Fra den ene yderlighed til den anden i modsætningernes land

Det er slet ikke til at tro, at tiden går så hurtig, men jeg har allerede været hernede i Israel en måneds tid, og jeg har endnu ikke fået skrevet om det, eller vist billeder hernede fra. Det retter jeg op på nu.

Kontrasterne i Israel er vildt dramatiske. Ikke bare imellem forskellige religioner, etniciteter, historie og fremtid, men også i naturen, som på et meget lille område har det hele.

Èn enkelt uge for et par uger siden, bragte os – min kone, datter, svigersøn og mig – fra den ene yderlighed direkte over i den anden. Først besøgte vi i nogle dage vores familie oppe i Golanhøjderne i nord og derefter havde vi et par dage langt nede i Negevørkenen i syd.

GOLANHØJDERNE

Oppe i Golan tog vi på tur med niecer og deres børn ud i naturreservatet Tel Dan, som er en af Jordanflodens tre kilder. I Tel Dan vælter vandet i bogstavelig forstand op af jorden. Med al solen og varmen og de store mængder vand er Tel Dan en mindre jungle eller urskov. En eksplosion af frodighed. Rundt om imellem træerne og vegetationen pipler vandet frem i tusindvis af kilder. Hurtigt samles kildevandet i små bække, vandløb og strømme til mindre åer til slut bliver det til den rivende Dan-flod, som løber ned i Hulehdalen hvor den samles Banias og Hatzbani og bliver til Jordafloden. Den løber ud i Geneserethsøen, og fortsætter herfra til Det døde Hav. Undervejs løbet Yarmoukfloden ud i den. Yarmouk kommer fra grænsen mellem kongeriget Jordan og Golanhøjderne.

Golanhøjderne er centralt placeret i Mellemøstkonflikten. Golanplateauet er strategisk placeret højt oppe over de israelske beboelser og kibbutzer nede i Hulehdalen. Derfor blev plateauet, der oprindelig var syrisk, erobret af Israel under Seksdageskrigen i 1967. Syrien forsøgte at vinde området tilbage i Yom Kippurkrigen i 1973, men tabte endnu en gang. I 1981 udvidede Israel israelsk lov til også at gælde i Golan, hvilket i realiteten vil sige, at Israel har annektert Golanhøjderne og gjorde dem til en del af Staten Israel. Overalt i Golanområdet ser man rester af den syriske tilstedeværelse og af krigene. Udbrændte kampvogne, bunkerskomplekser udbombede militærbaser. At det har jeg set i overdreven grad for mange år siden, så denne gang gik vi med – få undtagelser – stort set udenom krigens efterladenskaber.

STRATEGISKE HØJDEDRAG

Vi så kun den syriske hær’s Golan-hovedkvarter. En kedelig, totalitært, østtysk-udseende ruin af en betonbygning, FN-observatørkorpset UNIFIL’s hovedkvarteret i ingens-mands-land imellem det israelsk-kontrollerede Golan og Syrien. Overalt er der også stadigvæk minefelter, som ikke er ryddede, så man skal ikke krydse rundt på må og få i det her område, for så sikkert er det heller ikke.

DRUSERNES SKØNNE MAD

Golanhøjdernes oprindlige befolkning er drusere. Deres største by i Golan er Majdal Sharms på Hermonbjergets skråning. Her besøgte vi den skønne drusiske husmor Mona, som bød os på en hjemmelavet frokost med drusiske specialiteter. En skøn og utrolig velsmagende oplevelse.

* * *

Efter en enkelt dags hvil i vores lejlighed i Yafo – den oldtidige arabiske by, som i dag er et kvarter i Tel Aviv, tog vi videre ned i Negevørkenen i syd. Nærmere bestemt i Aravadalen, som er forlængelsen af Jordandalen sydover ned til Aqaba, Eilat og Det røde Hav. 

NEGEVØRKENEN

I landsbyen Z’man Arava er der indrettet nogle skønne små bungalows lige klods op og ned af en par store wadier – Tzofar og Ashos – som er et underskønt, beskyttet naturreservat. Vores datter og svigersøn havde en bungalow og vi den lige ved siden af, så vi hele tiden kunne ”hænge ud” på hinandens terrasser, hvor der var nogle skønne opvarmede pools. Så man kunne sidde i vandet og skue ud over den imponerende natur lige ved siden af.

Køleskabene i bungalow’erne var fyldt op med den lokalt bryggede øl og vin dyrket i området til fri, gratis afbenyttelse, hvilket naturligvis gjorde, at vi straks tabte vore hjerter til stedet. Den store israelske morgenmad – også fyldt med lokale specialiteter var vildt overdådig -- hjalp også på vores begejstring.

SCIENCE FICTION

Efter et par dage hernede i ørkenen gik turen tilbage til Tel Aviv-Yafo. I Ashalim på vejen – lidt syd for Beersheva – blev vore øjne fanget af et utrolig stærkt lysskær mange kilometer længere ude i ørkenen. 15-20 kilometer senere nåede vi frem til stedet blev vi mødt af et nærmest science fiction-agtigt syn: En kæmpemæssig sol-kraftværk. Over et kæmpemæssigt ørkenområde samler i tusindvis af computerstyrede spejle solens stråler, og beamer dem videre op til en kraftværkets tårn og denne utrolige naturkraft omsættes til strøm. