Israel - Israelsk kultur & samfund

JERUSALEM (13.12.2015): Jeg har lige været med i et indslag på TV2/NEWS om det fantastiske i, at kvinder nu har fået lov til at stemme ved og stille op til et kommunalvalg i Saudi Arabien. 
     En enkelt håndfuld kvinder er måske blevet valgt. Måske. Og det er alt i alt kun det tredje valg i Saudi Arabien overhovedet. Et land hvor man kunne skrive en hel bog om alle de frihedsrettigheder, der bliver trampet under fode, brudt og overtrådt. Valget i går er et fremskridt. Et tabu der er brudt. Men der er meeeget lang vej endnu. Meget lang.
     Israel er derimod langt bedre at bo i. Selv for landets arabiske borgere.
     Især for arabiske kvinder (som uden problemer kan stemme og blive opstillet og valgt ind… ikke bare i kommunalrådet men også i parlamentet.) Endnu mere for arabiske kristne. Endnu, endnu mere for kristne arabiske kvinder. For kunstnere. Oppositionelle. Politiske systemkritikere.
     Og så har jeg slet ikke talt om bøsser og lesbiske.

JERUSALEM (03.07.2015): Jeg troede hele tiden at min mobiltelefon ringede. Ikke at jeg kunne høre den, dertil var støjen alt for øredøvende. Og her har jeg så allerede afsløret, at jeg er en total oldsag, for de unge omkring mig opfattede det absolut ikke som støj. De dansede og vred til det. Men min taske – eller et eller andet indeni den – summede eller snurrede hele tiden, som om telefonen ringede. Det viste sig blot at være musikkens power og den vanvittigt opskruede bas, der fik indholdet af min taske til at snurre. Ind imellem føltes det som mine indvolde også hoppede i takt til basrytmen.
Den israelske fredsbevægelse eksisterer, men den er kun et blegt, blodfattigt spøgelse, som er uden indflydelse. Når den nu kalder til handling for at protestere imod de jødiske bosættelser i de besatte områder, møder kun en lille håndfuld standhaftige aktivister op. Så få at medierne end ikke gider dække det. De moderate sætter ikke længere dagsordenen. Den får ekstremisterne i begge lejre ulykkeligvis lov til at opstille.
EIN GEDI, ISRAEL (06.06.2015): Mens I oppe i Danmark sikkert snart har opmærksomheden rettet mod Folkemødet på klippeøen Bornholm, så har jeg også netop været ude i klipperne. Dog ikke på Bornholm, men ude i Judæaørkenen. Rettere i Ein Gedi som er en grøn, frugtbar kløft, der skærer sig ind i den golde Judæaørken fra Det døde Hav og vestpå. Her brugte vi en familietur i weekenden til at fotografere lidt ude i naturen.
”Vi går op og ned af hinanden på gader og stræder – palæstinenserne og os israelere. Men vi ser ikke hinanden”.
     Dette interessante udsagn kommer fra den nu verdenskendte israelske forfatter David Grossman. Da jeg interviewede ham første gang, havde han lige udgivet bogen ”Den gule vind”, som, da den udkom som et temanummer af tidsskriftet Koteret Rashit i sommeren 1987, nærmest profetisk forudså den første Intifada, der brød ud nogle måneder senere.
”En meningsmåling for nylig i den israelske avis Ha’aretz viste, at 85 procent af israelerne mener, at deres regering er korrupt! 85 procent!!!” Yisrael Cambell kigger ud over publikum med et ansigtsudtryk der klart viser forundring.
     ”Det er jo forfærdeligt”, siger han. ”Det betyder jo, at hele 15 procent af befolkningen er totalt ude af kontakt med virkeligheden!!!”
JERUSALEM (15.03.2015): Valg er en god forretning for Muhammed Ghanaim, men ellers har han mest et skuldertræk tilovers for det. På hans trykkeri i den israelsk arabiske by Baqa al-Garbiyeh arbejder Muhammed og hans ansatte på højtryk med at fremstille valgplakater, bannere og andre kæmpe trykkeriopgaver. I øjeblikket er det plakater for Zionist Union, der ruller ud af maskinen.
     Muhammed er ikke imponeret over politikerne i Israel. Hverken de jødiske politikere eller de arabiske.
     ”De arabiske partier har siddet i Knesset i 20 år, men hvad har de lavet? De har ikke fået gennemført noget som helst”, lyder hans sønderlemmende dom over dem.
JERUSALEM (07.03.2015): Et museum kan være en ødemark. Det kan også være en frugtbar oplevelsesskov, man kan udforske. Oppe i Danmark har I Louisiana. Hernede har vi Israel Museum i Jerusalem.
     Skal man have børn til at holde af kunst, skal de kunne kravle rundt i det. Lege i det. Det er vel efterhånden gammel kendt viden. Det hjælper på sin vis også, hvis voksne kan tage sig en opdagelsesrejse indeni et kunstværk. Det kunne man for nylig på Israel Museum, hvor brødrene Doug og Mike Starn havde bygget en kæmpemæssig organisk bambusskov op omkring en skarp, betonskulptur skabt af selveste Pablo Picasso, som på den måde også pludselig for en tid fik et nyt og anderledes liv og perspektiv.
JERUSALEM (04.03.2015): Den mest imminente, eksistentielle trussel imod Israels fremtid er slet ikke de iranske atommissiler, skriver den israelske avis Haaretz i sin lederartikel i dag efter premierminister Benyamin Netanyahus kontroversielle tale til Den amerikanske Kongres om netop atomtruslen fra Iran.
     Den mest umiddelbare trussel, som Israel står overfor som en jødisk og demokratisk stat, er den fortsatte besættelse af de palæstinensiske områder. Israels fortsatte undertrykkelse af palæstinenserne og den dramatisk højere befolkningstilvækst blandt palæstinenserne er det, der i langt højere grad truer Israels fremtid, skriver avisen.
JERUSALEM (28.02.2015): Ved første øjekast har jeg næsten ikke forladt Danmark, selvom jeg har boet i Jerusalem i mere end to årtier. Mit hjem er nemlig fyldt med danske eller i det mindste skandinaviske møbler, danske bøger og internetradio, der sender DR P1-radio ud i højtalerne, og for at det ikke skal være løgn, så hedder kvarteret, vi bor i, Ramat Dania – Danmarkshøjen!!! Så selvom mit liv på den ene side stadig er meget dansk, om end det udfoldes langt borte fra Danmark, så er det også, selvom det lyder som en selvmodsigelse, meget jerusalem’sk. For selvom Jerusalems sære kludetæppe af kulørte, modsætnings- og kontrastfyldte borgere alle bor i den samme by, så gør de det underligt nok både sammen og hver for sig. I sit eget hus og kvarter, bor og lever mange, som de altid har gjort… også tilbage i ”det gamle land”, inden de selv eller deres forfædre immigrerede til Det hellige Land.
Sider : 1 2 3
næste