Alt for tæt på Gud:

Tilbage i Jerusalem

 
 
 
JERUSALEM (26.04.2015): Tilbage i Guds hovedstad på jord. Tilbage i Jerusalem. Byen hvor man er så tæt på Gud, at mange momentant mister forstanden og sin sunde fornuft. For nogen ikke så momentant endda. På næsten alle områder er Jerusalem Langelands diametrale modsætning. Ikke at Gud ikke er til stede på Langeland, for Han er sikkert overalt. Men Langeland er så lykkeligt forskånet for hellige sten, som tilsyneladende får fromt troende til periodisk at gå fra forstanden. 
 
Det skal man være glade for i det langelandske. At vi "kun" har dysser og jættestuer og ikke sten, hvorpå den gravide Jomfru Maria måske eller måske ikke en gang har siddet og hvilet undervejs til Bethlehem. Det
 
 
forskåner os for mange problemer.
 
Jerusalem er en supermagnet for profeter, frelsere, hellige krigere og andre frelste, skøre kuler.
 
Nå, det var slet ikke det, jeg ville skrive om. Jeg ville blot fortælle, at jeg  er tilbage i Jerusalem, hvor jeg også bor, og nu skal mit objektiv rettes imod nye og anderledes motiver.
 
Søndag i Jerusalem. Det er dagen, hvor man bør tage i kirke, hvis man vil have interessante billeder. Her i byen har vi det hele. Jødiske hellige steder, kristne og muslimske. Fredag er det muslimernes helligdag. Lørdag er jødernes Shabbat. Søndag er kristendommens. Det betyder ikke bare, at der altid er nogen, der holder åbent, mens andre har lukket. Det betyder også, at man kan fordele sine fotoudflugter, så de retter sig ind efter de forskellige religioner, som praktisk for logistikken, har indrettet sig med forskellige hviledage.
 
Her en pose kulørte fotografiske drops fra en tur ind i Den Gamle Bydel og Gravkirken. Der kommer sikkert flere i de kommende dage.





 Flere billeder fra spadsereturen i Jerusalems Gamle Bydel og Gravkirken

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilføj kommentar