Israel - Israelsk politik

JERUSALEM (15.03.2015): Israels premierminister Benyamin Netanyahu (65) har siddet ved magten i to omgange. Først fra 1996-99 og derefter i to valgperioder fra 2009-13 og igen fra 2013 til i dag. Nu søger han at blive genvalgt til en fjerde periode som Israels leder.
    I folkemunde kaldes han altid ved sit kælenavn “Bibi”. Et andet navn, han ofte får påhæftet i mindre flatterende sammenhænge er ”Mr. Sound Bite”, fordi han formulerer sig så godt i de små 20-30 sekunders interviewbidder, som er det eneste, der normalt kommer med i TV-nyhedsudsendelserne. Den kunst at udtrykke sig kort og populært mestrer han. Der er så dem, som påstår, at han kun er ord, ingen visioner og kun meget lidt handling.
JERUSALEM (15.03.2015): Valg er en god forretning for Muhammed Ghanaim, men ellers har han mest et skuldertræk tilovers for det. På hans trykkeri i den israelsk arabiske by Baqa al-Garbiyeh arbejder Muhammed og hans ansatte på højtryk med at fremstille valgplakater, bannere og andre kæmpe trykkeriopgaver. I øjeblikket er det plakater for Zionist Union, der ruller ud af maskinen.
     Muhammed er ikke imponeret over politikerne i Israel. Hverken de jødiske politikere eller de arabiske.
     ”De arabiske partier har siddet i Knesset i 20 år, men hvad har de lavet? De har ikke fået gennemført noget som helst”, lyder hans sønderlemmende dom over dem.
JERUSALEM (14.03.2015): Han er den kønne dreng i klassen. Enhver svigermors drøm. Ligner en fotomodel og er samtidig skarp, sjov, intelligent og fræk… i hvert fald som journalist, og det er det, han har slået sig op på. En berømt, tilbedt TV-kendis, som har slået sig på politik. 
     Han har alt kørende for sig. 
     Yair Lapid (51) er i manges øjne selve symbolet på det nye Israel. Han er zionist, men har ikke de blå-hvide farver malet i ansigtet. Han er jøde, men ikke middelalderlig religiøs med skæg og ørelokker. Han er moderne, men smider ikke fortiden ud med badevandet. Uhøjtidelig, selvironisk men samtidig kritisk og begavet.
JERUSALEM (13.03.2015): Hun har taget turen fra Israels yderste nationalistiske højrefløj, og bliver nu af mange israelere betragtet som nærmest venstreorienteret, fordi hun er en af landets mest indædte fortalere for fredsforhandlinger med palæstinenserne og en to-statsløsning som den eneste mulighed for en fredsaftale.
     Tzipi Livni (56) – hendes rigtige fornavn er Tziporah – er leder og grundlægger af partiet Ha-T’nuah, som nu er en del af valgforbundet Zionist Union med Arbejderpartiet, men hun kommer oprindelig fra det Likud-parti ude på højrefløjen, som premierminister Benyamin Netanyahu er formand for, og som hun nu kæmper imod.
JERUSALEM (12.03.2015): Isaac Herzog’s store styrke er, at han er super fornuftig, intelligent, moderat og bekymrer sig om samfundets svageste. Blandt hans største svagheder er, at han er super fornuftig, intelligent, moderat og bekymrer sig om samfundets svageste.
   Præcist!
   Herzog’s styrkesider og også hans svagheder.
   Israelske vælgere har indtil nu, selvom de ofte siger noget andet, når de bliver spurgt, med deres stemmeafgivning vist, at det er de stærke, karismatiske, populistiske mandlige politikere helst med en kulørt, helteagtig militær karriere bag sig, der belønnes med mange stemmer.
JERUSALEM (12.03.2015): På samme måde som mange i sin tid syntes, at ordet ”bulldozer” passede præcist på Israels tidligere premierminister Ariel Sharon, så må det være udenrigsminister Avigdor Lieberman (56), der gav inspiration til udtrykket “en gal tyr i en porcelænsbutik”. 
