Nyt Jan Grarup-fotobogprojekt:

And then there was Silence

 
 

Så fik jeg det endelig gjort. Forudbestilt bogen… eller snarere bøgerne, for det er et kæmpemæssigt bogprojekt den danske fotograf Jan Grarup har gang i.
 
”And then there was Silence”, hedder bogværket.
 
Et kæmpemæssigt tilbageblik på Jan Grarups imponerende karriere som fotojournalist i verdens krigs- og katastrofezone. Et flere årtier langt slid med fotografiapparatet over skulderen og et fromt håb i hjertet om at råbe en tilsyneladende uinteresseret verden op.
 
”And then there was Silence” – og derefter var der stille. 
 
Stilheden efter krigens larm? 
 
Eller stilhed efter man har forsøgt at råbe verden op – de privilegerede, dem der ikke er ramt af krigen og katastrofen, dem der ikke er ofre, ikke er flygtet, dem der burde hjælpe?
 
”I tre årtier har Jan Grarup fotograferet død, ødelæggelse og tragiske menneskeskæbner. Med sin nye fotobog vil han råbe op om de mange konflikter, som har sat dybe spor i ham som menneske, men som kun bliver i offentlighedens bevidsthed i ganske kort tid, før der bliver helt stille omkring dem igen”, skriver Dagbladet Information om Jans bogprojekt.
 
”Dette er ikke en nemt læst bog. Det er ikke smuk bog. Det er ikke en bog, der, når du når til sidste side, får dig til at føle dig godt tilpas.  gør, at du har det godt, når du har vendt sidste side”, siger Jan selv om projektet på en promotion-video på nette. ”(Bogen) er et personligt studie i, hvad mennesket er i stand over hele verden.”
 
Som med så mange af Jan Grarups projekter, bøger, reportagerejser og andet, så venter han ikke på at de etablerede medier giver ham midlerne til at gå i gang. Han forsøger at lave crowd funding – samle penge ind, så han uafhængigt af alle uvedkommende, kommercielle interesser kan lave bogen præcis, som HAN ønsker det.
 
Derfor: Støt op om projektet. Forudbestil bogen.




 
 

Facebook-siden til ”And then there was Silence”.
 
Promotionvideoen om bogprojektet.
 
Og her er internetsiden, hvor du kan læse mere om bogen og forudbestille den.
 


 
Tilføj kommentar