Egypten er i virkeligheden én stor ørken. Kun området langs med Nilen er frugtbart og beboeligt.
Overalt i Kairo er der små færgestationer. Både til de såkaldte Niltaxi'er, og som her - en af færgerne over til øen Dahab.
Der er en hektisk aktivitet i de mange små interimistiske færgelejer.
Der er ikke helt faste sejltider, så folk venter tålmodigt på at skipper sætter sejl.
Endnu en ø-boer venter på at komme hjem.
Den motoriserede flodbåd er en lille smule dyrere at bruge, og den sejler til flere forskellige lejer både på Dahab og på begge Nilens bredder.
Men de traditionelle feluccaer er der flest af. Det er dem almindelige mennesker bruger, og det koster kun 50 øre for de lokale at blive fragter frem og tilbage.
Nilen flyder langsomt og majestætisk igennem hovedstaden Kairo på vej ned mod Middelhavet.
Selvom trafikken suser forbi, så er en lille fredelig stund på Corniche'en - promenaden langs med Nilen - en lise for mange kairenere.
Kairo er en hektisk, travl multimillionby med alt hvad man kan forvente at finde i en storby.
Men midt i denne hektiske storby findes der en lille, fredeligt oase, øen Dahab ude i Nilen, hvor livet går i et helt andet og langt mere afslappende tempo.
En skolepige på vej hjem til øen Dahab ude midt i Nilen.
Så bliver sejlet foldet ud, og feluccaen sætter sig i bevægelse.
Mahmoud og hans bror Gamal ejer i fællesskab denne felucca, som færger folk frem og tilbage mellem Kairo og Dahab.
På vejen passerer vi nogle fiskere. Men fisk fanget midt i millionbyen kan næppe være sund spise.
Til gengæld er sceneriet på Dahab sundt for sjælen. Her er stille, roligt og smukt.
Det travleste sted på øen er færgelejet over til storbyen Kairo 10 minutters sejlads borte.
Alt bliver fragtet over til øen, hvor det transporteres videre på æsel. Her er ingen biler eller veje.
Endnu et æsel står klart ved færgelejet.
Her er heller ikke noget bageri, så selv pitabrød bringes over fra Kairo.
Bydrengen som bringer brødet fra færgelejet op til købmanden.
Andre bringer selv deres indkøb fra storbyen hjem.
Stemningen på Dahab er som langt, langt borte oppe i øvre Egypten.
Hvis man ikke kunne se Kairo lige ovre på den anden side, ville man ikke tro, at man her i landsbyen på øen befinder sig lige midt i en kæmpemæssig millionby.
De unge siger næsten alle, at de vil flytte over til Kairo, når de vokser op. For dem er stilheden ikke en kvalitet.
De gamle trives derimod med det astadige tempo på øen Dahab.
Hvis man vil over til byen, så er der snesevis af både, der sejler på alle tidspunkter af døgnet.
En dreng der lige er kommet hjem fra skolen over i storbyen.
Så er vi igen ombord i en felucca på vej tilbage til Kairo.
Næste dag vendte jeg tilbage færgelejet og gav dem, jeg havde fotograferet dagen før, nogle papirfotos, som jeg havde fået printet ud.
Det gav mig endnu en gratis tur ud til Dahab.
Som solen begynder at sænke sig, vasker nogle egyptere deres pickup i floden.
Hele Egyptens årtusind gamle civilisation er baseret på Nilens vand og dens sæsonmæssige oversvømmelser af bredderne. Bemærk hvordan det frugtbare område slutter brat lige inden pyramiderne. Herfra og videre til Libyen er det én stor ørken.
Feluccaen på vej tilbage til Dahab igen, mens solen sænker sig bag Nilens vestlige bred.