Det er ikke nødvendigvis hvor dyrt det kamera, du har imellem hænderne, der afgør, hvor gode billeder, du laver. Det er det, der er fem-ti centimeter bag ved dit kamera – nemlig dig, der er det vigtigste. Det er dit øje, din hjerne, sit hjerte, din kreativitet, din inspiration, der skaber billedet. Kameraet – om det er en mobiltelefon eller et Hasselblad-kamera er kun redskabet.
En af mine yndlingshistorier om det, som jeg allerede har citeret andetsteds her på hjemmesiden, handler om den verdenskendte forfatter Jack London og den i sin samtid meget anerkendte portrætfotograf Arnold Genthe.
Var man en del af det New York’ske jetset i begyndelsen af 1900-tallet, skulle man have sit portræt taget af Arnold Genthe. Det skulle Jack London, som havde skrevet de verdenskendte bøger ”Ulvehunden” og ”Når naturen kalder” naturligvis også, så han fik en tid hos Genthe.
Den berømte portrætfotograf blev dog noget irriteret over den store forfatter, som konstant roste de mange portrætter, der hang på væggene i atelieret, ved at sige: ”Det er dog et fabelagtigt portræt. De må da have et helt fantastisk fotografiapparat.” Og efter et andet fotografi: ”Utrolig kvalitet Deres portrætter har. Deres fotografiapparat må da være exceptionelt godt.”
Da Jack London nogle dage senere kom tilbage for at se de portrætter, Genthe havde taget af ham, sagde fotografen til ham: ”Åh, Mr. London. Jeg har nået at læse nogle af Deres bøger. De er jo ganske gode. De må da have en helt fantastisk god skrivemaskine.”
Moralen er naturligvis, at det er fotografen og ikke fotografiapparatet, der laver de fantastiske billeder. En god fotograf kan lave fantastiske billeder med en skotøjsæske med et lille hul i, mens en person, der ikke har meget talent, ikke kan lave noget seværdigt med selv det allerdyreste udstyr.
Når det så er slået fast, så er det heller ikke nogen hemmelighed, at enhver god håndværker eller talentfuld kunstner gerne vil arbejde med kvalitetsredskaber, for så godt som muligt at kunne omsætte sine drømme og visioner til realiteter. Og for en fotograf er det ikke hverken en pensel eller en skrivemaskine. Det er et ordentligt fotografiapparat, nogle gode objektiver og noget godt lys, det handler om.
Efter en del år med analoge kameraer – gammeldags film og fremkaldelse, lagde jeg fotografiet på hylden i ganske mange år. Så begyndte jeg at dække Mellemøsten – med alle områdets krige og konflikter – for TV2, så både for at dokumentere, hvad det var, jeg hele tiden oplevede, men også fordi mine børn skulle have nogle billeder af mig, så de kunne huske mig, hvis det skulle gå galt, og jeg ikke kom hjem (meget melodramatisk – det ved jeg godt – skal nok skrive om det en anden gang), så anskaffede jeg et billigt, digitalt amatørkamera i begyndelsen af 2000-tallet, og det fik mig i gang med fotografiet igen.
Efter nogle år skiftede jeg det lille point-and-shoot familiekamera ud med et digitalt spejlreflekskamera. Et såkaldt DSLR. Et begynder-kamera vel at mærke. Canon's EOS 20D med 8,2 megapixel. Et ganske udmærket fotografiapparat. Da jeg nu
var blevet bidt af bacillen, og jeg på et tidspunkt tillige fik alt mit udstyr stjålet, kunne jeg lige så godt opgradere til noget bedre.
Nu er jeg i den lykkelige situation, at jeg har to Canon EOS 5D Mark III-kameraer, som jeg er utrolig godt tilfreds med, og en mængde Canon L-objektiver. De bedste Canon laver. Fra en 14mm super vidvinkel til en 400mm tele. Jeg har endog også et såkaldt tilt-and-shift-objektiv, som jeg også nok skal komme tilbage til og skrive om ved lejlighed.
Desuden har jeg en del Canon flashes. Alle sammen de nye Speedlite 600EX-RT, der fungerer med en lille radiosender på kameraet. Disse nye flashes har virkelig åbnet mine øjne for mulighederne, når man selv kan kontrollere lyset. Snart får jeg også et Profoto B2-sæt med to flashhoveder, som skulle være ret fantastisk. Det glæder jeg mig til.
Jeg bliver generelt ved med at opgradere mit udstyr alt efter, hvad det er, jeg har brug for og gerne vil lave. Derfor læser jeg også ganske meget om nyt fotoudstyr, og jeg er også så heldig, at jeg ind imellem får lov til at teste nyt udstyr.
Det er blandt andet nogle af disse erfaringer med fotoudstyr, jeg igennem flere år har skrevet om her på min hjemmeside. Artiklerne om udstyr står dog spredt mellem alt muligt andet på hjemmesiden, så denne nye side er et forsøg på at lave en samlet oversigt over mine skriverier om fotoudstyr.
Jeg håber, at du kan bruge mine artikler. Skriv gerne tilbage med dine egne erfaringer.
* * *
Et af mine bedste objektiver:
Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM
Det er sært, men det har faktisk pint mig, at jeg ikke for længst har fået ændret min omtale her på min hjemmeside af et objektiv, jeg i mellemtiden har ændret mening om. For en del år siden købte jeg et zoomobjektiv, som jeg den gang kaldte lidt kedeligt, og var lidt for kritisk overfor. Den gamle skade forsøger jeg nu at råde bod på. Det er faktisk et virkelig godt stykke glas. Det her er en opdatering af min første omtale af mit Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM-objektiv.
