Ufortalte Beretninger 6:

Endnu en mur

Udenfor Jerusalems Gamle Bydel stiller turister hver dag deres familiemedlemmer op foran den middelalderlige bymur, som sultan Suleiman den Store byggede i 1530’erne for at beskytte byen imod indtrængende fjender, der ville befolkningen det ondt.
 
 

Hvis nogen i dag ville foreslå muren fjernet, fordi den splitter folk ad, og tvinger dem til at tage en omvej for at komme ind og ud af bydelen, ville de blive betragtet som skøre. De ville blive truet med tvangsindlæggelse. Og hvis der var tale om politikere med indflydelse, ville de straks få UNESCO på halsen og blive beskyldt for at ville begå hærværk på et historisk uvurderligt bygningsværk.
 
Et par kilometer længere østpå i Jerusalem ligger en anden beskyttelsesmur. Den blev opført af premierminister Ariel Sharon i 2003 for at beskytte byens indbyggere mod indtrængende fjender, der vil befolkningen det ondt.
 
Hvis nogen i dag vil foreslå den fjernet, ville de blive hyldet som fremsynede helte og indstillet til en fredspris. Det er svært at se nogle arkitektoniske kvaliteter ved den grå, grimme betonmur. Men når man ser på nogle af de nyere bygningsværker, der i dag fredes, fordi de er karakteristiske for en tid, kan man måske godt forestille sig, at Sharons mur fra begyndelsen af 2000-tallet også en dag vil blive fredet som tidstypisk og et dokument om en æra i Mellemøstens omtumlede historie.
 
 
* * *

Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
Ufortalt som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på siden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.


 
Tilføj kommentar