Nyt & Interessant
Lande i Mellemøsten - Irak
TRANEKÆR (26.10.2019): Det er nu ikke fordi det om et par dage er præcist tre år siden, jeg tog denne billedserie i det nordlige Irak, at jeg viser den nu. Det er mere fordi jeg er ved at forberede billeder til en udstilling, som jeg har besluttet, udelukkende skal være i sort-hvidt. Da jeg så faldt over disse billeder, som gør sig specielt godt i farver, ville jeg lige se, om de også kunne klare konverteringen til sort-hvidt.
Men der ligger også en ulykkelig sort-hvid fortælling bag billedernes tilblivelse.
Men der ligger også en ulykkelig sort-hvid fortælling bag billedernes tilblivelse.
ISTANBUL (03.10.2017): Jeg er ved at lave plads til et nyt foto/videoprojekt på mine harddisks, derfor sidder jeg og er ved at ordne billeder i disse nymodens digitaliserede arkiver. Desuden skal der laves en ekstra sikkerhedskopi af det hele, så intet går tabt. Det er desværre sket for mig, og det er meget smertefuldt. Det må ikke ske igen. Derfor går jeg med ”både seler og livrem”, har backups til backups på flere forskellige harddrives.
Undervejs opdager jeg billeder, som jeg næsten havde glemt eksistensen af, men som alligevel stadigvæk er aktuelle.
Krigen imod Islamisk Stat er næææsten slut i Irak. Men selvom krigen måske nærmer sig enden, så er problemerne ikke overstået. Langtfra.
ISTANBUL (23.06.2017): Den skæve minaret knejser ikke længere over Mosul’s gamle bydel.
Al-Nuri-moskeens minaret har, lige siden den blev bygget, hældet slemt til siden. Som den arabiske verdens svar på Det Skæve Tårn i Pisa. Men det var ikke konstruktionsfejlen, der til syvende og sidst fik den gamle minaret til at styrte sammen. Det var Islamisk Stats dynamit. Som så meget andet smukt, civiliseret og historisk i den her del af verden, så bukkede minareten i Mosul også under for Islamisk Stats barbari.
Det var i Stormoskeen al-Nuri i Mosul’s gamle bydel Abu Bakr al-Baghdadi i juli 2014 udråbte sit såkaldte kalifat. Nu siger Iraks premierminister Haider al-Abadi, at Islamisk Stats ødelæggelse af den selvsamme 800 år gamle moske med dynamit er terrororganisationens indrømmelse af sit nederlag.
Det synes nu ikke at være en helt korrekt aflæsning af situationen.
Al-Nuri-moskeens minaret har, lige siden den blev bygget, hældet slemt til siden. Som den arabiske verdens svar på Det Skæve Tårn i Pisa. Men det var ikke konstruktionsfejlen, der til syvende og sidst fik den gamle minaret til at styrte sammen. Det var Islamisk Stats dynamit. Som så meget andet smukt, civiliseret og historisk i den her del af verden, så bukkede minareten i Mosul også under for Islamisk Stats barbari.
Det var i Stormoskeen al-Nuri i Mosul’s gamle bydel Abu Bakr al-Baghdadi i juli 2014 udråbte sit såkaldte kalifat. Nu siger Iraks premierminister Haider al-Abadi, at Islamisk Stats ødelæggelse af den selvsamme 800 år gamle moske med dynamit er terrororganisationens indrømmelse af sit nederlag.
Det synes nu ikke at være en helt korrekt aflæsning af situationen.
ISTANBUL (07.06.2017): Som om der ikke allerede er krige, kriser og konflikter nok i Mellemøsten, så er en ny netop brudt ud i lys lue. Eller den er snarere eksploderet, for så hurtigt er det gået.
Saudi Arabien, Egypten, De forenede Arabiske og Bahrain afbrød mandag de diplomatiske relationer med det arabiske golf-emirat Qatar, og de har også stoppet handels-, skibs- og flyforbindelserne og indført andre sanktioner.
Flere andre arabiske lande følger i øjeblikket trop på forskellig vis.
Yemen (hvis regering ikke regerer så meget), Libyen, Maldiverne, Marokko, Mauritanien og andre er gået med i sanktionerne på forskelligt niveau. Jordan har nedgraderet sin diplomatiske tilstedeværelse i Doha, men ikke helt afbrudt de diplomatiske forbindelser, samt frataget den qatariske TV-station Al Jazeera’s tilladelse til at operere i Jordan, mens landet forsøger at finde ud af, om anklagerne imod Qatar ”holder vand”.
Saudi Arabien, Egypten, De forenede Arabiske og Bahrain afbrød mandag de diplomatiske relationer med det arabiske golf-emirat Qatar, og de har også stoppet handels-, skibs- og flyforbindelserne og indført andre sanktioner.
Flere andre arabiske lande følger i øjeblikket trop på forskellig vis.
