Det moderne, det i bevægelse, det livsnydende, dem der er på vej

Jerusalem er fuld af fromt troende, folk der er sikre på, at de har set lyset, fanatiske hellige krigere, salvelsesfulde munke og nonner og alle mulige andre, som har været så tæt på Gud eller Himlen, at de har mistet jordforbindelsen. Nogle af os vil helt sikkert og med en vis ret kalde dem ”skøre kuler”.
 
Når man tager billeder til en fotobog om netop det, så kommer man også nemt til at beskrive det hele som nogle klichéer. Som om hele byens befolkning kun består af reaktionære ultra-ortodokse jøder iklædt 1700-tals gevandter, bedende muslimer med palæstinatørklæder og salvelsesfulde præster med himmelvendte øjne, og sådan er det jo ikke. Der er også et normalt Jerusalem derude… eller næsten normalt.
 
I dag tog jeg en spadseretur med kameraet over skulderen for at lege lidt med bevægelse og lange lukkertider, som giver lidt ”fartstriber” i billederne. Movement blur hedder det på engelsk – bevægelsessløret, kunne man måske kaldet det. Jeg er inde i en periode, hvor jeg er lidt træt af ultraskarpe, fastfrosne fotos. Lige for tiden kan jeg godt lide, at man kan se bevægelsen, selvom fotografi jo i sin natur er at fastfryse et øjeblik.
 
Deri er der jo også et budskab. En del af Jerusalem. Den religiøse – synes frosset fast i en tidslomme, hvor den moderne verden ikke synes at spille nogen rolle. En anden del er i bevægelse, i fuld fart, på vej et eller andet sted hen… måske på flugt fra det religiøse vanvid? Men i hvert fald på vej.
 
Det skal også med. Så det eksperimenterede jeg lidt med i dag. Her er der nogle eksempler på dagens høst. Der er ikke så mange billeder endnu. Jeg vil formentlig med tiden tilføje endnu flere billeder i samme stil til det her galleri.
 
De første jeg mødte, var en gruppe skønne, små, ethiopiske piger, der sammen med deres voksne lærer dansede i en sidegade, og underholdt de forbipasserende.
 
Nå ja, så er der også en lille gruppe livsnydere, der sidder og slikker sol foran en lille diskret bar i en stille sidegyde. Dem er der ikke meget bevægelse i, men de var så glade, lod mig fotografere dem, og ville derefter diskutere, hvad der rører sig i Danmark. De fik adressen på min hjemmeside, og vil næppe tilgive mig, hvis der ikke er et par billeder af dem med, så derfor er de også inkluderet. Om ikke for andet, så fordi netop disse anderledes, skæve, utilpassede individer, der sætter spørgsmålstegn ved tingene, der gør en hellig stad som Jerusalem mulig at leve i. Hvis de ikke var her, ville byen bare blive ét stort kloster af hellige krigere, skøre profeter og gale frelsere.