Stjæl med arme og ben

TRANEKÆR (08.02.2014): Nu sidder jeg her igen – ved spisebordet i mit gamle bondehus på Langeland, og kigger ud over den fredede eng, der grænser op til min have. Jeg er i gang med at rense mine kameraer og linser, og tænker derfor på en aften i sensommeren 2010, hvor jeg også sad her, da jeg fik besøg af et af TV2’s hold, der havde tilbragt dagen på øen med at filme til kanalens ”Station 2”-program. Efter vi havde spist og drukket, trak reporteren sit fotografiapparat op at tasken, og mens han gjorde klar til at tage et par billeder, for at forevige vores middag, så fortalte han, at han havde sat sig som mål at tage mindst ét brugbart fotografi hver dag. 
 
Vi begyndte naturligvis straks at tale fotografering. Jeg havde året forinden erhvervet et Canon EOS 5D Mark II og et par rigtig gode, lysstærke prime-linser, og jeg slæbte også ligesom Station 2-reporteren altid det hele med mig i min taske – mest af alt fordi jeg allerede havde fået alt mit fotoudstyr stjålet to gange, så jeg turde ikke længere lade det blive liggende hjemme. Men selvom jeg altid slæbte rundt på dette rimeligt fine grej, måtte jeg med skam indrømme, at det var begrænset, hvor meget jeg fik fotograferet, når jeg ikke ligefrem på grund af mit arbejde befandt mig midt i en eller anden historisk begivenhed. 
 
Derfor tyvstjal jeg straks ideen: Mindst ét brugbart foto om dagen!
 
Min arbejdsdisciplin er ikke noget at skrive hjem om, så det blev ikke overraskende ret hurtig klart, at jeg ikke levede op til mit eget løfte. Mest af alt fordi det kun var mig selv, der så de mange fotografier. Ingen andre kendte til det, så der var ingen eller intet til at holde mig fast på dette løfte om at fotografere. På den anden side var der heller ikke nogen andre end min allernærmeste familie til at se mine billeder, hvis jeg endelig fra tid til anden var heldig at få nogle ordentlige skud i kassen.
 
Det fik jeg alt sammen ændret på, da jeg besluttede at starte en fotodagbog på min hjemmeside. I indledningen til Fotodagbogen skrev, at det var målet at tvinge mig selv til at tage ét godt fotografi dagligt. Det er nu snart ved at være 4½ år siden.
 
Ved på den måde at gøre offentligheden til mine medsammensvorne, havde jeg intet alternativ end at begynde at ”levere varen”, og samtidig fotograferede jeg ikke længere bare til skrivebordsskuffen – nu var der pludselig et publikum. Da jeg jo er journalist, mere end jeg er fotograf, så blev billederne ledsaget af en lille tekst, som enten relaterede til omstændighederne omkring optagelsen, eller blot var nogle strøtanker foranlediget af billedet.
 
Efter et stykke tid blev Fotodagbogen en af de mest besøgte sider på min hjemmeside, og den var medvirkende årsag til at jeg senere fik mig en aftale med et forlag, hvilket førte til udgivelsen af min første fotobog ”Untold Stories” for præcist to år siden.
 
For mig var det en meget stor ting, og jeg er naturligvis allerede i gang med at planlægge min næste bog. 
 
Jeg elsker selv at læse fotobøger. Og når jeg bladrer dem igennem, så suger jeg til mig, hvilket er den pæne måde at sige, at ”jeg stjæler med arme og ben”… lader mig inspirere, vil jeg hellere kalde det. Blandt journalister har vi et ordsprog om dette låneri: ”Uden saks og klister, ingen journalister!”
 
Ideen om Fotodagbogen er altså ikke min egen, den er lånt/stjålet, men jeg har nydt utrolig godt af den. Det samme har jeg, ved at stjæle ideer med næb og kløer fra andre fotografer. Jeg elsker fotobøger og –udstillinger, og masser at mine fotos er helt klart forsøg på at efterligne fotografer, som er langt bedre end jeg er. Og selvom jeg ofte ikke kan leve op til mine egne mål - for eksempel når mine billeder stadigvæk ikke mine foto-idoler til knæhaserne, men jeg bliver hele tiden bedre og bedre. Og selvom jeg fortsat stjæler ideer og laver efterligninger - lad os kalde det "bliver inspireret", så kan jeg heller ikke helt mønstre mindst ét godt fotografi om dagen, men jeg tager langt flere, og langt bedre fotos i dag, end jeg gjorde for bare et par år siden.
 
I det mindste forsøger jeg, og jeg må indrømme, at disse principper: Stjæl med næb og kløer, efterlign dem der er bedre, offentliggør dine fotos, så andre kan give dig feedback og holde dig fast, og mindst ét godt fotografi om dagen, er blevet fundamentet for min eget lille, private, personlige fotoskole. Det er den eneste måde, jeg bliver bedre på.
 
* * *
 
Her kan du se min Fotodagbog. På siden med mine 2014 fotografiske dagbogsblade er der links til de tidligere års Fotodagbog.
 
Se flere af mine artikler om fotografi her.