Mellemøsten generelt - Islamisme, jihadisme, terrorisme

KAIRO (21.06.2012): I disse dage fokuserer vi meget på Det muslimske Broderskab i Egypten. Det er kun naturligt. De vandt parlamentsvalget tidligere på året, og nu står det til også at kunne vinde præsidentposten. Sker det, kan de også forme Egyptens næste regering samt beslutte, hvordan landets nye forfatning skal se ud. Derfor er det naturligvis ikke underligt, at vi på den måde forsøger at forstå, hvad det er, der foregår i dette land, der har så stor betydning for, hvad der vil ske i resten af den arabiske verden.
     Men hvad vi så, i vores fokuseren på Det muslimske Broderskab nogle gange overser, er, at ved det samme parlamentsvalg fik de mere yderligtgående islamister, salafisterne, omkring 25% af pladserne i parlamentet. Det var i virkeligheden valgets helt store overraskelse.

JERUSALEM (01.04.2012): En stor del af den arabiske verden er i opbrud. Det er nemt at blive revet med i begejstringen over at se tyranner, vi har levet med i årtier, bukke under. Men ved de valg, der er blevet afholdt i de nordafrikanske lande er det islamistiske partier, der er løbet af med sejren. I andre lande i området, som fortsat befinder sig midt i omvæltningerne, indtager islamisterne også en prominent rolle, og vil formentlig komme til at stå stærkt, hvis revolutionerne lykkes.
     Det rejser naturligvis en række væsentlige og kritiske spørgsmål. For den konservative – ofte ultra-reaktionære strømning – som i en længere periode har domineret islamisk tænkning i opgøret mellem tradition og modernisme, kunne give næring til en frygt for, at det vi oplever, blot er et tyranni der bliver udskiftet med et andet. Derfor er et kig ind i den verden af diskussioner og debatter om islamisk tænkning, filosofi, politisk og samfundsforhold både interessant og ret så afgørende for fremtiden.

KAIRO (22.01.2012): Bliver Egypten den arabiske verdens første islamiske republik? Det frygter mange i Vesten og ikke så få blandt Egyptens vestligt orienterede middel- og overklasse og ikke mindst blandt landets koptisk kristne minoritet.
     Islamisterne vandt det egyptiske valg stort. Tilsammen får de vel godt og vel to tredjedel af stemmerne – måske kommer de i virkeligheden tættere på tre fjerdele. Sandsynligvis har de vundet omkring 70% af stemmerne. Måske lidt mere, når eksperterne har reddet trådene nu i det ubegribeligt komplicerede, byzantinske egyptiske valgsystem.
     De liberale politiske partier kan samlet måske lige snige sig op i nærheden af en fjerdedel. Heraf bliver Wafd-partiet det største med et sted mellem 43-45 mandater i parlamentet eller Nationalforsamlingen. De moderne, veluddannede, middelklasse unge, som stod for revolutionen imod diktaturet er blevet valgets store tabere med kun lidt mere end en håndfuld mandater.

TRANEKÆR (30.07.2011): Tyrkiet befinder sig i en farlig situation. Derom er der ingen tvivl. Men indtil videre synes de indre spændinger at blive løst ved markeringer snarere end egentlige slag.
     Det er åbenbart, at det magtfulde tyrkiske forsvar er utilfreds. 250 officerer er blevet arresteret i de seneste år under mistanke for at konspirere imod den civilt valgte regering.
     Tilsyneladende har premierminister Recep Tayyip Erdogan sat generalstabschef Isik Kosaner stolen for døren, hvilket har fået forsvarschefen, hele den militære top, chefen for luftvåbnet og flådechefen til at trække sig tilbage. Det er første gang, det er sket. Og det er klart nok en krise.

JERUSALEM (02.06.2011): Jeg får hele tiden breve og e-mails fra skole- og gymnasieelever og for den sags skyld også universitetsstuderende, som på den ene eller anden måde beder om hjælp, råd, vinkler, svar eller andet til deres opgaver om Mellemøsten. Desværre har jeg ofte ikke tid til at svare, men når jeg har, forsøger jeg. Her kommer en besvarelse til tre skoledrenge, som skal skrive opgave om terrorisme og fænomenets forbindelse til Mellemøsten.

BEIRUT (02.05.2011): Efter næsten 10 års jagt lykkedes det i nat for amerikanske specialstyrker at overraske den saudiarabisk-fødte terrorleder Osama Bin Laden i hans skjulested i Pakistan og likvidere ham.
     Det var ikke bare en overraskelse, at amerikanerne endelig efter så mange års indsats endelig opsporede Bin Laden. Det kom også bag på mange, at han ikke skjulte sig i det berygtede, lovløse stammeområde langs Pakistand grænse til Afghanistan, men tværtimod opholdt sig med dele af sin familie i en luksuriøs kæmpevilla i en storby ikke langt fra hovedstaden Islamabad.
     I øjeblikket befinder jeg mig i Libanon, og det er interessant at følge med i, hvor relativ underspillet reaktionerne på likvideringen har været rundt om i Mellemøsten. Indtil videre er der ingen vrede anti-amerikanske demonstrationer. Stars and Stripes bliver ikke brændt af, og ingen kræver ”Død over Den store Satan”.

TRANEKÆR (25.11.2010): Grædemuren i Jerusalems Gamle Bydel har ingen som helst religiøs betydning i jødedommen, men er tværtimod muslimsk ejendom! Budskabet kommer fra Det palæstinensiske Selvstyres Informationsministerium. Og det er dumt! Uvidende! Intolerant! Vice-informationsminister Al-Mutawakil Taha siger, at hans rapport er udtryk for Det palæstinensiske Selvstyres officielle synspunkt i sagen.

JERUSALEM (17.05.2010): Jeg optrådte i dag i DR/P1-programmet Religionsrapport med Iben Thranholm. Programmet handlede om religionens rolle i konflikten og i politik i Mellemøsten. Først optræder DRs egen Mellemøstkorrespondent Steen Nørskov fra Amman i Jordan, så kommer jeg her fra Jerusalem og derefter den kristne palæstinensiske TV-stationindehaver Samir Qumsiyeh fra Bethlehem.

TRANEKÆR (02.05.2010): Hvordan kan det være, at når fascistiske idéer har sit udgangspunkt i Islam, så foretrækker intellektuelle at kalde dem ”totalitære” i stedet? Fordi det ord er mere abstrakt, mindre belastet, lugter mindre dårligt… alt i alt – det lyder bedre. Det er blot en af Paul Berman’s konklusioner i hans nye bog ”The Flight of the Intellectuals” – ”De Intellektuelles flugt over Plankeværket”, kunne man måske kalde den på dansk. Læs Dwight Garner’s anmeldelse af bogen.

JERUSALEM (03.11.2009): Er Afghanistan på vej til at blive endnu et sønderlemmende nederlag for Vestens aktivistiske udenrigspolitik? For os i Danmark er det spørgsmål ikke længere bare et uvedkommende stormagtsproblem, der ikke vedrører os. Vi er på godt og ondt en del af den internationale koalition i Afghanistan. Og operationens succes eller fiasko vil få mærkbare konsekvenser både for os selv og i særdeleshed for de soldater, vi har sendt ud for at gennemføre fores udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål.