Fotoudflugt:

Efterår med færre farver

En tilt fra jorden lige foran mine fødder op til trætoppen. En fusion af en hel serie fotografier kogt sammen til ét enkelt.
En tilt fra jorden lige foran mine fødder op til trætoppen. En fusion af en hel serie fotografier kogt sammen til ét enkelt.
 
 
Det her panorama er strikket sammen af ikke mindre end 10 overlappende fotografier. Jeg havde drømt om lidt flere farver.

HOU, LANGELAND (14.10.2018): Farveløst er det ikke. På ingen måde. Men der er færre farver dette efterår, end der normalt er. Der er slet ikke så mange røde nuancer, som der normalt er på denne tid af året. Det er fordi vi endnu ikke har haft nattefrost. 
 
Frysende temperaturer om natten bringer de røde farver frem i efterårsskoven. Men i år har vi haft det varmeste efterår siden 1870’erne, så vidt jeg har hørt.
 
Alligevel tog min kone og jeg i morges ud på en lille skovtur op til Hou ved Lohals oppe på Langelands nordspids. Her er der et lille stykke skov, hvor Skov- og Naturstyrelsen har plantet ganske mange forskellige træsorter, og derfor er der et potentiale for lidt flere efterårsfarver end normalt.
 
De fleste danske skove er plantet for skovdrift. Derfor er de tit lidt kedelige. Samme træsorter over et stort område. Godt for forretningen men kedeligt at se på. Men Skovhaven ved Hollænderhuset i Hou er en undtagelse.
 
 

Der var et par rødlige efterårsfarver, fordi der er enkelte træsorter, der altid visner i de rødlige nuancer, men noget New England-, Vermont- eller New Hampshire-landskab er det ikke. Smukt ikke desto mindre.
 
Sådan er det altid med ture ud i naturen. Selvom man ikke finder det, man søger, så er udflugterne altid en skøn oplevelse. Jeg kan ikke erindre en naturudflugt, som har været en fiasko. Oplever man ikke det ene, så er der noget andet. Det er altid skønt, smukt og fantastisk. Og – ikke mindst – så er det en gratis fornøjelse. 
 
En gratis fornøjelse, som altid er der. Rede, parat og til rådighed, når man har brug for den. Bedre end beroligende medicin eller klasser i yoga og meditation. En travetur i skoven, langs stranden, på tværs af engen og ud over bakkerne er ren terapi.
 
 

Og så som sædvanligt afslutningsvist lidt til fotonørderne:
 
Jeg har altid nogle af mine kameraer med. Kan ikke lade være. Mine fotografiapparater får mig til at se mere. Jeg bruger øjnene bedre og på en anden måde. Suger det hele ind så at sige. Tager mig tid. Stille og rolig. Ser den samme lille ting fra flere vinkler. Fråser i naturens uendelige skønhed. Nyder skoven på en helt anden måde.
 
De to første billeder er lidt specielle. Et par forsøg på at lave nogle ”stitchede” billeder. Billeder der er strikket sammen til ét af en hel serie fotos. 
 
Det første, det kvadratiske med træstammerne i forgrunden, er en tilt, hvor 5-6 billeder er strikket sammen, så det begynder ved mine fødder og slutter oppe i trætoppen.
 
 

Det andet en lang panorering, som består af 10 billeder med store overlapninger, som er ”broderet” sammen til ét langt panorama, som i originaludgaven er oppe i nabolaget af 150 megapixels. Det ville kunne forstørres op i en kæmpemæssig forstørrelse på en husmur, så detaljeret er det.  Man kan bare ikke se det her på hjemmesiden, for her må billederne ikke være for "tunge", så kan siden ikke rumme dem. Og siden kan desværre slet ikke vise dem ordentligt. Man burde kunne forstørre panoramaet, så det går ud over skærmens sider, så man faktisk kan panorere, men det lader sig desværre ikke gøre på min gammeldags hjemmeside.
 
Det er kun mine allerførste forsøg. Jeg har tidligere kun eksperimenteret med ”photo stitching” et par gange. Men nu tror jeg, at jeg vil begynde at gøre det noget mere. Der er afgjort muligheder med den teknik.
 
Udstyr: To Sony A7R II’ere og tre objektiver: En Sony/Zeiss 55mm f/1.8 Sonnar, en Zeiss Batis 25mm f/2 og en Zeiss Batis 18mm f/2.8. Samt et Manfrotto-stativ, så jeg kunne lave panoramaer og tilts.
 
 


 
 
 
 
 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: