TRANEKÆR (26.01.2011): Jeg har lige fået bud på straks at tage til Egypten, hvor der nu også er uroligheder og sammenstød i gaderne i flere byer. Jeg har kun lige nået at få repareret den defekte redigeringscomputer, som var grunden til at jeg kom til Danmark. Jeg har end ikke fået pakket min kuffert ud endsige vasket mit tøj, så det rejser jeg nu af sted med igen. Håber at jeg kan få det hele vasket og presset, når jeg ankommer på hotellet.
Urolighederne ser ud til at brede sig. Flere steder i de arabiske lande meldes der om demonstrationer og uro. Rapporterne fra Egypten lyder som om sammenstødene der er værst. Men der er ingen tvivl om, at den indestængte utilfredshed ulmer. Det er mange steder som en trykkoger, der har brug for at få lukket lidt overtryk ud, hvis den ikke skal eksplodere.
TUNIS (21.01.2011): Den arabiske verden lider af et kronisk demokrati-underskud. Diktaturer, autokratiske regimer og totalitære stater dominere Mellemøsten, mens frihed og liberaliseringer ellers har slået rod i mange andre af verdens problematiske regioner i de seneste årtier.
Revolutionen i Tunesien og præsident Zein el-Abedine Ben Ali’s uværdige flugt først til Frankrig, som vendte ham ryggen og til slut til Saudiarabien, har det fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på mangen arabisk diktator.
Her kommer en interessant kommentar af William Pfaff fra The New York review of Books’ Blog.
JERUSALEM (16.09.2010): Egyptens aldrende præsident Hosni Mubarak fører an i forsøgene på at skabe fred mellem palæstinenserne og Israel. Så meget at USA's præsident Barack Obama og alle andre følger lydigt i den egyptiske præsidents fodspor. Ikke i den rigtige virkelighed, som billedet herover viser. Men sådan noget skal uskyldige egyptere ikke se. Så det officielle Egyptens avis Al Ahram retter billedet til, så landets egen præsident kommer i spidsen og hans betydning for verden får sig et løft... om end kun i fantasien.