Lande i Mellemøsten - Egypten

KAIRO (16.04.2013): Er der overhovedet ikke noget, der har ændret sig, som resultat af den egyptiske revolution? Det spørger man fra tid til anden sig selv om her i Kairo.
     Jeg er tilbage i den egyptiske hovedstad igen. Denne gang ikke for at rapportere… ikke til TV2 i hvert fald. Jeg gør det jo fortsat en lille smule her til min hjemmeside. Denne gang er jeg her for at deltage i et kulturseminar, og da de par indslag, jeg ellers havde planlagt at lave, pludselig ikke lod sig gøre, valgte TV2 at sende mig af sted alligevel, og i stedet betragte turen som efteruddannelse.
     Fantastisk. Dejligt. Sikke en luksus. Sikkert også på tide. Jeg har nu været ansat på TV2 i mere end 25 år, og det er min første efteruddannelse.

JERUSALEM (06.04.2013): Domstolen har i dag – indtil videre i hvert fald – smidt anklagerne imod Egyptens “Jon Stewart” ud. Dermed er TV-værten Bassem Youssef igen en tid en fri mand… for en tid i hvert fald, der er nemlig også andre anklager imod ham og hans satiriske TV-show, som endnu ikke er blevet behandlet.
     Egypterne selv har altid haft humoristisk sans. Men selvironi er langtfra islamisternes stærke side. Hvis der er noget, de ikke kan, så er det at grine af sig selv og slet ikke af islam. For dem er livet og islam en alt for alvorlig sag. Og nu, hvor de har fået magten, så vil de forsøge at redde Egypten, og gøre det til et langt mere retlinet islamisk samfund… i hvert fald som de selv opfatter islam og fortolker traditionen.

