Fotografi

JERUSALEM (30.05.2015): For nogle år fik jeg et brev fra min gamle arkæologiprofessor Søren H. Andersen fra Aarhus Universitet. Søren skrev til mig, at han under en flytning havde været tvunget til at rydde op, og i en kasse med gamle fotos fra en af Moesgård Museums udgravninger fra midten af 70’erne, som jeg havde arbejdet på, havde fundet nogle billeder, som jeg måske ville være interesseret i. Pludselig ud af den brune kuvert fra Danmark dryssede der sjove småbidder af mit tidligere liv.
     Mine børn var naturligvis ekstra begejstrede. Det var en del af deres fars liv, de slet ikke kendte til. Min fortid i dansk arkæologi er netop det: Fortid. Så meget fortid, at nogen vil sige oldtid. Så gammelt at det skal dateres med kulstof 14-metoden.
JERUSALEM (28.05.2015): Jeg blev aldrig nogensinde tilfreds med mit Leica M9-kamera, og brugte det af den grund heller ikke så meget, som jeg burde. Derfor er det godt, at jeg lige nåede at få det solgt, inden jeg sidste gang forlod Danmark. Det var Photografica i København, hvor jeg i sin tid havde købt det, der tog kameraet tilbage. Derfor har jeg nu en pæn stor sjat penge til gode i fotoforretningen.
     I første omgang var min plan, at jeg ville bruge tilgodehavendet til at købe et digitalt bagstykke til mit gamle analoge Hasselblad 503CW. Men et sådant bagstykke, som hedder CFV-50c, koster lige omkring kr. 100.000,-
     Host!! #£&?!*!! Gisp!?!
JERUSALEM (24.05.2015): Jeg missede Pinsen. Desværre. De kristnes Pinse. Eller mere korrekt nogle af de kristnes Pinse. Jøderne fejrer også deres pinse - Shavuot - Ugefesten, kaldes den på dansk. Den handler om lovgivningen på Sinai Bjerg. De kristnes Pinse er til minde om Helligånden, der på denne dag for 2000 år siden kom til disciplene. Eller det er i hvert fald dagen, som de vestlige kirker satser på – den romersk katolske, de forskellige protestantiske kirker med flere. De østlige, ortodokse kirker – det er de græsk ortodokse, de russisk ortodokse, kopterne, etiopierne og andre fejrer - de fejrer først pinsen på næste søndag.
JERUSALEM (28.04.2015): Jødernes hellige sten i Jerusalem er de ældste. Ifølge Bibelen, men den kan jo næppe tages som et historisk dokument, så blev det jødiske Jerusalem grundlagt af kong David i omkring år 1.000 før vores tidsregning på den skråning, der strækker sig fra Den gamle Bydels ydermur og sydover. Først hans søn, Salomon, inkluderer, da han bliver konge, bakketoppen ovenover og bygger Templet en 30-40 år senere. Dette første jødiske eller israelitiske tempel blev ødelagt af den babyloniske kong Nebukadnezar i 586, og der er intet tilbage af det.
 
JERUSALEM (26.04.2015): Tilbage i Guds hovedstad på jord. Tilbage i Jerusalem. Byen hvor man er så tæt på Gud, at mange momentant mister forstanden og sin sunde fornuft. For nogen ikke så momentant endda. På næsten alle områder er Jerusalem Langelands diametrale modsætning. Ikke at Gud ikke er til stede på Langeland, for Han er sikkert overalt. Men Langeland er så lykkeligt forskånet for hellige sten, som tilsyneladende får fromt troende til periodisk at gå fra forstanden. 
     Det skal man være glade for i det langelandske. At vi "kun" har dysser og jættestuer og ikke sten, hvorpå den gravide Jomfru Maria måske eller måske ikke en gang har siddet og hvilet undervejs til Bethlehem. Det forskåner os for mange problemer.
     Jerusalem er en supermagnet for profeter, frelsere, hellige krigere og andre frelste, skøre kuler.
