Fotogalleri

06/01/2013

Mange billeder i det her galleri vil I have set før. Det er blot en samling af fotos eller et album med nogle af de af mine billeder, der egner sig godt til at blive vist i sort-hvid. I vil have opdaget, at jeg igennem tiden har lavet flere af den her slags gallerier. Hvorfor?

Sagen er den, at jeg mindre og mindre er i stand til at modstå min drøm (læs: alt for dyre drøm) om at få mig et digitalt Leica M-kamera. Det er på et dybere psykologisk niveau det, det handler om. Spørgsmålet - når jeg får sparet pengene sammen, og der er stadigvæk lang tid til, det bliver en realitet - bliver, om jeg til den tid skal købe et almindeligt Leica M eller investere i den særlige og også dyrere sort-hvide version, der hedder Leica Monochrom.

De 100 sort-hvide fotos her er en del af denne interne kamp i mig selv - eller sagt på en anden måde: Min ødsle sides beskidte "salgsarbejde" overfor min sunde fornuft.

Desværre ved jeg godt, hvilken side det bliver, der til syvende og sidst vinder.


24/12/2012

Igen et opsamlingsgalleri fra Egypten.

For tiden rejser jeg ind og ud af landet i et væk, og hver gang, jeg er på reportagerejse, får jeg en håndfuld billeder, der kunne egne sig til at blive brugt på hjemmesiden, men ofte ikke nok til et egentlig galleri. Så derfor kommer der her et galleri med billeder opsamlet fra flere nylige Egypten-rejser.

Her er både fotos fra nogle af de anti-Mursi-protester, der fandt sted i ugerne og dagene op til afstemningen om landets nye forfatning, samt et par billeder fra en af støtte-demonstrationerne til fordel for præsidenten.

Samtidig er der en række billeder fra besøget hos en fattig familie i Giza-området. Den familie brugte vi til et indslag om, hvorfor mange almindelige egyptere støtter Mursi og hans forfatningsforslag - den historie kan du læse her. For at slutte med billeder fra en pro-Mursi-fredagsbøn og stemningsbilleder fra gaderne omkring præsidentpaladset i Heliopolis.

Billeder fra en periode hvor Egypten befinder sig ved en afgørende korsvej, og i intern strid med sig selv om, hvilken vej landet skal gå i.


04/12/2012

Ordet fotografi betyder oprindeligt "at tegne med lys", og det er præcist det, sort-hvid fotografering handler om.

Der er noget oprindeligt ved sort-hvidt fotografi. Ikke bare fordi det historisk begyndte på den måde - det sort-hvide eksisterede jo langt inden farvefotografiet blev opfundet, men også fordi sort-hvidt foto mere end farvebilleder apellerer til at dvæle ved og fundere over. Sort-hvidt er mere skulpturelt. Det er kun lys og skygge, og derfor handler det om former.

Her kan du se et galleri, som jeg har samlet fra reportagefotos fra en del af mine seneste rejser i regionen, fotos som jeg har følt ville gøre sig bedre eller i hvert fald lige så godt i sort-hvidt.


19/09/2012

Jeg har efterhånden været i Egypten flere gange, siden jeg sidst uploadede et foto-galleri fra landet, så derfor kommer der her et lille opsamlingsheat fra et antal nylige reportagerejser.

De første billeder stammer fra tiden omkring præsidentvalget, det første demokratiske præsidentvalg i Egyptens historie, som bragte Muhammed Mursi fra Det muslimske Broderskab til magten. Vi fulgte valget ret tæt, men mere interessant end selve valgkampen er det Egypten, som det hele handler om.

På en senere reportagerejse lykkedes det os, at komme ud på landet. Vi besøgte en, set med vore øjne, fattig bondefamilie. Efter egyptisk standard var de slet ikke så fattige endda. Men de var nødt til fra tid til anden at søge hjælp, og den fik de fra Det muslimske Broderskabs folk, og derfor var det naturligvis ikke overraskende, at Broderskabet var populært, og vandt valget stort blandt de ganske almindelige egyptere.

De sidste billeder stammer fra de voldelige demonstrationer, der udspillede sig mellem Tahrirpladsen og Garden City, hvor den amerikanske ambassade ligger, i de ophidsede dage efter en amerikansk produceret, islam-kritisk amatør-video, førte til rasende protester. Først her i Kairo og senere i en lang række andre muslimske lande. Det sidste billede er fra den islamistiske TV-station Alnar, som var den første, der offentliggjorde klip af filmen med arabisk indtaling, hvilket var med til at udløse urolighederne.

Volden handler dog mindre om filmen og mere om, at folk havde håbet på forbedringer i deres liv, men de er ikke kommet.



04/09/2012

Jeg har naturligvis været en del i Syrien i det sidste års tid. Dette galleri er lidt af en opsamling fra en række forskellige udflugter både i Damaskus-området, til Zabadani nær grænsen til Libanon, Dera’a i syd, hvor oprøret imod Assad-regimet begyndte, og Homs, som i lang tid var den mest blodige slagmark i den syriske borgerkrig.

I Damaskus er billederne fra en så godt som turistforladt bazaar og gammel bydel. Her er kun lokale. I Zabadani lykkedes det os at slippe bort fra de medsendte overvågere, og vi fik kontakt til oppositionsfolk, der tog os rundt for at se ødelæggelserne. I Dera’a blev vi af myndighederne taget ud til byens lighus, for at filme ligene af et par dræbte politifolk, mens begravelsestoget med byorkester ventede udenfor. Og i Homs var vi ude med FN-observatørerne ude i en tom spøgelsesagtig by, hvis ødelagte huse var totalt forladte.


