Mellemøsten generelt

ODENSE (05.06.2009): Kan man kalde den amerikanske præsident Barack Obama’s tale på Kairos universitet i går om USA's Mellemøstpolitik for historisk? Med en fortærsket kliché kan vi sige, at det vil tiden vise. Men hvis Obama er villig til at lægge magt og tilstrækkeligt med politisk pres bag sine ord, så kan talen blive ikke bare historisk. Den kan komme til at markere et vendepunkt i regionens historie.
ODENSE (04.06.2009): Den amerikanske præsident Barack Obama's tale om USA's nye Mellemøstpolitik som blev give i Kairo tidligere i dag, blev allerede inden den blev holdt, anset for nærmest historisk. Det var en tale, som skulle indvarsle et nyt kapitel i det til tider ret så turbulente forhold mellem USA og den muslimske verden. Her får I den engelske tekst til Obama's tale i sin helhed.

JERUSALEM (29.11.2006): Mine fremtidsplaner som stor dreng og teenager var helt klart at blive arkæolog. I al min fritid og alle mine ferier arbejdede jeg på det lokale museum, og jeg tror, at det var her, den arabiske verden for alvor fangede min interesse. I begyndelsen af 70’erne skulle Kulturhistorisk Museum være vært for antropologerne og etnograferne ved en stor international museums-konference, som Danmark det år var vært for, og i den forbindelse satsede museet alt på en stor udstilling kaldet ”Rejse i Oman”. Manden bag udstillingen, den danske kulturgeograf Torkil Funder, var stadigvæk i Oman i den sydlige del af Den arabiske Halvø.

JERUSALEM (17.11.2006): Kredsen af såkaldte ”neo-konservative” omkring USAs præsident George W. Bush havde en ”storslået drøm” om et nyt Mellemøsten i kølvandet på 11. september 2001-terrorbølgen imod USA.
     Efter Den kolde Krig var USA nu den eneste tilbageværende supermagt i verden, og kunne mere eller mindre omskabe verdens problem-områder, som det ønskede. Det var, mente de, en historisk chance, som man ikke måtte forspilde. Efter 11. september var alle i USA – fra præsidenten og nedefter – villige til at sætte alt ind på EN gang for alle at få "repareret" Mellemøsten.
     Men det, der skulle have været indledningen til en ny, gylden amerikansk ære – bl.a. i Mellemøsten, kommer i stedet til at markere USAs svækkelse, som supermagt – i særdeleshed i Mellemøsten. Det skriver den amerikanske Mellemøstekspert i en interessant ny artikel.
Sider : 1 2
 forrige