Yemen (hvis regering ikke regerer så meget), Libyen, Maldiverne, Marokko, Mauritanien og andre er gået med i sanktionerne på forskelligt niveau. Jordan har nedgraderet sin diplomatiske tilstedeværelse i Doha, men ikke helt afbrudt de diplomatiske forbindelser, samt frataget den qatariske TV-station Al Jazeera’s tilladelse til at operere i Jordan, mens landet forsøger at finde ud af, om anklagerne imod Qatar ”holder vand”.
ISTANBUL (31.03.2017): Han ligger udstrakt ved siden af en udbrændt bil. Stiv. Livløs. Er ligesom begyndt at vokse sammen med jorden under ham. Ligeså stendød. For ikke så lang tid siden levede han, smilede, havde drømme og håb. Måske en kone? Børn?
Jeg ved ikke om bilen var hans. Om han var på vej et eller andet sted hen, da han blev indhentet af Mellemøstens ubarmhjertige skæbne her ude i denne, flade, tørre gudsforladte ødemark?
Ved ikke om der et eller andet sted i området er nogen, der savner ham?
Nu ligger han i hvert fald på jorden. Død.
Ingen bøn. Ingen begravelse. Intet farvel fra nogen kære. Ingen tårer.
Døden er så underlig hverdagsagtig her. Triviel. Så skamlig ligegyldig. Og den er overalt.
Vi er i det nordlige Irak. Lige udenfor den krigshærgede by Mosul. Her dør folk og bliver dræbt uden nogen som helst grund. Hele tiden.
Jeg ved ikke om bilen var hans. Om han var på vej et eller andet sted hen, da han blev indhentet af Mellemøstens ubarmhjertige skæbne her ude i denne, flade, tørre gudsforladte ødemark?
Ved ikke om der et eller andet sted i området er nogen, der savner ham?
Nu ligger han i hvert fald på jorden. Død.
Ingen bøn. Ingen begravelse. Intet farvel fra nogen kære. Ingen tårer.
Døden er så underlig hverdagsagtig her. Triviel. Så skamlig ligegyldig. Og den er overalt.
Vi er i det nordlige Irak. Lige udenfor den krigshærgede by Mosul. Her dør folk og bliver dræbt uden nogen som helst grund. Hele tiden.
Det er ind imellem så hårdt at være på opgave i en krigszone, og jeg har så travlt, at når der så endelig fra tid til anden er en halv fridag, så kan jeg ofte slet ikke stable sig selv på benene til at lave noget som helst fornuftigt. Derfor kommer her endnu en af disse efterhånden alt for mange historier, jeg ikke nåede at få skrevet til min hjemmeside, da jeg i sin tid var ude på reportagerejsen. Men "bedre sent end aldrig", som man siger. Nu kommer der alligevel endnu en af disse forsinkede af slagsen.
Den nordirakiske by Qayyarah lige udenfor Mosul er omgivet af brændende oliefelter. Nogle af den inde i byens yderkvarterer. Islamist Stat satte ild til dem, da de flygtede. Målet var, siger de lokale, at skabe denne giftige, uigennemsigtige sorte sky, så koalitionens fly og droner ikke så nemt fra luften kunne kigge igennem og observere Islamisk Stats tilbagetrækning.
Nu lever befolkningen i et skræmmende, usundt, dommedagsagtigt, brændende inferno.
Den nordirakiske by Qayyarah lige udenfor Mosul er omgivet af brændende oliefelter. Nogle af den inde i byens yderkvarterer. Islamist Stat satte ild til dem, da de flygtede. Målet var, siger de lokale, at skabe denne giftige, uigennemsigtige sorte sky, så koalitionens fly og droner ikke så nemt fra luften kunne kigge igennem og observere Islamisk Stats tilbagetrækning.
Nu lever befolkningen i et skræmmende, usundt, dommedagsagtigt, brændende inferno.
MOSUL (14.02.2017): En hel fløj er jævnet med jorden, taget er styrtet sammen, væggene hullet af artillerigranater, og dele af bygningerne er simpelthen brændt af, bare fordi der er tale om en kirke. Jeg har ikke set en eneste uskadt kirke i Mosul-området. Det er et sørgeligt syn, der venter de kristne, når de vender tilbage efter krigen imod Islamisk Stat… hvis de vender tilbage.
Det er stadigvæk farligt, men vi kan nu køre rundt i den østlige del af Mosul, som er blevet tilbageerobret fra terrororganisationen Islamisk Stat. I et par uger har jeg rejst rundt i området. Både i Mosul og i området udenfor byen, hvor en stor del af de civile flygtninge har søgt tilflugt.
Udover alle de øvrige tragedier, som en sådan ekstremt brutal krig altid medfører, så er der nogle civile, der er særligt udsatte – minoriteterne. Især de ikke-muslimske. De kristne, yazidierne og andre.
