Religion & Bibel - Kristendom

JERUSALEM (19.04.2014): ”Godt begyndt er halvt fuldendt”, plejer man at sige. Men som det er med så mange andre kloge ord og gerninger, så virker de ikke helt her i Jerusalem – Den hellige Stad. 
     Her begynder det hele – med at gå i stå.
     Det kan godt være at israelerne på sølle seks dage slog araberne i 1967, men siden da er der ikke meget andet, der er gået hurtigt. Og da slet ikke, hvis det handler om sikkerhed. Kan man få noget til at handle om sikkerhed, går tingene ofte ikke bare i stå, så kan de direkte gå baglæns.
     Men det her er historien om et bibelsk mirakel. Historien om Hellig Ild, håb, stiger i brevsprækker, menneskelige flodbølger, så hvad betyder politiet og et par forsinkelser?
JERUSALEM (18.04.2014): Det var Langfredag i dag. Dagen hvor Jesus ifølge den kristne tradition slæbte sit kors fra den romerske Antoniafæstning, igennem Jerusalems gyder og stræder til stenbruddet Golgatha udenfor byen, hvor han blev korsfæstet. Det markerer kristne pilgrimme fra hele verden ved at gå i Jesu’ fodspor ad Via Dolorosa – Lidelsens Vej – til Den hellige Gravs Kirke.
     Den lidelse, som sikkert er grunden til at denne fredag bliver opfattet som lang, den har man med stor succes formået at bringe med sig intakt op i nutiden. Dagen var en lidelse, og den var meget lang.
     Jeg er jo, som jeg har skrevet om et par gange, i færd med at lave en bog om religiøses og fromt troendes forhold til Jerusalem, som er en hellig by for de tre store monoteistiske verdensreligioner, derfor tilbragte jeg en stor del af dagen i Den gamle Bydel med at fotografere.
JERUSALEM (19.02.2014): Det tog sin tid, men endelig er jeg kommet i gang. Jeg har været rigtig meget væk fra mit hjem her i Jerusalem. Siden begyndelsen af november har jeg kun været hjemme i omkring tre uger, så siden jeg fik en forlagsaftale om at lave en fotobog om Jerusalem, har jeg næsten ikke været i Jerusalem. Noget der i sig selv næsten er en absurd Jerusalem-historie.
     Men – nu er jeg da i det mindste kommet i gang… og jeg elsker det. På samme måde som jeg holder enormt meget af mit Langelands-fotoprojekt.
     Arbejdstitlen er ”For tæt på Gud”, og vi får at se, om jeg formår at komme tæt på… ikke på Gud, for han vil ikke fotograferes, men på de mennesker, der forsøger at nærme sig deres gud her i den hellige by.
JORDANDALEN (06.01.2014): Jeg ved ikke, om nyheden om reformationen og bruddet med den katolske kirke ikke er nået frem til Mellemøsten, men det er i hvert fald en noget mere kulørt forestilling når protestanterne i den her del af verden fester, end det man er vant til fra Danmark. Der er farver, prægtige skrud, pavelignende ornater og biskopstave. Kåber, kapper og messehagler. Det hele er ganske imponerende.
     Nogle af de nordeuropæiske protestantiske præster var dog noget mere simpelt og næsten spartansk klædt på. Men her var der protestantiske præster fra hele verden. En afrikansk biskop, jeg tror, han var fra Ghana, kunne udkonkurrere alt, hvad den romersk katolske kirke, vil kunne mønstre. Han var exceptionel flot.
KAIRO (21.06.2012): Man skal aldrig blive overrasket, når noget er forsinket her i Egypten, for det er næsten alting. Det ville være mere opsigtsvækkende, hvis det ikke var. Men nogle forsinkelser er bare mere problematiske end andre.
     I dag skulle præsidentvalgets officielle resultat have været præsenteret for offentligheden, men den centrale valgkommission har meddelt, at det bliver forsinket nogle dage, fordi der er indgivet så mange protester og politianmeldelser imod dele af valghandlingen, at det tager tid at rede trådene ud. For eksempel er der mange forlydender om at kristne koptere i Øvre Egypten er blevet truet af deres muslimske naboer til ikke at stemme. Det er almindelig kendt, at de egyptiske kristne er bekymrede for deres situation, hvis Det muslimske Broderskab kommer til magten, og derfor sandsynligvis ville stemme på Broderskabets rivaliserende præsidentkandidat Ahmad Shafik.
JERUSALEM (18.04.2011): ”For the sake of his sorrowful passion! For the sake of his sorrowful passion!” Ordene gentages gang på gang med en alvorsfuld mine, mens den amerikanske pilgrim retter på det store trækors, som skærer ham ind i skulderen, og slæber det videre hen ad brostenene. Amerikaneren er præst, og med ham er en del af hans menighed. Lidt nede ad den smalle gade får en anden lov til at bære trækorset.
     Gadens navn er ”Via Dolorosa” – ”Lidelsens Vej” i Jerusalems Gamle Bydel. Den samme vej som Jesus for 2000 år siden angiveligt selv skulle være gået på sin sidste skæbnesvangre vandring fra domfældelsen i den romerske Antoniafæstning lige udenfor Tempelpladsen til bakkerne udenfor bymuren, hvor romernes titusindvis af henrettelser af jøder – kriminelle, ballademagere, oprørere og formentlig også en masse uskyldige – foregik.

