i lære hos Arnold Newman, og holdt for nogle år siden et vældig interessant foredrag om den gamle mester, der døde i 2006.

Foredraget er desværre meget amatøragtigt filmet, men det ændrer ikke på, at det er et godt og lærerigt foredrag om en af fotografiets mestre – fortalt af en anden af fagets helt store.
 
Greg Heisler’s foredrag om fotografen Arnold Newman.
 
Mine egne strøtanker om det fortællende portræt.



 

 
 
Gregory Heisler himself.

 
GREGORY HEISLER – FOTOGRAFERNES FOTOGRAF
Det var YouTube, der fik mig til at snuble over portrætfotografen Gregory Heisler. Bagefter opdagede jeg, at jeg allerede havde set en masse af hans fotografier. Jeg havde blot ikke bidt mærket i, hvem der havde skabt portrætterne.
 
På den video, jeg helt tilfældigt faldt over på YouTube, fortalte Greg Heisler om, hvordan han havde lavet TIME-forsiden med New York-borgmester Rudi Giulliani, som efter 9/11 blev et amerikansk ikon.
 
Greg Heislers beretning om, hvordan dette portræt blev til er også et epos om forberedelse, forberedelse og endnu mere forberedelse.
 
 
TIME Magazine-forsiden, som Greg Heisler fortæller om i to af videoerne.

Gregory Heisler whiteboards his Rudy Giuliani Time Magazine cover.
 
Så begyndte jeg at efterforske Gregory Heisler, og købte hans fantastiske bog ”50 Portraits: Stories and Techniques from a Photographer's Photographer” efter at have set denne video, hvor han blandt andet fortæller om, hvordan han kom i lære hos Arnold Newman – hvilket er historien om ”not to take no for an answer”, hvordan en række af hans egne mest ikoniske portrætter er blevet til, og hvilke tanker der er gået ind i processen – blandt andet historien om Rudi Giulliani-portrættet og meget, meget mere.
 
Også på Profoto’s hjemmeside er der links til en række ganske fine mini-foredrag af Greg Heisler.

Her en oversigt over artikler og videoer på Profoto's hjemmeside om og med Greg Heisler.
 
I denne Profoto-video fortæller Greg Heisler om sin TIME-forside med et triple-portræt af Bono og Hr. og Fru. Bill Gates.

Her fortæller Greg Heisler om problemerne omkring portrættet af PLO-formand Yassir Arafat.

Nogle gange må man klare sig efter "de forhåndenværende søms princip". Det er ikke teknikken men fotografen, der skaber billedet, og man skal ikke lade sig tynge af andres ideer om fotografi, men holde fast i sig selv, fortæller han.

Her en lille, afslappet snak om, hvordan fotografens arbejde har ændret sig, som også stammer fra Profoto.

Min egen lille historie om Greg Heisler.
 
Link til Gregory Heislers hjemmeside.
 




 
 
The Walk to Paradise Garden af W. Eugene Smith


DEN KOMPROMISLØSE IDEALIST – W. EUGENE SMITH
 
Jeg har kendt til ham fra barnsben blot uden selv at vide det.
 
En af mine yndlingsbøger i mit barndomshjem var en fotobog, der hed ”The Family of Man”. Hundredvis af fantastiske fotos af mennesker fra hele verden. En bog, som jeg langt senere fandt ud af, var vokset ud af en udstilling på MoMA – Museum of Modern Art i New York. For mig var det bare en fantastisk bog med de mest vidunderlige billeder, som kunne give min fantasi vinger. Ét af disse fotografier brændte sig særligt ind i min erindring. Det viser to små børn, der hånd i hånd går igennem en hulvej i skoven ind mod en lysning, hvor solen stråler. Til et sikkert sted. Et drømmenes sted. Et sted fuld af eventyr.
 
”The Walk to Paradise Garden” hedder det, og det er taget af den amerikanske fotograf W. Eugene Smith. Hver eneste gang jeg ser dette billede, føres jeg tilbage til det hyggelige læsehjørne i mit barndomshjem.
 
 
Et af Smith’s ikoniske billeder fra en industriel forureningsskandale i Japan. Tomoko Uemura in her bath.

W. Eugene Smith bliver ofte gjort til foto-essay’ets fader. Han var en fantastisk fotograf, en kompromisløs idealist og efter alt at dømme et ret kompliceret menneske at være sammen med – mildt sagt.
 
Mange af redaktørerne på de blade og agenturer, hvor han igennem årene arbejdede, betragtede ham som besværlig. Mest af alt fordi han nægtede at acceptere deres layouts, beskæringer, ledsagende tekst, overordnet redaktionel linje eller andet, som bare i den mindste grad kom på tværs af hans egen personlige vision.
 
