Fredsprocessen

JERUSALEM (29.03.2009): Det sker ikke så tit, men fra tid til anden hører man varme, smukke historier om menneskers format, situationer hvor ånd og hjerte bygger bro, hvor storhed og menneskeværd besejrer brutalitet og ødelæggelse. I midten af den forgangne uge hørte jeg en sådan dejlig historie, som Mellemøsten har så desperat brug for flere af. Min gode ven og kollega Khaled Abu Toameh, som i 17 år har været min palæstinensiske såkaldte ”stringer”, fortalte mig en smuk historie om en gruppe unge palæstinensiske musikere fra en flygtningelejr på Vestbredden, som havde spillet og sunget for en gruppe gamle jødiske overlevende fra Holocaust på et hjem i Holon lige udenfor Tel Aviv.
JERUSALEM (10.11.2008): Korruptionen og dårlig moral florerer i den israelske topledelse. Israels nedtur resulterer i valg. På den palæstinensiske side er Fatah så korrupt som altid. Hamas har valgt krig med Israel over sin befolknings velfærd. Palæstinensernes nedtur fører til mere kaos. Det hele fører til fredens nedtur. Begge sider af konflikten er opslugt af håbløshed og manglende tillid. En deprimerende statusrapport fra Jerusalem.
JERUSALEM (02.03.2008): Jeg er desværre først kommet tilbage til Mellemøsten i dag. Den store storm over Europa i går forstyrrede flytrafikken, og jeg blev sendt på en stor omvej over Østeuropa, som først bragte mig til Israel her i formiddags.
JERUSALEM (04.12.2006): Noget af det smukkeste i Jerusalem er muren rundt om Den gamle Bydel.
Noget af det grimmeste i Jerusalem er muren, der igen deler byen i to. Forsvarsmure er ikke noget nyt. Men i den moderne verden synes en sådan lidt malplaceret. Palæstinenserne hader den. Muren begrænser deres bevægelsesfrihed. Bosætterne er også imod den. For de kommer til at bo på den "forkerte" side af en ny grænselignende barriere. Mange almindelige israelere er godt tilfredse, for de mener, at hegnet og muren har stoppet flodbølgen af selvmordsbomber, som palæstinensiske terrorister fra Vestbredden angreb Israel med for år tilbage.
JERUSALEM (16.10.2006): Jeg bliver hele tiden spurgt om, hvordan parterne nogensinde kan nå til enighed om Jerusalems fremtid. For seks år siden – i august 2000 – kørte jeg rundt i Øst-Jerusalem sammen med den israelske historiker og fredsaktivist Ron Pundak – søn af Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik – for at høre hans vision om, hvordan problemet Jerusalem kunne løses.

JERUSALEM (14.10.2006): Vittige tunger siger, at hvis man skal tale med Gud, så er det billigst at gøre det fra Jerusalem, for herfra er det kun en lokalsamtale. Så tæt er Jerusalem på Gud og himlen. Jerusalem er ”Den hellige Stad”. Og det er både dens velsignelse og dens forbandelse.

The following is the text of the Arab Peace Initiative as it was adopted in Beirut on March 28, 2002. The text is based on the Saudi Peace Plan, and with a few changes almost identical to it.

The Saudi Peace Plan started as an initiative introduced by Saudi Arabia's de facto ruler Crown Prince Abdullah. First is was leaked to New York Times columnist Thomas Friedman in February 2002 and in the folowing weeks it was changed leading up to the Arab League summit in Beirut.
     Following is a translation of the draft text of the Saudi-initiated peace plan as of March 25, 2002, when it was due to be presented for approval at the Arab summit in Beirut the day after. The text here is as it was obtained by Reuters news agency.

Hvordan Den saudiarabiske Fredsplan kom til verden, eller i hvert fald hvordan den kom til en bredere offentlighed kendskab, er ret enestående. Delikat diplomati plejer oftest at trives bedst borte fra mediernes søgelys, og samtidig ville det være synd at sige, at Saudiarabien på nogen måde hører til blandt verdens – endsige den arabiske verdens – mest åbne og pressevenlige samfund. Derfor er denne fredsplans tilblivelse alt andet en ordinær, og af samme årsag er der måske god grund til at tage begivenhedsforløbet, som vi i dag kender det, med et gran salt. Der er nok i vid udstrækning tale om en snedig saudiarabisk brug af de vestlige medier som et redskab i en intern arabisk politisk manipulation.

Clinton-planen blev fremlagt under et møde med parterne i Det hvide Hus i Washington den 23. december 2000, kort tid inden præsident Bill Clintons præsidentperiode udløb. Planen betyder i korte træk, at palæstinenserne vil få en uafhængig stat i hele Gaza-striben og 94-96% af Vestbredden. De 4-6% af Vestbredden, som ville blive annekteret af Israel, ville betyde, at 75-80% af alle bosættere i de store, folkerige bosættelser nær ”den grønne linje” ville kunne blive boende, og Israel derfor ”kun” skulle have et potentielt voldeligt og ødelæggende opgør med de ganske få procent af de mest ekstreme og yderligtgående af bosætterne. Til gengæld for de områder, som Israel efter denne plan annekterer, skal palæstinenserne have andre næsten lige så store områder fra Israel.

Sider : 1 ... 4 5 6 7 8
 forrige     næste