Lande i Mellemøsten - Irak

JERUSALEM (20.10.2014): USA har gennemført de første nedkastninger af våben fra luften til de kurdiske militsgrupper, der forsvarer den belejrede by Kobani imod Islamisk Stat. Den største af de kurdiske grupper, der forsvarer byen imod de langt bedre udrustede militante jihadister fra Islamisk Stat, bekræfter, at de har modtaget ”en større mængde våben og ammunition”, men går ikke i detaljer om, hvad nedkastningerne mere specifikt har indeholdt.
     Amerikanerne siger, at der er tale om lette våben, ammunition og medicin, og derfor ikke om de tunge våben, som de kurdiske militssoldater i Kobani i længere tid har anmodet om. Ifølge flere anonyme kilder er der først og fremmest tale om Kalachnikov AK-47 angrebsrifler, granater og RPG’er (panserbrydende granater med tilhørende raketstyr), som kommer fra det kurdiske område i Nord-irak.
BAGDAD (28.06.2014): ”Don’t tell it, show it!”
     Det er en af de læresætninger, der bliver banket ind i hovedet på en på Journalisthøjskolen. 
     Man skal ikke fortælle om noget. Man skal beskrive det, så folk føler, at de selv er tilstede. Så de selv oplever det. 
     På samme vis når man laver TV: Vis det. Lad os se det. Det er et billedmedie, så vi skal se det ske på skærmen. Vi skal være der, mens det foregår.
     Derfor forsøgte vi at finde en sunni-muslimsk arabisk familie, der var flyttet fra deres hjem i et overvejende shi’itisk kvarter i Bagdad, hen til familien i et sunni-dommineret område. Det måtte være muligt. Vi havde hørt om så mange tilfælde.
BAGDAD (27.06.2014): Hvornår kommer det? Angrebet! Bliver byen løbet oven ende? Ender det med et blodbad? 
     I Bagdad venter man, at terrorgruppen ISIS – Den Islamiske Stat i Irak og Syrien kan angribe, hvad dag, det skal være. I vestlig retning mod Fallouja, Ramadi, Rutba og den jordanske grænse står ISIS bare 30-40 kilometer fra Bagdads centrum. Nordpå ad landevejen mod Samara, Tikrit, Mosul og den syriske grænse mellem 90-120 kilometer borte. Nogen tror, at ISIS vil angribe og erobre byen, som de gjorde i Mosul, Iraks andenstørste by i nord for kun et par uger siden, andre at ISIS vil omringe den irakiske hovedstad og udsulte den.
JERUSALEM (11.09.2010): Efter mere end syv år har de amerikanske kampstyrker nu trukket sig ud af Irak, og fra nu af skal det være irakerne selv, der opretholder lov og orden. En mindre amerikansk styrke forbliver tilbage for at træne og rådgive de irakiske sikkerhedsstyrker, og de kan også i særlige tilfælde assistere de irakiske styrker i kampsituationer hedder det. Hvad er så Iraks fremtid nu? Vil vi se det totale blodige anarki tage over? Et nyt diktatur under Ba’ath-tilhængere eller lignende? Vil Iran begynde at trække i trådene via den shi’itiske befolkning i Irak? Eller vil irakerne begynde at bygge et nyt og bedre Irak op nedefra?
JERUSALEM (25.10.2009): Blodbadet fortsætter. Irakere dræber irakere. For et par dage siden to selvmordsbomber. Flere end 150 mennesker blev dræbt og mange flere lemlæstet og såret på deres sjæl og sind for livstid. Det der skulle have været det irakiske folke chance for at få sig enny begyndelse efter årtier undertrykt af en brutal diktator og hans håndlangere, drukner i blod. Irakernes eget blod. Udgydt af andre iraker. Givet muligheden for at blive herre over sin egen skæbne, vælger irakerne et blodigt nationalt, menneskeligt og moralsk selvmord.

JERUSALEM (04.03.2007): Køreturen ind til Bagdad var som altid ”spookey”, fordi turen går lige forbi Ramadi og Fallouja i den såkaldte ”sunni-trekant”, hvor modstanden imod den vestlige koalition er værst. Men på denne tur var det endnu mere ”pepperet” end normalt, for vi skulle ”indsluses” i en amerikansk militærenhed i Fallouja. Vi skulle være ”embedded”, som det hedder på engelsk.
     Det vil sige, at i stedet for som normalt bare at køre igennem ”Helvedets Forgård”, så skulle vi bo i den sammen med den enhed fra US-Army’s 3rd Mechanized Infantry Division – kaldet 3rd-ID – som vi for en tid var blevet en del af.
     At være ”embedded” betyder, at man bliver en del af en militære enhed. Man bor, spiser, sover, patruljere og tager på operationer sammen med soldaterne i enheden, som er blevet ens hjem og familie for en tid. Det i sig selv er måske også en artikel værd, men den får vente til et andet tidspunkt, for beretningen her, handler om Jespers nye batterier.

Sider : 1 2
 forrige