Når man læser om W. Eugene Smith, og jeg kender ham kun fra litteraturen, så fornemmer man en stædig, kantet person, som det må have været forbandet svært at omgås og arbejde sammen med, men også af en person med visioner, med en ideologi, et mål, som ikke bare forlangte meget af andre, men som også satte kompromisløst høje krav til sig selv.

På YouTube kan du finde denne amerikanske drama-dokumentarserie på ikke mindre end 9 afsnit om W. Eugene Smith.
 
Video om en W. Eugene Smith-udstilling på FOAM – Det Fotografiske Museum i Amsterdam, hvor kuratoren fortæller om den idealistiske og komplicerede fotograf.
 
 
Foto: W. Eugene Smith

En New York Times artikel om W. Eugene Smith’s jazz-project, som også flød ud over alle bredder, men som forevigede en af jazzens gyldne perioder for eftertiden.
 
Fotografi-bloggen i The New York Times har genoptrykt et gammelt interview med W. Eugene Smith som formentlig stammer fra 1956, men som aldrig blev offentliggjort… indtil nu. Der er tale om et lettere redigeret afskrift af interviewet. I det mærker man også den stålsatte, principfaste og ubøjelige fotograf med sine meningers mod. Alene titlen ”I Didn’t Write the Rules, Why Should I Follow Them?”, fortæller en del om denne besværlige mand og geniale fotograf.

Her mit eget miniportræt af W. Eugene Smith.
 



 
 
Foto: Vivian Maier


DEN UKENDTE MESTER – VIVIAN MAIER
 
Mens hun levede, kendte kun meget få mennesker til Vivian Maier. Og de få kendte hende ikke som fotograf. Hun levede et langt liv som barnepige. En ”nanny” for velhavende folks børn.
 
Men i sin fritid var Vivian Maier en fantastisk fotograf. Hun dyrkede det, vi i dag kalder for Street Photography. En genre som, selvom den ikke var opfundet den gang, hun helt klart mestrede.
 
Der er mange sære ting om Vivian Maier, hendes liv og hendes fotografi. Men en af de underligste er, at hun end ikke selv så mange af sine egne fotografier. Hun fik ganske enkelt ikke fremkaldt ganske mange af de ruller med film, som hun optog. 
 
Efter hendes død dukkede nogle af hendes ejendele op ved en auktion over dødsboer, og John Maloof køber en papkasse med en stak gamle fotos, ufremkaldte film, breve, smalfilm, regninger, kvitteringer og meget andet for $ 400,- uden at vide, hvad der var at finde i den. Kassen viste sig at indeholde en skattekiste af billeder fra fem årtiers amerikansk historie i Street Photography lavet af en sand - men total ukendt mester.
 
 
Foto: Vivian Maier

Til sin død forblev Vivian Maier ukendt. Nu bliver hun anset for en af fotografiets store. Der har været udstillinger med hendes billeder og bøger er blevet udgivet om hende og hendes fotografi. Endog også et par dokumentarfilm er det blevet til om denne mystiske og talentfulde dame.
 
Hun var hele sit liv en ”nanny”, der tilfældigvis også var fotograf. I dag ser man hende som en fotograf, der tilfældigvis også ved siden af var barnepige.
 
Her kan du se en ret stille, gammeldags og ligefrem dokumentarfilm om Vivian Maier og hendes fotografi.
 
”Finding Vivian Maier” er en prisbelønnet dokumentarfilm, som endog blev nomineret til en Oscar, hvori både de børn, hun passede, og dem der langt senere opdagede hendes fotos bliver interviewet. Vi ser også bidder af de smalfilm, Vivian Maier også optog.
 
Efter sin død har Vivian Maier endelig fået sig et officielt website.


 


 
 
Annie Leibovitz


COMING UP
...som man siger i teaserne på TV

Indtil for ganske nylig stod der her på denne plads, at der er portrætter af en masse nye og gamle fotografer på vej, så du skal snart komme forbi igen og se alt det nye. Men... det er ikke helt rigtigt. Der kommer mere, men det bliver ikke lige præcist her. Det er for svært at organisere tingene på denne side. Derfor begynder jeg langsomt at flytte Fotoskolen over på nogle nye sider. Jeg er først lige begyndt. Men du kan følge med her.
                                          _________

Kunne du tænke dig at se en nem oversigt over, hvad jeg ellers har at byde på om fotografi her på min hjemmeside, kan du klikke her.









 
 

 
Tilføj kommentar
 
 
7 Kommentarer: