Fotografiske overvejelser:

Broen over...

Her ser du en nyredigeret version af mit gamle fotografi af en endnu ældre, forfalden bro over voldgraven til Tranekær Slot. Jeg har lige genfundet billedet af broen og bearbejdet det endnu en gang, og det er i sig selv blevet til en noget anderledes bro... også en bro over erindringens mørke.



Jeg har, som nogen af jer sikkert ved, lige afsluttet, hvad jeg kaldte, et fotografisk ”gårdsalg”. Det begyndte egentlig med, at jeg blot skulle skaffe plads herhjemme, og derfor forsøgte at sælge en stak gamle fotos fra Mellemøsten, som var kommet tilbage fra forskellige udstillinger. Det gik forbavsende godt, så derfor lavede jeg endnu en omgang. Det var også en succes. Således opildnet besluttede jeg at lave en tredje og sidste runde, som ikke var gamle, allerede printede og indrammede fotos fra Mellemøsten, som bare skulle ud af huset, men også nyere billeder fra Danmark.

Da jeg havde fundet 11 danske billeder, som måske bruges, lagde jeg dem ud på hjemmesiden. Men 11 fotos var lidt umage. Det stod ikke pænt på siden, så jeg ville have ét mere med. 

Jeg har desværre ikke ét enkelt, flot portfolio, hvor jeg kan finde alle mine ”salgbare” fotos. Derfor browsede jeg hurtigt igennem min hjemmeside og fandt billedet af den gamle, forfaldne bro over voldgraven over til Tranekær Slot. Et billede tilbage fra 2010, tror jeg. Det kopierede jeg i lav opløsning over til siden med ”til salg” billeder. Sandsynligvis ville ingen købe det alligevel, så jeg behøvede ikke gøre så meget ved det.

Det var så naturligvis et af de billeder, der blev solgt. Derfor skulle jeg finde original-filen blandt de flere hundredtusindvis af billeder, jeg efterhånden har taget. Til printningen skal billedet være i stor opløsning, så de billeder, der er lagt ud på nettet kan ikke bruges.

Da jeg endelig fandt originalbilledet, kunne jeg ikke finde den gamle, bearbejdede version, så jeg var nødt til at ”fremkalde” det digitalt endnu en gang. Det nye billede blev meget bedre, end det, jeg oprindelig havde lavet, og som faktisk hænger på væggen i mit eget soveværelse. Det skal nu skiftes ud med den nyere version.

Interessante er det at opdage, at jeg er blevet langt bedre til at bearbejde mine billeder, så jeg i dag får langt flere detaljer med, og det færdige resultat er langt flottere. 

Den samme oplevelse har jeg også lige haft med nogle portrætter, jeg for en del år siden lavede af en langelandsk kunstner, som nu skal bruge et par af billederne til en udstillingsplakat og et -katalog. Ikke bare er min nye version af portrætterne af ham meget bedre, men jeg opdagede også, at der blandt de mange hundreder af fotos af ham og hans arbejde er en betydelig mængde andre gode optagelser, som jeg aldrig har bearbejdet, men tværtimod havde glemt eksistensen af. 

Derfor er jeg nu også begyndt at gå en lang række andre gamle harddisks igennem for at finde brugbare billeder, jeg ikke opdagede i første omgang. Interessant. For ikke bare er jeg blevet bedre til at redigere billederne, så resultatet nu bliver bedre end de oprindelige forsøg, men nu, hvor den oprindelige begivenhed er kommet på afstand, er der mange billeder, som jeg ved første gennemsyn for mange år siden, ikke fandt interessante nok, men som jeg i dag, når jeg ser på billederne med nye, friske øjne, finder langt bedre end de billeder, jeg oprindelig besluttede mig for at bruge.

Hvad er det, jeg prøver at sige med dette opslag? 

Det er, at jeg ikke bare fandt et billede af en gammel, forfalden bro over voldgraven til Tranekær Slot, jeg fandt også en ”bro” over forglemmelsen tilbage til en masse gamle fotos, som absolut også fortjener at blive genopdaget.

Derfor: Gå jævnligt igennem jeres gamle harddisks med billedfiler. Kan I af den ene eller den anden grund ikke komme ud for at fotografere nyt, så kan I ofte ”høste” meget ”guld” blandt de gamle, oprindelige optagelser, som ikke alle fortjener at dø uopdaget i glemslens mørke.

* * *

Måske skal jeg lige i sandhedens interesse have med, at broen i dag er afspærret, tillige styrtet delvist sammen, og vegetationen er nu også så tæt, at man ikke længere kan se slottet fra broen. Ingen grund til panik dog. Grevefamilien kommer ind og ud af slottet ad en helt anden vej, som er både fin og solid. Den forfaldne bro var kun en gang i fortiden adgangen fra slottet til slotsparken bag slottet, som nu er den offentlige TICKON-park med international Land Art.

 
Tilføj kommentar