     Nå, det var slet ikke det, jeg ville skrive om.
JERUSALEM (24.04.2015): Udover at være en hobby, jeg elsker højt, så er fotografi for mig en solitær beskæftigelse. Noget jeg helst gør alene. Eller snarere noget som kun er imellem den, jeg fotograferer, mit kamera og mig. Ingen andre. Det er – for mig i hvert fald – ikke noget, man kan gøre i flok... og dog.
     Jeg har et par gange forsøgt at være medlem af nogle fotogrupper og -selskaber, men det var på ingen måde et ”match made in heaven” for mig. Ikke så meget på grund af det sociale, men mere på grund af de formelle strukturer, som sådanne foreninger har, efter min mening giver kreativt fedt om hjertet, som modvirker det, fotografiet efter min mening skal være. Så den type fotografi som en social klubbeskæftigelse sammen med mange andre fungerer ikke for mig. (Dermed ikke sagt, at det ikke kan være svaret for andre.)
TRANEKÆR (13.04.2015): Det var ganske klart, at mange af mine langelandske venner, da de på mit seneste besøg på øen hørte mig glædesstrålende fortælle om mine nyerhvervelser – en stak neutrale gråfiltre – tænkte: ”Nu har han da helt mistet forstanden.”
     De trak lige gardinet til side og kiggede på de regntunge, koksgrå skyer på himlen og tænkte: ”Hvad skal man dog med et gråfilter her i Danmark? Har vi ikke allerede gråvejr nok? Her ville det da være bedre med lidt flere kulører og lidt mere solskin.”
     Men de billeder, jeg viser sammen med artiklen her, er faktisk fotograferet med et gråfilter. Nogle af dem endog med to gråfiltre samtidig?!? Og det lyder sikkert endnu mere kedeligt, når jeg fortæller, at der er tale om ”neutrale gråfiltre”!!!
JERUSALEM (22.02.2014): Helt tilbage fra 1930’erne har nogle af verdens førende fotojournalister og korrespondenter brugt Leica M- og M-P-kameraer. Det tyske objektiv- og kameramærke nyder stadigvæk nærmest ikon-status i visse fotografkredse. Med den fornemme historiske arv indenfor fotojournalistikken, er det naturligvis ikke overraskende, at Leica nu kommer med en særlig Correspondent-udgave af det smukke kamera.
     Hvilken korrespondent er det så, Leica har fået til at hjælpe sig med at lave dette nye kamera, der skal ære dets vigtige arv ude i den journalistiske arbejdsmark? Og hvilke erfaringer ude fra felten er der blevet bygget ind i dette nye vidunderkamera?
JERUSALEM (28.01.2015): Jeg er forelsket. Ikke at jeg er min kone utro. Nej, jeg er blevet forelsket i et kamera. En undermåler som i de seneste år virkelig er kommet helt ind i på den strategiske midtbane på det professionelle og semi-professionelle kameramarked. Efter at have været totalt domineret af Canon og Nikon, som næsten alle professionelle fotografer har brugt, lige med undtagelse af en lille halvreligiøs kult, som sværger til Leica, så har Sony i de seneste år lige så stille fået sig placeret helt centralt i den professionelle del af kameramarkedet. Faktisk kommer mange af de spændende nyskabelser lige nu fra Sony-folkene.
JERUSALEM (03.10.2014): Når Gud agerer lysmester, så er det naturligvis altid langt det bedste. Når Hans lys virker, så får den på alle tangenterne.
     Men der er situationer, hvor Guds lys ikke er nok, og her taler jeg ikke i religiøs eller åndelig forstand, men udelukkende som fotograf. Fotografi… selve ordet – betyder ”at tegne med lys”, så lyset er altafgørende. Og kommer det ikke kommer ind rigtigt i forhold til den person eller det objekt, man gerne vil fotografere, så er det fotografiet, der taber. Med mindre man mestrer lyset og kan sætte sit eget.
Sider : 1 ... 3 4 5 6 7 ... 9
 forrige     næste