Digitalt Phase One-bagstykke
:
At fotografere som de rigtige proff'er i branchen
Nyeste nye giver et boost til gammel klassiker. I efteråret 2017 var jeg så heldig at låne et Phase One IQ1-digitalt bagstykke til mit gamle analoge, klassiske Hasselblad 503cw-kamera. Folkene på Phase One havde modificeret det, så det kunne sættes på det gamle kamera, som dermed pludselig blev supermoderne... næsten. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg nød at arbejde med det. Følte mig næsten som en professionel, men det er alt, alt for dyrt til, at jeg overhovedet kan drømme om, nogensinde at eje en sådan krabat. Men det var interessant at få lov til at prøve. Herunder kan du se nogle af de artikler, jeg har skrevet om mine oplevelser med det lækre bagstykke.
Sony’s lysstærke A7S Mark II
Jeg har selv A7R Mark II’eren. Det er den med de ultramange megapixels. Så fik jeg mulighed for i nogle dage af lege lidt med Sony’s A7S Mark II. Det er den ultra-lysstærke. En tur i TV2’s Go’morgen Danmark i Tivoli i det vintermørke København, gav mig mulighed for at prøve de to Sony-kameraer – R’eren og S’eren – overfor hinanden og sammenligne dem.
Skabt til det mørke danske vinterhalvårSony's A7S Mark II er et af de mest lysstærke kameraer på markedet. Det er, kunne man sige, som skabt til det mørke danske vinterhalvår. Jeg lånte kameraet en uges tid for at prøve det. Her er den første del af mine oplevelser med det lækre kamera.
Sony's lille, lækre RX1R Mark IIJeg havde det lille lækre nye Sony-kamera henover julen. Men da jeg ikke holdt jul, men arbejdede henover alle helligdagene, var der hverken nisser, juletræer, gaver eller glade børneansigter i mine foto- og motivmuligheder, mens jeg havde det lille vidunder i mine hænder. Derfor var jeg nødt til at gøre en dyd af nødvendigheden, og bruge min arbejdsplads på TV2's Nyhedsredaktion i Odense til at teste kameraet i.
Mit nye Sony A7r Mark II-kameraSå fik jeg det endelig - mit nye Sony-kamera, som jeg har ventet så længe på. Zeiss Batis-objektiverne var endnu ikke kommet i starten, så derfor fik jeg det med et Zeiss 55mm f/1.8, som er et overraskende godt stykke glas. Senere kom Zeiss Batis 25mm f/2-objektivet, som er helt fantastisk. Jeg er endt med at dele min anmeldelse af Sony-kameraet op i to dele. Først
"Camera of the Year" - mit nye, fantastiske Sony A7r Mark II, og derefter
"Når en mand elsker sit kamera".
Foto- og filmscannerFortiden scannes ind og genopdages. Jeg har lige fået mig en scanner, og det betyder meget mere, end at jeg blot nu kan få mine analoge Hasselbladbilleder ind på computeren.
Nyt fotoudstyrHvad skal jeg vælge? Mediumformat digitalt bagstykke, et nyt Sony-kamera eller et Profoto-lysudstyr? Her en artikel om mite kvaler... men også til syvende og sidst min beslutning.
LEE-filtreHvad skal man dog med et gråfilter? Er det ikke gråt nok allerede?
En lille snak om neutrale gråfiltre, efter en weekend i selskab med dem.
Slidt fra fødslenNyt Leica-kamera er fuldstændig magen til det tidligere kamera. Malingen er blot slidt af fra starten. Det får man til gengæld lov til at betale ekstra for?!?
Undermålerens triumfLangt billigere Sony A7 II-kamera slår det stinkende dyre Leica M9-kamera med flere hestelængder.
Lad der blive lysMine første forsøg med flash-fotografering, som er blevet gjort ikke så lidt lettere med Canons nye Speedlite 600EX-RT-flashsystem.
Men det er jo en LeicaDet er langsomt, gammeldags og utrolig dyrt. Men ligegyldigt hvad der er i vejen med mit Leica M9-kamera – og det er ikke så lidt – så svarer folk: ”Men det er jo et Leica!” Som om det både skal forklare, at sådan er det. Og det skal man være beæret over. Pladder! Det burde være meget bedre til den pris.
Kedelig højkvalitetEn ikke helt retfærdig anmeldelse af min nye Canon EF 24-70mm f/2.8 L II USM-zoom. Jeg synes at området omkring normalområdet – cirka 50mm – er lidt kedeligt. Men jeg må indrømme, at objektivet næsten ikke har været afmonteret, siden jeg købte det. Det er et fantastisk objektiv. Jeg skal nok have skrevet denne anmeldelse om på et eller andet tidspunkt.
Et ondt udseende stykke glas Det næsten ud som om linserne som en kæmpemæssig vanddråbe er ved at falde forud af objektivet. Men ligegyldigt hvor specielt mit nye Canon EF 14mm f/2.8 L II USM ser ud, så er det et helt fantastisk supervidvinkel-objektiv. Jeg elsker det.
Kærlighed ved første klikMit nye, gammeldags-udseende bedstefar-kamera er bare lækkert. Det er lille, diskret, ligner et arvestykke, som nærmest vækker sympati, og det tager fantastiske billeder.
Hvis du vil tilbage til oversigten over alt fotorelateret her på min hjemmeside, kan du
klikke her.