And then here was Silence

TRANEKÆR (14.12.2017): Buuuum!!!
 
Først føles det som om hovedet eksploderer sammen med braget og lufttrykket fra den eksploderende granat. Et øjeblik runger det inde i hovedet, man er omtumlet, og så er der helt stille. Total stilhed. Det er som om alt omkring en bevæger sig i slow motion. 
 
Sådan er det også lidt med Jan Grarups bog ”And then there was Silence”.
 
En kæmpemæssig eksplosion. Derefter stilhed. Man er lidt i et granatchok bagefter. Sådan havde jeg det i hvert fald. Derfor har denne anmeldelse… eller snarere omtale af bogen ligget og ventet i uge efter uge.

Hvad skal man skrive?
 
Ord synes pludselig ret ligegyldige.
 
Titlen ”And then there was Silence” rammer også mine ord. Ord er overflødige. Billederne fortæller historien.
 
Det kunne blive den korteste af alle anmeldelser: Køb bogen. Oplev den! I vil også blive ramt af stilheden. Tavsheden. For hvad er der overhovedet at sige bagefter?
 
Jan Grarups nye bog har ligget på mit bord i uge efter uge. Hver eneste gang jeg sætter mig ved mit arbejdsbord, ser jeg den og tænker: ”Hvad skal jeg gøre?”
 
Jeg har været den igennem flere gange. I bidder. For den tærer på mig. Den er hård. Trækker tænder ud. Men hvordan kan man skrive om bogen og det, den har på hjertet, uden at ordene synes tåbelige og ligegyldige?
 
Jan Grarup er nok den – og her skulle der sikkert stå den – danske fotograf, hvis fotografi står allerstærkest. Og det i et land, der, sin lidenhed taget i betragtning, ellers er fyldt med nogle af denne verdens allerbedste fotografer og fotojournalister.
 
Det er ikke mange fotografer, der formår at få et moralsk, etisk, humanistisk engagement i verden omkring sig til at gå op i en højere enhed med kunsten. 

For tit er man, når man ser fotografers billeder fra krig, krise og katastrofezoner bare ”med på en kigger”. I sikker afstand kan man nyfigen betragte denne verdens uhyggelige sider, næsten som løven i zoologisk have. Den er farlig og giver kriller i maven, men den er heldigvis placeret sikkert omme på den anden side af burets beskyttende tremmer. 
 
Sådan er det ikke med Jan Grarups fotografi. 
 
De trænger ud af siderne og ind i dit sind. Der er ikke nogen måde at beskytte sig på. 
 
Normalt finder jeg det umuligt… eller i hvert fald meget svært at kombinere etik med æstetik, uden at det ene synes påklistret og upassende. Men den umulige kunst mestrer Jan Grarup. Han formår i billeder at råbe: ”Vågn op!!!" Og gøre det uden at det synes propagandistisk. Også uden at der opstår en ubehagelig følelse af, at en fotograf laver æstetik ud af lidelsen. Jan Grarup formår at gøre sit kamera til kunstnerens pensel, og sine billeder til bærere af et menneskeligt budskab, som uden ord bliver smasket op i vores ansigt. Ind i vores sjæl.
 
”Her er den! Din verden!”
 
”Det er det, der sker!” 
 
”Rundt om dig. Hele tiden!”
 
”Hvad vil du gøre ved det?”
 
Der er ikke nogen moralprædiken. Blot løftes sløret for noget af det, vi ikke til daglig ser, eller helst ikke vil se. 
 
”And then there was Silence” er en stor bog. Kæmpestor. Forstået på alle måder. Både i indhold og også i bogens format og blotte vægt. 39x28 cm og fem et halvt kilo. Det er ikke en bog, man tager med sig i seng og bruger som godnatlæsning.
 
Sådan skal det være. For indholdet er for tungt, for alvorligt og for vigtigt til at blive brugt som tidsfordriv og godnatlæsning. 
 
”Du sidder nu med en bog, der både er tung at bære og tung at læse. Det er sgu en besværlig bog”, står der i bogens introduktionsbrev. ”Men det er jo også Jan Grarups livsværk med billeder fra hele verden, du har fået med hjem. Hele verden vejer en del i forvejen, og den bliver ikke lettere af at blive set igennem Jans linse… (Det er) en bog, der gør ondt.”
 
”Det er ikke en nem bog, det er ikke en smuk bog, det er ikke en bog, man har det godt med, når man når frem til sidste side”, siger Jan Grarup selv.
 
Det er både rigtigt og forkert.

Man bliver ikke glad, når man langsomt går bogens billeder igennem. For de er ikke lette. De er ikke underholdende. De er tyngende. De er alvorlige. De vil noget. De har et budskab.
 
