Fredsprocessen

Ved udgangen af 1999 udgav det danske udenrigsministerium et lille tema-hæfte om fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne. Tema-hæftet giver en kort gennemgang af historien og et overblik over de mange delaftaler, der blev en del af Oslo-fredsprocessen. I det beskæftiger de sig også med de øvrige sider af fredsprocessen - freden med Jordan og forhandlingerne med Syrien, det multilaterale spor og så videre.
     Jeg har upleadet hele tema-hæftet her på hjemmesiden blandt dokumenterne, fordi det er godt at kunne gå tilbage og se, hvad der egentlig var status, da det hele brød sammen omkring nytåret 1999-2000.
The Sharm el-Sheikh Memorandum on Implementation Timeline of Outstanding Commitments of Agreements Signed and the Resumption of Permanent Status Negotiations. September 4, 1999
I august 1981 fremlagde den arabiske kronprins Fahd, som reelt er den, der udstikker kongerigets politiske linje, en otte-punktsplan for fred med Israel, hvilket om end indirekte også er Saudiarabiens første anerkendelse af Israels eksistens.
     Planen kræver total israelsk tilbagetrækning fra alle de områder, der blev besat efter krigen i 1967. Alle jødiske bosættelser skal fjernes, og alle palæstinensiske flygtninge skal have lov til at vende tilbage. Derefter skal der oprettes en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza-striben med Jerusalem som denne stats hovedstad.
Efter Seksdageskrigen i juni 1967 drøftede FNs Generalforsamling situationen i Mellemøsten og overdragede derefter spørgsmålet til FNs Sikkerhedsråd. Efter langstrakte forhandlinger blev et endeligt resolutionsforslag præsenteret af Storbritanniens FN-ambassadør Lord Caradon den 22. november 1967. Resolutionen blev vedtaget samme dag. Resolutionen, der blev benævnt 242, udstak rammer og principper som skulle blive hjørnestenen i flere årtiers diplomatiske forsøg på at skabe fred i Mellemøsten. Princippet om ”land for fred” bliver knæsat i denne resolution.
Sider : 1 ... 4 5 6 7 8
 forrige