Religion & Bibel - Jødedom

JERUSALEM (28.04.2015): Jødernes hellige sten i Jerusalem er de ældste. Ifølge Bibelen, men den kan jo næppe tages som et historisk dokument, så blev det jødiske Jerusalem grundlagt af kong David i omkring år 1.000 før vores tidsregning på den skråning, der strækker sig fra Den gamle Bydels ydermur og sydover. Først hans søn, Salomon, inkluderer, da han bliver konge, bakketoppen ovenover og bygger Templet en 30-40 år senere. Dette første jødiske eller israelitiske tempel blev ødelagt af den babyloniske kong Nebukadnezar i 586, og der er intet tilbage af det.
JERUSALEM (19.02.2014): Det tog sin tid, men endelig er jeg kommet i gang. Jeg har været rigtig meget væk fra mit hjem her i Jerusalem. Siden begyndelsen af november har jeg kun været hjemme i omkring tre uger, så siden jeg fik en forlagsaftale om at lave en fotobog om Jerusalem, har jeg næsten ikke været i Jerusalem. Noget der i sig selv næsten er en absurd Jerusalem-historie.
     Men – nu er jeg da i det mindste kommet i gang… og jeg elsker det. På samme måde som jeg holder enormt meget af mit Langelands-fotoprojekt.
     Arbejdstitlen er ”For tæt på Gud”, og vi får at se, om jeg formår at komme tæt på… ikke på Gud, for han vil ikke fotograferes, men på de mennesker, der forsøger at nærme sig deres gud her i den hellige by.
JERUSALEM (18.01.2013): ”No photo! No photo”, råber de, og tager den store, sorte filthat op foran ansigtet, så man ikke kan tage deres portræt. Andre gange kommer en hånd op i linsen, eller man kan være så uheldig, at man får en sten i nakken. Mange ultra-ortodokse jøder her i Jerusalem vil ikke fotograferes.
     I den jødiske udgave af De ti Bud står der, at man ikke må gøre noget billede af Gud, og da der i skabelsesberetningen også står, at Gud skabte Adam i sit eget billede, så er et fotografi af mennesker jo også indirekte et billede af Gud… og derfor helt forbudt!!!
JERUSALEM (09.05.2011): ”Spillemand på en tagryg… det lyder skørt, hva? Men i vores lille landsby, Anatevka, kan man sige, at hver eneste en af os er en spillemand på en tagryg, som desperat forsøger at frembringe en simpel tone uden at brække halsen. Det er ikke nemt, og du kan spørge, hvorfor vi bli’r, når det er så farligt? Vi bli’r fordi Anatevka er vores hjem… Og hvordan holder vi balancen? Det kan jeg fortælle dig med ét eneste ord: Traditioner!
     Sådan introducerer mælkemanden Tevye sin lille shtetl Anatevka i musicalen ”Spillemand på en tagryg”, som bygger på en række af den jiddishe forfatter Sholem Aleichems noveller.
     Efter denne indledning stemmer hele landsbyen i: ”Traditioner, traditioner…”, og Tevye fortsætter:
     ”Og præcist fordi vi har vores traditioner, har vi holdt balancen i mange, mange år. Her i Anatevka har vi traditioner for alle mulige ting: Hvad vi spiser, hvordan vi sover, endog også hvordan vi går klædt. For eksempel tildækker vi vores hoved, og vi bærer altid et lille bedesjal. Det viser vores ærefrygt overfor Gud.”

ODENSE (22.10.2010): En gang i det første århundred før vores tidsregning sad en mand koncentreret, foroverbøjet ved et stenbord i en lille flække dybt nede i Jordandalen og møjsommeligt kopierede en tekst over på et garvet gedeskind, der lå bredt ud foran ham. Stedet hed Qumran, og teksten han kopierede var profeten Esajas. Omkring ham sad andre skrivere og arbejdede. Alle kopierede de forskellige bibeltekster. Og ingen af dem kunne forestille sig, at deres skrifter en dag skulle offentliggøres på internettet for hele verden at læse.

JERUSALEM (09.09.2010): ”Shannah Tova”, lyder hilsnen i disse dage. ”Godt Nytår”. I aftes var vi til Rosh Ha’Shannah-fest hos nogle venner, og i aften foregår det her hos os. Det jødiske nytår strækker sig over to dage, og det finder sted lige nu.  Og hvor fantastisk kunne det ikke være, om dette kommende år kunne bringe fred?
JERUSALEM (17.05.2010): Jeg optrådte i dag i DR/P1-programmet Religionsrapport med Iben Thranholm. Programmet handlede om religionens rolle i konflikten og i politik i Mellemøsten. Først optræder DRs egen Mellemøstkorrespondent Steen Nørskov fra Amman i Jordan, så kommer jeg her fra Jerusalem og derefter den kristne palæstinensiske TV-stationindehaver Samir Qumsiyeh fra Bethlehem.
JERUSALEM (22.09.2009): Mellemøstkonflikten er ikke en religionskrig - selvom mange onde kræfter forsøger at gøre striden til en sådan. Der er derimod først og fremmest tale om en national konflikt. En strid mellem to nationer om det samme stykke jord. Men religion er en faktor, og vil altid være det i Mellemøsten, uanset om vi kan lide det eller ej. At forsøge at udelukke religionen fra konflikten, vil blot gøre religionen til en endnu mere integreret del af den, og løsningen endnu sværere at finde.

JERUSALEM (05.09.2009): I dag tog jeg ind til Jaffa Porten ved indgangen til Jerusalems Gamle Bydel. Her lige udenfor den gamle middelalderlige byport ligger en ny underjordisk parkeringsplads, som i de seneste måneder er blevet skueplads for ugentlige sammenstød mellem politiet og nogle af den hellige bys ultra-ortodokse jøder. Men intet skete, så jeg tog i stedet en spadseretur i Den gamle Bydel, og det kom der en håndfuld billeder ud af.

JERUSALEM (08.10.2008): Der er lukket og slukket. Israel er gået i stå. Alt er gået i stå. Helt i stå. Ingen biler på gaderne. Ingen busser. Ingen taxaer. Radioen er død og fjernsynet sender ikke. Forretninger, restauranter og alle forlystelser er lukket. Det er svært at forestille sig, at en moderne stat i det 21. århundrede på den måde kan gå helt i sort. Men det er lige sket her i Israel, fordi den jødiske stat fra onsdag aften til sent torsdag markerer Den store Forsoningsdag – Yom Kippur.
Sider : 1 2 3
 forrige     næste