Lande i Mellemøsten - Egypten

Billeder er også informationer. Derfor synes jeg, at der her i emne-oversigten også skal være en henvisning til de forskellige foto-gallerier, som handler om Egypten. Herunder har du en liste dem, og du kan klikke dig videre herfra over til foto-galleriet.

KAIRO (21.06.2012): Man skal aldrig blive overrasket, når noget er forsinket her i Egypten, for det er næsten alting. Det ville være mere opsigtsvækkende, hvis det ikke var. Men nogle forsinkelser er bare mere problematiske end andre.
     I dag skulle præsidentvalgets officielle resultat have været præsenteret for offentligheden, men den centrale valgkommission har meddelt, at det bliver forsinket nogle dage, fordi der er indgivet så mange protester og politianmeldelser imod dele af valghandlingen, at det tager tid at rede trådene ud. For eksempel er der mange forlydender om at kristne koptere i Øvre Egypten er blevet truet af deres muslimske naboer til ikke at stemme. Det er almindelig kendt, at de egyptiske kristne er bekymrede for deres situation, hvis Det muslimske Broderskab kommer til magten, og derfor sandsynligvis ville stemme på Broderskabets rivaliserende præsidentkandidat Ahmad Shafik.

KAIRO (21.06.2012): I disse dage fokuserer vi meget på Det muslimske Broderskab i Egypten. Det er kun naturligt. De vandt parlamentsvalget tidligere på året, og nu står det til også at kunne vinde præsidentposten. Sker det, kan de også forme Egyptens næste regering samt beslutte, hvordan landets nye forfatning skal se ud. Derfor er det naturligvis ikke underligt, at vi på den måde forsøger at forstå, hvad det er, der foregår i dette land, der har så stor betydning for, hvad der vil ske i resten af den arabiske verden.
     Men hvad vi så, i vores fokuseren på Det muslimske Broderskab nogle gange overser, er, at ved det samme parlamentsvalg fik de mere yderligtgående islamister, salafisterne, omkring 25% af pladserne i parlamentet. Det var i virkeligheden valgets helt store overraskelse.

KAIRO (14.06.2012): Hvorfor egypterne ikke bare kan lave politik på samme kedelige facon, som vi andre efterhånden har lært det i Vesteuropa, ved jeg ikke, men det gør de ikke. Der er i hvert fald altid et ekstra stænk af dramatik, revolution og langt flere ”boller på suppen”, når tingene udfolder sig hernede i Mellemøsten.
   Hvad er nyheden kort og godt:
   Forfatningsdomstolen accepterer at Mubaraks sidste premierminister, Ahmad Shafiq, er præsidentvalgets anden kandidat.
   Desuden har domstolen diskvalificeret en tredjedel af parlamentets medlemmer, hvilket reelt betyder at hele parlamentet må træde tilbage, efter præsidenten for forfatningsdomstolens mening.

JERUSALEM (11.06.2012): Første runde af det egyptiske præsidentvalg havde 13 kandidater. Nu er der kun to tilbage: Mohammed Mursi, der repræsenterer Det muslimske Broderskab, og Ahmad Shafiq, som var en del af det væltede Mubarak-styre.
   Det muslimske Broderskab har allerede vundet parlamentsvalget tilbage ved årsskiftet, og islamisterne kan nu, hvis de også vinder præsidentposten, mere eller mindre omdanne Egypten, som det passer dem.
   Og selvom Ahmad Shafiq siger, at han garanterer alles ytringsfrihed, også selvom de mener det modsatte af ham selv, så er der ikke nogen tvivl om, at Shafiq er ”systemets mand”. Hele det gamle, kæmpemæssige system – bureaukratiet, de væbnede styrker, sikkerhedsapparatet m.m. – er stadigvæk stort set intakt, og set med dets øjne, er Shafik manden, der kan sikre det en rolle i fremtidens Egypten.