Det er stadigvæk farligt, men vi kan nu køre rundt i den østlige del af Mosul, som er blevet tilbageerobret fra terrororganisationen Islamisk Stat. I et par uger har jeg rejst rundt i området. Både i Mosul og i området udenfor byen, hvor en stor del af de civile flygtninge har søgt tilflugt.
Udover alle de øvrige tragedier, som en sådan ekstremt brutal krig altid medfører, så er der nogle civile, der er særligt udsatte – minoriteterne. Især de ikke-muslimske. De kristne, yazidierne og andre.
MOSUL (12.02.2017): Solen står allerede lavt på himlen, da vi kører ind i Khazer-flygtningelejren udenfor Mosul.
Lejren ser nærmest helt idyllisk ud i det smukke, lave aftenlys fra den nedgående sol, men selvom forholdene i flygtningelejren er så fine, som de kan være, når folk skal bo i midlertidige telte og intet som helst har, så er problemet lige så meget – måske mere – de sår og kvæstelser flygtningene har fået på sjælen og sindet.
Flugten fra Islamisk Stats barbari har betydet, at de fleste her har måttet efterlade alt, de nogensinde har ejet. Men selvom de har tabt alt, så har de taget traumerne fra de sadistiske islamisters brutale regime med sig. Dem kan de ikke flygte fra, og det vil sikkert tage årtier, inden de kan lægge dem bag sig, hvis det nogensinde sker.
Lejren ser nærmest helt idyllisk ud i det smukke, lave aftenlys fra den nedgående sol, men selvom forholdene i flygtningelejren er så fine, som de kan være, når folk skal bo i midlertidige telte og intet som helst har, så er problemet lige så meget – måske mere – de sår og kvæstelser flygtningene har fået på sjælen og sindet.
Flugten fra Islamisk Stats barbari har betydet, at de fleste her har måttet efterlade alt, de nogensinde har ejet. Men selvom de har tabt alt, så har de taget traumerne fra de sadistiske islamisters brutale regime med sig. Dem kan de ikke flygte fra, og det vil sikkert tage årtier, inden de kan lægge dem bag sig, hvis det nogensinde sker.
ISTANBUL (10.02.2017): Det er efterhånden en uges tid siden, at jeg sidst var inde i Mosul i det nordlige Irak, og et par dage siden jeg kom tilbage til Istanbul, men denne historie - en del af den har været vist i TV2/Nyhederne - har ligget og samlet støv på min computer i alt for lang tid. Derfor får I den først nu, desværre svært forsinket. Men i dag startede offensiven imod Islamisk Stat ovre på den anden - vestlige - side af Tigrisfloden. Derfor var det på høje tid at få historien på hjemmesiden. Så her er den.
Fortællingen har den sørgelige sidehistorie, at det sted inde i Mosuls centrum, hvor en lille smule normalitet endelig er vendt tilbage, og hvor vi spiser vores frokost, fordi en række restauranter er genåbnet, bliver bombet af en IS-terrorist kort tid efter. Den ene af dem, vi interviewer bliver dræbt.
Normalitet og et ordentligt, anstændigt liv strider så meget imod Islamisk Stats islam-opfattelse, at de er villige til at myrde uskyldige mennesker for at forhindre det.
Fortællingen har den sørgelige sidehistorie, at det sted inde i Mosuls centrum, hvor en lille smule normalitet endelig er vendt tilbage, og hvor vi spiser vores frokost, fordi en række restauranter er genåbnet, bliver bombet af en IS-terrorist kort tid efter. Den ene af dem, vi interviewer bliver dræbt.
Normalitet og et ordentligt, anstændigt liv strider så meget imod Islamisk Stats islam-opfattelse, at de er villige til at myrde uskyldige mennesker for at forhindre det.
NÆR BASHIQA, KURDISTAN (25.10.2016): Peshmerga’erne er venlige mennesker. Og gæstfrie.
Det lyder måske lidt sært, når der er tale om en militærstyrke.
Vi siger jo heller ikke - normalt i hvert fald, at Dronningens Garderhusarer er virkelig gæstfrie. De ER sikkert gæstfrie, vil jeg tro. Jeg ved det ikke. Men det er næppe det første, man bemærker, når man bliver inviteret indenfor på deres kaserne. Det vil sikkert snarere være deres heste, flotte uniformer, skinnende sabler og den slags.
Men Peshmerga’erne er virkelig rare, venlige og gæstfrie.
Det lyder måske lidt sært, når der er tale om en militærstyrke.
Vi siger jo heller ikke - normalt i hvert fald, at Dronningens Garderhusarer er virkelig gæstfrie. De ER sikkert gæstfrie, vil jeg tro. Jeg ved det ikke. Men det er næppe det første, man bemærker, når man bliver inviteret indenfor på deres kaserne. Det vil sikkert snarere være deres heste, flotte uniformer, skinnende sabler og den slags.
Men Peshmerga’erne er virkelig rare, venlige og gæstfrie.
