Det anderledes lys

Når man fotograferer, så handler det hele om lyset. Om der er nok af det, for meget, hvor det kommer fra, om det er skarpt, blødt, stærkt, svagt, direkte, reflekteret og så videre. Derfor må man eksperimentere og prøve sig frem. Og det bedste og mest interessante lys er ofte tidligt om morgenen. Lige før og umiddelbart efter solopgang.

Jeg er B-menneske. Med stort ”B”. På ingen måde en morgenfrisk person, der springer ud af sengen og styrter ud til et koldt morgenbad. Slet ikke. 

Jeg planlægger ofte om aftenen masser af fotoudflugter til tidlig, tidlig næste morgen. Når vækkeuret så ringer, og jeg søvndrukken kigger ud igennem persiennerne, så synes jeg ofte slet ikke at vejret opfordrer til fotografering, og tager derfor som regel et par timer mere på øjet. Når jeg endelig står op, nogenlunde som andre mennesker, får min obligatoriske kop stærk kaffe og en toast med ost, så er det interessante, anderledes lys for længst forsvundet.

Nu skal min søn, som arbejder på Ø-Bryg i Svendborg, ind imellem starte med at brygge klokken seks om morgenen, så har jeg ikke noget valg. Jeg kører ham på arbejde, for bussen passer dårligt til almindelige menneskers naturlige behov herude i denne del af landet. Så vi må selv klare det. Op lidt inden klokken fem, og ud ad døren inden jeg når at tænke over det. 

I morges tog jeg et kamera med mig. Det var dog først da jeg var hjemme igen, at der var lys nok til at fotografere. Jeg kunne godt have lavet noget undervejs, gjorde det faktisk også, men jeg havde ikke noget stativ med mig, så det blev ved det håndholdte. Kasseret! Ikke værd at vise frem.

Egetræet på engen lige udenfor mit hus må altid stå model, når jeg skal prøve noget fotografisk. I denne omgang at fotografere i det sparsomme lys i morgengryet. Ikke at det betyder så meget for egetræet, for det er et ”A”-egetræ. Altid oppe. Altid morgenfrisk. Rede til at blive fotograferet fra de allertidligste morgentimer. Det står dog ikke længere helt så rankt, stolt og sikkert, som det en gang gjorde. Fra en anden vinkel kan man se, at det gamle træ hælder slemt til siden. Men som den sympatiske fotograf, jeg er, så viser jeg kun den stolte kæmpe fra dens mest favorable side.

Det første, mest dunkle billede her i artiklen, er taget klokken 05:20, hvor der næsten ikke er lys nok. Derfor er det fotograferet med 5000 ISO, og hevet endnu mere op i Lightroom. Det giver dog lidt for mange og for store korn. Og desværre ikke de charmerende korn, man ser på analoge fotografier, hvor filmen er blevet presset i fremkaldelsen. Her er det den lidt kedelige digitale støj, som ikke er så pæn.

Så tog jeg i bstedet et andet billede af egen… eller rettere, jeg tog 12 andre billeder af træet og dets umiddelbare omgivelser. Bare håndholdt. En mosaik, kan man sige, som tilsammen kunne strikkes sammen og blive til ét enkelt stort foto. Sammenstrikningen klarer computeren. Så måtte grynene jo blive så meget mindre, tænkte jeg. Og det var korrekt. Det blev de.

Det lidt mere langstrakte billede – optaget kl. 05:30 – er resultatet af disse 12 optagelser. Sammenstrikket og langt mindre grynet, og på mange måder flottere, synes jeg.

Til slut får du også lige et skud fra noget senere. Fra klokken 06:30, hvor solen er kommet op over træerne ude østpå. Her er der lys nok. Og et smukt lys er det. Men lidt af en kliché. Solopgange og solnedgange er lidt fantasiløse. Smukke men lidt af en gentagelse af en gentagelse. Fantasiløst smukke.

Derfor kommer jeg sikkert til at tage mange flere af dem, selvom jeg burde bruge det lækre morgenlys til noget andet og bedre.

* * *