KAIRO (04.02.2012): ”Hvad skete der med vores revolution”, spurgte Mona, som jeg spiste frokost med nogle dage senere. ”Hvor blev den af? Det rådne system er der stadigvæk. Generalerne har magten, og islamisterne har vundet valget. Hvad fik vi, der startede revolutionen og væltede præsidenten, ud af det hele?”
     Hendes nedtrykte spørgsmål er næsten et ekko – om end med lidt andre ord – af den deprimerede konstatering, en af mine andre kvindelige egyptiske bekendte kom med, da jeg havde taget hende med ud i Mansour Street – nær Indenrigsministeriet, hvor kampene mellem demonstranterne og politiet nu stod.
     ”Klientellet er afgjort et andet”, som hun udtrykte det. ”Hvor er vi blevet af?”

KAIRO (22.01.2012): Bliver Egypten den arabiske verdens første islamiske republik? Det frygter mange i Vesten og ikke så få blandt Egyptens vestligt orienterede middel- og overklasse og ikke mindst blandt landets koptisk kristne minoritet.
     Islamisterne vandt det egyptiske valg stort. Tilsammen får de vel godt og vel to tredjedel af stemmerne – måske kommer de i virkeligheden tættere på tre fjerdele. Sandsynligvis har de vundet omkring 70% af stemmerne. Måske lidt mere, når eksperterne har reddet trådene nu i det ubegribeligt komplicerede, byzantinske egyptiske valgsystem.
     De liberale politiske partier kan samlet måske lige snige sig op i nærheden af en fjerdedel. Heraf bliver Wafd-partiet det største med et sted mellem 43-45 mandater i parlamentet eller Nationalforsamlingen. De moderne, veluddannede, middelklasse unge, som stod for revolutionen imod diktaturet er blevet valgets store tabere med kun lidt mere end en håndfuld mandater.

KAIRO (28.11.2011): ”Det er fantastisk. Det er bare fantastisk. Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne”, siger en tydeligt rørt Mohammed Debeiky, da han ser den kilometer lange kø af vælgere, der tålmodigt står og venter, for at nå frem til stemmestedet.
     ”Jeg kom blot herhen for på familiens vegne at se, hvordan det tager sig ud inden vi selv går ud for at stemme”, siger den egyptiske læge. ”Det her er det første valg, hvor jeg virkelig stemmer, for det er det første valg, der betyder noget. Jeg tror virkelig, at det her kan blive en ny begyndelse for vores land.”

KAIRO (27.11.2011 – 10:30): ”Hæren skal beskytte. Den skal ikke regere!” Det er teksten på et af de bannere, der pryder Tahrirpladsen i disse dage. Men banneret er udtryk for en drøm… nogen vil endog sige en naiv drøm her i Egypten. For her regerer hæren faktisk landet. Og det er ikke nyt. Det har den gjort i den ene eller den anden form siden ”de unge officerers kup” i 1952.
     Indtil Hosni Mubarak blev væltet i februar, troede mange, at han var den eneste og den egentlige magthaver. Nu begynder mange at få øjnene op for, at Egypten i virkeligheden altid er blevet regeret af militæret i skøn forening med en præsident, som også sikrede militærets interesser.

TRANEKÆR (15.11.2011): Som jeg har skrevet tidligere, så ligger jeg rent hjemmesidemæssigt lidt underdrejet i øjeblikket, fordi jeg både er midt i den ene af mine to årlige foredragsturneer, og samtidig også forsøger at blive færdig med et manuskript til en ny bog. Men hjemmesiden skal naturligvis ikke ligge helt stille. Jeg har nu uploaded en artikel om Det arabiske Forår, som jeg har skrevet til det seneste nummer af Det Udenrigspolitiske Selskabs tidsskrift Udenrigs. Tidsskriftet har det ”Arabiske opbrud” som sit tema, og det er anbefalet læsning for alle, der vil vide mere om, hvad det er, der i øjeblikket foregår i Mellemøsten.