Fotoudstyr:

Beskyt dit glas

AFIK, GOLAN-HØJDERNE (16.10.2016): ”Du har ikke noget filter på?!?”
 
Mit udbrud lød sikkert meget som et spørgsmål, men det var mest af alt en overrasket konstatering. Den sydafrikanske fotojournalist Pieter van-et-eller-andet (hans efternavn har jeg glemt), som over de sidste par uger er blevet en af mine venner, havde ikke noget filter på sit objektiv. Det havde jeg lige opdaget.
 
 

Vi sad og hvilede os på en væltet træstamme, i skyggen af nogle tornede buske i et støvet ørkenområde på grænsen til Gaza-striben under Israels krig med Hamas-gruppen for et par år siden. 
 
Omkring os bragede det løs. 
 
Israelske kampvogne affyrede deres granater mod mål inde i den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe, og med jævne mellemrum kom der raketter fra Hamas i modsatte retning – imod os. Vi var milevidt fra det nærmeste beskyttelsesrum, så hver gang, vi kom under angreb, måtte vi ned at ligge i sandet… med vore kameraer.
 
Men ikke bare det. 
 
Hver eneste gang de israelske kampvogne skiftede positioner, hvirvlede de kæmpemæssige skyer af støv og sand op.
 
 

”Jeg bruger formuer på at købe de bedste objektiver, så jeg kan få de allerbedste billeder, så vil jeg da ikke skrue et stykke ligegyldigt glas på foran”, sagde Pieter. ”Linserne i objektivet er allerede coatede, så du behøver ikke et UV-filter for at beskytte imod ultraviolet lys. Du skal bare passe på dit udstyr!”
 
Jeg havde ligeså dyre objektiver som Pieter. Og af samme fabrikat – Canon – også ligesom min professionelle sydafrikanske kollega. Nu sad jeg og følte mig lidt nørdet, for jeg havde et filter skruet ind foran objektivets første linse. Mest af alt for at beskytte linserne imod ørkenstøvet og ridser. 
 
Men nu havde jeg det lidt som en lidt nørdet duksedreng, der gik med både seler og livrem. Ikke en cool guy som Pieter, som både havde ”good looks”, non galant khaki-outfit, Hemingway’sk attitude, kameraer uden barnerøvs-filtre hængende løst over skulderen, og det lidt tilbagelænede ”jeg-har-set-det-hele-og-lidt-til”-look.
 
Jensen var misundelig.
 
What can I do?
 
 

* * *
 
Det er sjældent, at jeg har særligt linsepapir og rensevæske med ud på opgave, så med et glasfilter foran de dyre linser, kan jeg, når jeg ikke har noget alternativ, bare bruge mit skjorteærme eller T-shirt til at børste glasset rent. (Dette er ikke noget godt råd til andre. Et linserensesæt er bedst.)
 
Jeg bruger stadigvæk filtre, selvom det måske ikke er så cool.
 
Både polarisationsfiltre, neutrale gråfiltre og meget andet. Men når der ikke er andet på, så skruer jeg altid et beskyttelsesfilter på mine objektiver.
 
Ind imellem må de skiftes ud, fordi min hårdhændede behandling af dem gør, at de bliver ridsede. Men det er dog heldigvis kun filterglasset, der får ridserne. Ikke selve objektivets glas.
 
Jeg ofre pænt mange penge på at købe dyre kvalitetsfiltre, for langt giver jeg Pieter ret: At når man har spenderet formuer på et kvalitetsobjektiv, skal det ikke ødelægges af noget discountglas som filter. Og ordentlige filtre med planslebet kvalitetsglas koster nemt mellem kr. 1.000-1.500,-
 
 

* * *
 
Sceneskift og frem til nutiden:
 
For nogle dage siden var vi hele familien på travetur oppe i Golan-højderne. Et interessant og anderledes område i forhold til resten af Israel. Golan er et vulkansk område. Helt ude ved våbenhvilelinjen til Syrien hæver en hel række udslukte vulkaner sig stadigvæk over resten af området. Hele plateauet er dækket af mørke, næsten sorte vulkanske sten og klippestykker.
 
Overalt er der sten. Selv hvor der er ryddet stier, er det ovenpå andre sten og klippestykker, der på ingen måde er nemme at gå på. Indimellem er man nødt til at kravle op og ned af klippeskråninger, eller klemme sig vej imellem en smal åbning mellem en klippevæg og noget jungleagtig bevoksning.
 
Golan-højderne er et interessant og fotogent sted.
 
 

Min søn, som for tiden bruger et af mine Canon 5D Mark III-kameraer med et fantastisk EF 24-70 mm f/2.8L II USM-objektiv påmonteret, faldt pludselig over nogle sten, så kameraet bankede ned i de vulkanske klipper.
 
Både kamera og objektiv er utrolig solidt konstrueret og kan normalt klare lidt af hvert. Men glas er glas. Det går skidt med det, når det klaskes ned i et klippestykke. Det er glasset ikke lavet til.
 
Filtret var totalt smadret. Det afgørende spørgsmål var, om linserne bagved i selve objektivet også havde taget skade. Det kunne vi ikke umiddelbart afgøre, for filtrets metalring havde fået så kraftigt et slag, at det sad uhjælpeligt fast, og ligegyldigt hvor meget vi sled, kunne vi ikke skrue det af.
 
Først da vi var kommet hjem igen, fik vi med redskaber nok så forsigtigt brække filtrets glas i stykker, og så med en bidetang lige så stille lempet resterne af filtret ud af det bøjede gevind.
 
 

Efter af have blæst glasskår, der var faldet ind på objektivets glas, bort, og forsigtigt renset objektivet, kunne vi til vores store lettelse konstatere, at B+W-filtret til omkring kr. 1.000,- havde beskyttet mit fantastiske objektiv til kr. 16.000,- så godt, at det ikke havde fået én eneste ridse på glasset. 
 
Objektivet har ganske vist fået et par skrammer mere udvendigt, som kamerahuset også har det, men det giver det blot personlighed. Det viser, at udstyret bliver brugt, og at det har oplevet lidt af hvert… og fotograferet det.
 
Så pludselig sendte jeg Pieter van ”Hemingway” en kærlig tanke, og var ikke så ked af at være nørden med beskyttelsesfilter på sine objektiver.
 
Naturligvis har jeg lige måttet erstatte et ødelagt filter til en ”tusse”, men jeg har stadigvæk min vidunderlige 24-70 mm zoom til 16 gange så mange penge uskadt og intakt.
 
Nu er Jensen ikke så misundelig længere. Mere lettet.
 
Så budskabet er: Beskyt Jeres glas. Det betaler sig.
 


 
Tilføj kommentar