03/09/2012

Damaskus var på grund af Paulus et af de første områder til at høre om kristendommen. Kristne udgør i dag omkring 10% af den syriske befolkning, men de er her, som i resten af Mellemøsten under pres.

Selvom kristne ikke nødvendigvis er tilhængere af det syriske regime eller af præsident Bashar al-Assad’s politik, så kan de på den anden side sagtens se, at kristne, fordi Assad-regimet altid har sikret en sekulær stat, har større frihed, end de har i så godt som et hvilket som helst andet arabisk land i regionen. Og de kristne er heller ikke blinde for, hvad der er sket med deres trosfæller i Irak, eller den kendsgerning at islamisterne står stærkt blandt oprørerne. Derfor føler mange kristne sig fanget som en ”lus imellem to negle”. Det er næsten ligegyldigt, hvad der sker i Syrien, så bliver det sværere at være kristen.

Det var også det jeg fik at vide, da jeg i foråret deltog i påskegudstjenesten i en af de kristne kirker i Damaskus, selvom gudstjenesten var både smuk og fotogen, så var mange af menighedens medlemmer bange for fremtiden.



03/04/2012

Man bliver så uendelig træt af at slås med myndigheder og sikkerhedsfolk morgen, middag og aften, blot for at få lov til at arbejde. Måske er det derfor hele dette galleri fra mit sidste besøg i Syrien er endt med at blive sort-hvidt? Men hvis restriktive myndigheder tror, at de kan forhindre informationerne i at slippe ud, blot fordi de lukker så meget som muligt af, så viser det blot, hvor meget de har mistet forbindelsen til deres egen befolkning. For de yngre syrere er hver især blevet deres egne omvandrende nyhedsbureauer, som sender billeder og videoer ud til omverdenen. De gamle, østblok-inspirerede, totalitære staters tid er ovre. Syrien fortsætter blot lidt længere end de fleste andre.
     Her kommer et lille galleri fra min sidste Syrien-rejse, hvor vi kun fik lov til at besøge visse dele af Damaskus, samt til at filme ved myndighedernes tilrettelagte folkeafstemning om regimets nye forfatning. Desuden er der nogle optagelser fra Damaskus’ gamle bydel.


02/04/2012

Jeg blev egentlig sendt af sted til Egypten i begyndelsen af februar for at dække de sammenstød, der endnu en gang kastede landet ind i de internationale mediers rampelys. Denne gang var det vold i forbindelse med en fodboldkamp, der fik vreden i landet til at bryde ud i lys lue. Men en af de ting, der var åbenbar for mig denne gang, var, at protesterne har taget en ny og anderledes drejning, og demonstranterne er ”et andet klientel” end tidligere, som en af mine venner udtrykte det.
     Der var mange modstridende følelser, frygt, drømme og håb. Nogle frygtede at revolutionen var ved at blive tabt på jorden, andre følte at fremtiden først lige var begyndt.
     Det var tydeligt at en del af den egyptiske befolkning, dem som støtter islamisterne, begynder at føle sejrens frugter, mens andre sørger og frygter for fremtiden. I særdeleshed er Egyptens kristne koptere bange for, hvad deres fremtidsudsigter bliver i et land, der i stigende grad bliver præget af islam. De kristne, som ser sig som de oprindelige egyptere føler, at de er ved at blive "gæster i vores eget land", som en af dem sagde til mig.


29/11/2011

Den 28. november 2011 gik egypterne til deres første frie valg nogensinde. Ni måneder forinden var præsident Hosni Mubarak blevet væltet, og mange troede, at revolutionen var en succes og overstået. Det viste sig, at militæret blot førte diktaturet videre, og i løbet af efteråret udbryder det, der bliver kaldt ”Den Anden Egyptiske Revolution”, vendt imod det militærråd, der siden den første revolution havde siddet med den reelle magt i landet.
 Trods modstand fra en mere yderligtgående del af demonstranterne på Tahrirpladsen, så forløb første runde af valget stille og fredeligt. At dømme efter de kilometerlange køer ved valgstederne, så bliver valgdeltagelsen høj, men det endelige resultat vil først blive kendt i januar 2012 efter tredje runde af valget er overstået. Ikke desto mindre står Det Muslimske Bruderskabs parti ”Frihed og Retfærdighed” til at blive valgets vinder – om end det formentlig bliver nødt til at gå i koalition med et eller flere andre partier efter valget.


25/08/2011

Sidste kapitel af den libyske borgerkrig. Kampen om hovedstaden Tripoli. Jeg er først ankommet her til slagmarken i allersidste del af krigen, men her er fortsat kampe overalt i byen, hver dag er vi tæt på voldsomme skyderier, og vi og overværer, hvad der angiveligt skal være Gaddafi-loyalister, blive taget til fange og behandlet meget hårdt. Overalt ser vi lig. Nogle dræbt i kamp, andre er tilsyneladende civile fanget i krydsilden, men nogle har hænderne bundet på ryggen, og er tydeligvis blevet henrettet, efter de er blevet taget til fange. Om det er oprørerne, der har gjort det eller Gaddafi-styrker ved jeg ikke. Det er ubehageligt at se, og billederne i dette galleri er ikke skønmaleri. De er grimme og ækle. Sådan er krigen. I slutningen af galleriet dog en lille smule optimisme og håbet om en bedre fremtid, i takt med at en normal hverdag begynder at vende tilbage.


Sider : 1 2 3 4 5 ... 7
 forrige     næste