Dokumenter, baggrund & analyse

JERUSALEM (03.03.2015): Den israelske premierminister Benyamin Netanyahu’s tale til Den amerikanske Kongres var imødeset med spænding og et vist mål af bæven fra mange sider. Sjældent er en tale blevet så diskuteret og endevendt endnu inden den er blevet holdt. Selvom ordlyden ikke var kendt i detaljer indtil talen blev holdt, så var emnet klart: Den diplomatiske aftale med Iran om en lempelse af sanktionerne til gengæld for en international overvågning af landets atomprogram, som præsident Barack Obama's administration forsøger at få forhandlet hjem, anser Israel for at være en trussel imod den jødiske stats sikkerhed og eksistens.
     Netanyahu’s tale til Kongressen var ikke bare kontroversiel på grund af dens kritik af USA's udenrigspolitik i Mellemøsten, men også fordi den var resultatet af en aftale mellem Israel og republikanerne i Kongressen bag præsident Barack Obamas ryg. Og fordi den kommer kun to uger inden det israelske valg, og derfor kan ses som et forsøg på at trække USA ind i en intern israelsk valgkamp.

JERUSALEM (22.03.2013): Det var det længe ventede toppunkt på den amerikanske præsidents besøg. I går talte præsident Barack Obama til israelerne. Ikke som det normalt foregår ved officielle besøg af denne art i Knesset, det israelske parlament, som premierministerens gæst. Nej, Obama talte direkte til den israelske befolkning – udenom regeringen. Talen foregik i Jerusalem’s kongrescenter Binyanei Ha’Uma til et par tusinde inviterede unge studenter.
     Her er den amerikanske præsidents tale i sin fulde længde, som den blev offentliggjort i den amerikanske avis The New York Times.

JERUSALEM (05.04.2012): I medierne kan vi i dag læse, at de syriske regeringsstyrker er begyndt at trække sig tilbage visse steder, for at leve op til den våbenhvileaftale, som FNs tidligere generalsekretær har fået parterne til at indgå. Indtil videre har vi kun disse oplysninger fra myndighedernes side.
     Samtidig strømmer det ind med mails fra oprørerne, der beskriver væbnede sammenstød overalt i landet, og de internationale nyhedsbureauer taler om, hvordan i tusindvis af syriske civile flygtninge i det sidste døgns tid er strømmet ind over grænsen til Tyrkiet.
     Uanset hvad, så frygter mange, at ugen, frem til at våbenhvilen skal træde i kraft, bliver meget blodig. Det burde de karrierediplomater, der står bag aftalen vel have vidst, skulle man tro.

JERUSALEM (25.09.2011): Palæstinenserne jublede. Det var som om deres uafhængige stat endnu en gang var blevet proklameret. Første gang var da PLO-formand Yassir Arafat proklamerede den på et møde i Det Palæstinensiske Nationalråd i Algeriet i 1988. Men på landjorden i Mellemøsten eksisterer staten fortsat ikke. Alligevel gjorde præsident Abbas det klart, at han ville anmode FN om at optage Palæstina som et fuldgyldigt medlem af verdensorganisationen.
     Bag den palæstinensiske præsidents beslutning om at gå til FN og bede om at få Palæstina anerkendt indenfor våbenhvilelinjerne fra før ’67-krigen lå en voksende erkendelse af, at forhandlinger med Israels premierminister Benyamin Netanyahu ikke ville føre til det resultat, palæstinenserne krævede. Derfor forsøgte Abbas i stedet at opnå sin stat uden at skulle forhandle om det med israelerne.

JERUSALEM (25.09.2011): Da det pludselig bliver klart for den israelske regering, at det internationale diplomatiske pres på Det palæstinensiske Selvstyres præsident Mahmoud Abbas ikke har fået ham til at ændre mening, og at han stadigvæk vil anmode FN’s Sikkerhedsråd om at optage Palæstina som fuldgyldigt medlem af FN, beslutter premierminister Benyamin Netanyahu, at han selv må tale til New York og tale til Generalforsamlingen, hvilket ellers havde været overladt til udenrigsminister Avigdor Lieberman.
     Hovedbudskabet i talen er, at palæstinenserne kun kan nå deres mål ved at forhandle direkte ansigt til ansigt med israelerne. At gå til FN og forsøge at opnå en stat uden forhandlinger vil ikke føre til noget.

JERUSALEM (25.09.2011): Ved åbningen af FN’s Generalforsamling holdt den amerikanske præsident Barack Obama en tale, som berørte mange emner indenfor international politik og USA’s interesser rundt om i verden – Iran, Det arabiske Forår, den internationale finansielle krise og meget andet, men det, alle ventede på, var hans bemærkninger om Israel-Palæstinakonflikten og dens løsninger.
     Året forinden havde præsident Obama udtrykt ønsket om, at Palæstina om et år ville være en ny medlemsstat af verdensorganisationen. I dagene og ugerne op til Generalforsamlingens åbning efter sommerferien havde den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas gjort det klart, at han ville anmode FN om at anerkende en uafhængig Palæstinastat indenfor våbenhvilelinjerne fra før Seksdageskrigen i 1967.
     Hvordan ville den amerikanske præsident reagere, når palæstinenserne nu tog ham på ordet?

JERUSALEM (21.05.2011): Det er kun to år siden USA's præsident Barack Obama holdt sin store Mellemøsttale på Cairo University i den egyptiske hovedstad, hvor han forsøgte at indvarsle en ny begyndelse i forholdet mellem USA og den arabiske verden efter kriseårene under forgængeren George W. Bush. Talen den gang var fantastisk. Det er de fleste af Barack Obamas taler. Han er en gudbenådet taler. Også helt i modsætning til forgængeren George W, som ofte tydeligvis end ikke selv forstod de taler, han holdt. Det gør Obama. Han har sikkert ligefrem været med til at skrive dem.
     Problemerne kommer derimod, når de gyldne visioner i talerne skal omsættes til kontant politisk virkelighed. Det er ikke rigtigt lykkedes.

JERUSALEM (17.05.2010): Iran indgik i dag en atom-udvekslingsaftale med Tyrkiet og Brasilien, som betyder, at Iran skal deponere 1.200 kg lavt beriget uran - som i en mere beriget form kunne bruges til at producere atomvåben -  i Tyrkiet, imod af få højt berigede atom-brænselsstave, som kun kan finde civil og ikke militær anvendelse, tilbage. Jeg har også skrevet min egen korte analyse af aftalen, som du kan finde andetsteds på hjemmesiden, men her får du aftalen på engelsk, som jeg netop har modtaget den fra den iranske ambassade i København.

ODENSE (04.05.2010): Den iranske ambassade i København kritiserer mig for at være alt for kritisk overfor det officielle Irans synspunkter. Så for at balancere tingene en smule, sætter jeg de følgende uddrag af præsident Mahmoud Ahmadinejads tale ved åbningen af NPT-Konferencen i Teheran for nylig, som de er blevet sendt til mig fra den iranske ambassade.

JERUSALEM (15.06.2009): Hårdt presset af begejstringen og den optimistiske stemning efter den amerikanske præsident Barack Obama’s tale i Kairo i forrige uge, og med en udtalt amerikansk forventning om offentligt at tilkendegive, at Israel accepterer en to-statsløsning som Israel-Palæstinakonfliktens eneste realistiske løsning, holdt Israels premierminister Benyamin Netanyahu i går sin store politiske tale om Israel og Mellemøsten. Her får du talen i sin fulde længde.