ODENSE (24.12.2010): Her til jul er der fortsat ”ikke plads på herberget” i Bethlehem. Og det er ikke fordi der ikke er blevet bygget flere herberg eller hoteller siden Jesu’ tid, for det er der. Det er ganske enkelt fordi turisterne og pilgrimmene efter en længere mager periode er begyndt at vende tilbage til Jesu’ fødeby igen.
     I år har 500 kristne palæstinensere fra Gaza også fået tilladelse til at drage til julefestlighederne i Bethlehem. Blandt Gaza-stribens 1,5 millioner muslimer bor der også omkring 3.500 kristne palæstinensere, som holder meget lav profil i det i stigende grad fundamentalistiske, Hamas-ledede samfund.

JERUSALEM (20.12.2010): Lidt nede i Hinnomdalen lige udenfor Den gamle Bydels mure i Jerusalem – under den smukke bygning som i dag huser Cinematequet, Jerusalems kvalitetsbiograf – ligger et lille græsk-ortodokst nonnekloster. Det ligger langt nede i dalen, er skjult af oliventræer og pinjer og ser ikke ud af meget, og det optræder heller ikke i guidebøgerne. Men det er alligevel ret interessant. Akeldama, hedder det. Og kan man lidt aramæisk (talesproget på Jesu tid, og det sprog Talmud er skrevet på, og det kan man jo) vil man vide, at det betyder ”Blodsletten”.

JERUSALEM (17.05.2010): Jeg optrådte i dag i DR/P1-programmet Religionsrapport med Iben Thranholm. Programmet handlede om religionens rolle i konflikten og i politik i Mellemøsten. Først optræder DRs egen Mellemøstkorrespondent Steen Nørskov fra Amman i Jordan, så kommer jeg her fra Jerusalem og derefter den kristne palæstinensiske TV-stationindehaver Samir Qumsiyeh fra Bethlehem.
JERUSALEM (16.08.2009): Det er desværre ikke altid dyb litteratur, der afføder de mest interessante tanker... hos mig i hvert fald. Beklager. For mange, mange år siden da jeg for første gang så rock-operaen ”Jesus Christ Superstar”, hvor Judas-figuren protesterer imod den rolle, der er udset til ham, begyndte jeg først at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Judas havde sagt: ”Nej, jeg vil sgu ikke forråde Jesus. Jeg elsker ham jo. Hvorfor skulle jeg dog gøre det?” Så ville romerne ikke have pågrebet Jesus, som så ikke ville være blevet korsfæstet, død eller genopstået, og der ville slet ikke være blevet noget af kristendommen.
Sider : 1 2
næste