JERUSALEM (21.03.2013): Youssef Rakha har oplevet mindst tre grundlæggende omvæltninger i sit liv i de sidste få år. Først Den egyptiske Revolution, der væltede præsident Hosni Mubarak, så blev han gift, for til slut at blive far til datteren Kismet. Nu spørger han sig selv, hvad han skal fortælle Kismet, når hun vokser op, om det land, det samfund og den by, hun blev født i.
JERUSALEM (04.02.2013): ”Er dit billede ikke godt nok, så er du ikke tæt nok på”, sagde et af mine egne fotografiske ikoner, fotojournalisten Robert Capa.
     Når der virkelig sker noget, og det vi taler om ikke er en sjælden, sky fugls mærkværdige parringsdans, men noget der har med mennesker at gøre, så hjælper det ikke med en telelinse og et skud fra meget lang og sikker afstand. Det bliver sjældent godt. Vil man have drama, bevægelse, følelser og sus i mellemgulvet, er det meget bedre at bruge en vidvinkel og stikke kameraet helt op i snuden på situationen.
KAIRO (13.12.2012): De lever og bor helt bogstaveligt i skyggen af et af denne Verdens Syv Vidundere – Pyramiderne, men deres eget hjem er en forslummet ruin. Sørgeligt som dette skue må synes på den udefrakommende, så deler al-Tuni-familien sin ulykkelige skæbne med en fantastisk stor del af resten af denne folkerige nation. Masser af mennesker i det her land lever i fattigdom og neglegt.
     Jeg ved for lidt om det faraoniske Egypten til at have nogen kvalificeret mening om, hvordan myndighederne den gang behandlede sin befolkning, men igennem mit job som rejsende reporter i Mellemøsten har jeg i snart tre årtier fra første parket kunnet følge med i, hvordan nutidens egyptiske ledere har svigtet sine borgere.
JERUSALEM (08.12.2012 - 23:45): Det er stadigvæk lidt usikkert, præcist hvad det er, der foregår i Kairo lige nu. Informationer strømmer ud, men flere som modsiger hinanden kommer fra forskellige kilder, og det er ret forvirrende. Men det forlyder nu af den egyptiske præsident Mohammed Mursi er rede til at ophæve de omstridte og kontroversielle magtbeføjelser, han tildelte sig selv for godt to uger siden, og som førte til den sidste runde af vrede protestdemonstrationer.
     Det forlyder også, at Mursi ønsker at komme i dialog med oppositionen for om muligt at justere det forslag til en ny forfatning, som også har vakt vrede i oppositionen.
     Intet er endeligt bekræftet endnu, men det bliver det sikkert i løbet af natten eller de tidlige morgentimer.
KAIRO (01.12.2012): Sidste runde af denne efterhånden langstrakte og smertefulde egyptiske revolution begyndte torsdag den 22. december, hvor præsident Mohammed Mursi tildelte sig selv voldsomt udvidede beføjelser. I realiteten blev han hævet over loven, og hans beslutninger kunne ikke appelleres. End ikke den egyptiske højesteret kunne komme med indsigelser. Det samme skulle være tilfældet for Forfatningskommissionen, som skal udforme landets nye grundlov.
     Det fik vreden til at bryde ud i lys lue.
     Mursi havde opkastet sig selv til ny diktator, sagde hans kritikere, og Forfatningskommissionen burde allerede have været opløst for længst. Alle ikke-islamiske medlemmer – næsten halvdelen af kommissionen – havde trukket sig ud af forfatningsarbejdet i protest. Men i stedet for at blive mere repræsentativ, kommissionen også hævet over loven, samtidig med at landets nye forfatning ene og alene udformes af islamister med hjælp fra endnu mere ekstreme islamister.
JERUSALEM (24.09.2012): Selv mener de, at de repræsenterer den oprindelige, ubesmittede islam – præcist som profeten Muhammed selv levede, og, ifølge dem, ville ønske at vi alle levede den dag i dag. Selvom der er meget, der gør dem specielle, så er denne arrogance noget de har til fælles med andre religioners yderligtgående fundamentalister. De er overbeviste om, at de alene har forstået guds tanker, ønsker og drømme, og at alle andre er totalt galt afmarcheret. At kun de har fattet eksistensens dybere mysterier. Fælles for deres ekstremistfæller i andre religioner er også, at de mener, at alt var bedre en gang for meget, meget lang tid siden, og at alt fremmed per definition er en trussel.
KAIRO (18.09.2012): ”Dumhed er en voldsomt undervurderet faktor i Mellemøsten”, sagde en tidligere dansk ambassadør til et større mellemøstligt land en gang til mig. Og hvor han havde ret.
     Tåber kan ødelægge utrolig meget. Og de gør det som regel i en eller anden større sags tjeneste. Ofte på Guds vegne. Om det er en fanatisk kristen vækkelsesprædikant i Florida, der vil brænde Koraner, eller en halvkriminel koptisk kristen, der vil lave lave talentløse propagandafilm. Eller om det er fanatiske islamister i Kairo, som tror, at de er sat i verden for at forsvare profetens ære, eller i Benghazi, hvor terrorister i slipstrømmen af profet-vreden kan sætte så megen ”lus i skindpelsen”, at USA og Vesten vil blive tvunget på kollisionskurs med de nye regimer i den arabiske verden.
JERUSALEM (11.09.2012): ”Får vi væltet Hosni Mubarak, og gi’r det her os frihed, så er det første gang, vi faktisk fortjener friheden”, sagde Mohammed Abdelmonem Asawy til mig midt under omvæltningerne i Kairo i foråret 2011. ”Hvis andre befrier os for diktaturet, ville vi ikke have fortjent friheden, men det gør vi nu, for nu er det os selv, der har kæmpet for friheden og betalt for den med vores eget blod. Det er vores frihed!”
     En kort periode midt under revolutionen var Mohammed Abdelmonem Asawy Egyptens kulturminister, indtil han blev sparket ud, fordi Det øverste Militærråd udnævnte sin egen regering i stedet.
Sider : 1 ... 2 3 4 5 6 ... 7
 forrige     næste