     Allerede som politiker demonstrerede han, at politisk finesse og delikat ”fingerspitzgefühl” på ingen måde er hans stærke side. Det er en mangel, der er blevet endnu mere udtalt, nogle vil sige katastrofal klart, i hans tid som udenrigsminister. Topdiplomati ligger slet ikke til ham. Det gør diplomati i det hele taget ikke. Der er intet som helst diplomatisk over ham.
JERUSALEM (12.03.2015): Israel er et parlamentarisk demokrati. Alle problemer og international kritik af landet til trods, er Israel stadigvæk et forbavsende velfungerende demokrati. Især naturligvis når man tager i betragtning det nabolag, som Israel befinder sig i, som klart lider af et kronisk friheds og demokrati-underskud.
     Når man tænker på den anti-tyske stemning i Danmark i 1945 efter fem års besættelse er det næppe heller overraskende, selvom det naturligvis ikke kan forsvares, at der efter 65 års formel krigstilstand med Israels arabiske naboer (med undtagelse af Egypten og Jordan) eksisterer en vis anti-arabisk eller i hvert fald araber-skeptisk holdning i en del af den israelske befolkning.
JERUSALEM (05.03.2015): Israels premierminister Benyamin Netanyahu imponerer. Det gør han altid… når han taler. Han er en stor orator. En ordets folkeforfører… og så taler han et fantastisk engelsk, og det gør hans partifæller og mange andre israelere bløde i knæene. Måske fordi de fejlagtigt sætter lighedstegn mellem ords korrekte udtale og visdommen bag.
     Benyamin Netanyahus forældre flyttede til USA, da han var lille, og han har gået i amerikanske skoler og begyndte sin karriere som møbelsælger i det amerikanske. Derfor taler han amerikansk engelsk og optræder, i hvert fald i mange israeleres øjne, som den store verdensmand. I den sammenhæng er Israel (ligesom Danmark) lidt af en landsby, hvis befolkning er nemme at imponere, når nogen af deres egne gør sig internationalt.
JERUSALEM (04.03.2015): Den mest imminente, eksistentielle trussel imod Israels fremtid er slet ikke de iranske atommissiler, skriver den israelske avis Haaretz i sin lederartikel i dag efter premierminister Benyamin Netanyahus kontroversielle tale til Den amerikanske Kongres om netop atomtruslen fra Iran.
     Den mest umiddelbare trussel, som Israel står overfor som en jødisk og demokratisk stat, er den fortsatte besættelse af de palæstinensiske områder. Israels fortsatte undertrykkelse af palæstinenserne og den dramatisk højere befolkningstilvækst blandt palæstinenserne er det, der i langt højere grad truer Israels fremtid, skriver avisen.
JERUSALEM (03.03.2015): Den israelske premierminister Benyamin Netanyahu’s tale til Den amerikanske Kongres var imødeset med spænding og et vist mål af bæven fra mange sider. Sjældent er en tale blevet så diskuteret og endevendt endnu inden den er blevet holdt. Selvom ordlyden ikke var kendt i detaljer indtil talen blev holdt, så var emnet klart: Den diplomatiske aftale med Iran om en lempelse af sanktionerne til gengæld for en international overvågning af landets atomprogram, som præsident Barack Obama's administration forsøger at få forhandlet hjem, anser Israel for at være en trussel imod den jødiske stats sikkerhed og eksistens.
     Netanyahu’s tale til Kongressen var ikke bare kontroversiel på grund af dens kritik af USA's udenrigspolitik i Mellemøsten, men også fordi den var resultatet af en aftale mellem Israel og republikanerne i Kongressen bag præsident Barack Obamas ryg. Og fordi den kommer kun to uger inden det israelske valg, og derfor kan ses som et forsøg på at trække USA ind i en intern israelsk valgkamp.
Sider : 1 2 3 4 5 ... 12
 forrige     næste