”Det er et personligt studie i, hvad folk er i stand til at gøre (ved hinanden) over hele verden”, siger Jan Grarup i en video, der blev offentliggjort sammen med bogen. 
 
”Jeg håber, at denne bog vil give alle disse mennesker en stemme. Og forhåbentlig vil det, de siger, forblive hos de mennesker, der læser denne bog”, siger Jan Grarup selv.
 
”And then there was Silence” er en bog, man skal tage alvorligt. Når man åbner den, skal man samle sig om det, og den. Billederne vil en noget. De rækker næven ud af siderne, op fra bogen og tager en i kraven.
 
Det er sjældent at en bog i den grad griber mig. Men det har ”And then there was Silence” gjort. Når jeg så tænker på, hvor tærende det har været at læse den, hvor udmattende og ødelæggende har det så ikke været at fotografere den?
 
Jeg ved lidt om, hvad prisen har været for Jan Grarup. For jeg kender ham. Han er en god ven. Jeg har selv været derude. Vi har været derude sammen. Vi taler sammen om det. Om de personlige, mentale og sjælelige omkostninger jobbet ude i frontlinjen kræver. At det ikke er noget, man bagefter efterlader derude, selvom man måske tror, man kan. Det flytter med hjem, for det sidder indeni.

Prisen er høj.
 
Det kan man også se i Jan Grarups øjne, når man er sammen med ham eller ser portrættet, der indleder denne anmeldelse.

”And then there was Silence”.
 
Bogen er et monument over Jan Graups arbejde i det sidste kvarte århundrede. 
 
Han har valgt at bevæge sig helt derud til afgrundens rand, til frontlinjerne, katastroferne, lidelserne og ulykken, hvor de færreste formår at fungere i selv ganske korte perioder. Jan har gjort det i snart en menneskealder. Det har også sat sig sine spor. I hans sind, i hans ansigt, i hans livsindstilling, i hans fotografi.
 
Mange fotografer og journalister bevæger sig i korte perioder helt derud hvor vanviddet synes at herske. I særdeleshed de er helt unge, som forsøger at blive opdaget eller er ved at slå sig fast. På den måde bliver verdens katastrofer og ondskab nogle gange brugt til at fremme en ny ung fotografkarriere, og sætte den ud i overhalingsbanen. 
 
De færreste bliver ved og ved, år efter år, årti efter årti igennem en lang karriere. Det har Jan Grarup gjort. Dermed har han for længst bevist sin troskab overfor de mennesker, hvis liv og tragedier, han portrætterer. På hvis vegne han forsøger at råbe verden op. 
 
Og han betaler prisen for det.
 
Som ethvert andet normalt menneske, der udsættes for unormale trusler og tragedier, og hvis sind ikke er indkapslet i teflon, lider Jan også af PTSD – post-traumatisk stress-syndrom. Det ville være mærkelig andet. Hvilket normalt menneske vil i et langt liv kunne vandre rundt i denne verdens tragedier, uden at blive mærket af det? 

Mærket for livet. 
 
Alligevel bliver han ved. 
 
Igen og igen drager han afsted. Ud til katastrofen, til tragedien, til slagmarken. Ud til vanviddets grænseland. Men også derud hvor stor menneskelighed ofte spirer frem som en smuk blomst midt i vanviddets ruiner.
 
”And then there was Silence” er et smukt menneskeligt monument over dette liv som fotograf på kanten af eksistensen. Med stor loyalitet, indsigt og respekt viser Jan Grarup virkeligheden råt for usødet ude fra udkanten. Tragedierne. Vanviddet. Men også den menneskelighed som på trods af alt, stædigt holder sig fast med neglene, derude hvor man allermindst forventer det. Derude hvor det koster, at hjælpe sine medmennesker.
 
For egen regning må jeg tilføje, at det lidt sætter det i perspektiv, hvor meget vi, der har overflod af det meste, ofte synes at sno os, for at undgå at gøre det samme.
 
Hvis det ikke tydeligt nok fremgår af ovenstående, så lad det være sagt her, så det ikke er til at misforstå:
 
”And then there was Silence” kan varmt anbefales. Den er et monument af en bog over en af vores allerstørste fotografer og hans fantastiske værk. 

* * *
 
”And then there was Silence” findes i en række forskellige versioner og udgaver. Den første udgave blev finansieret ved crowdfunding og derfor er den størrelse og udstyr taget i betragtning ubegribelig billig.
 
Du kan selv se de aktuelle priser og udgaver på bogens eget website, hvorfra du også kan bestille den. Der er også mulighed for at købe særtryk m.m.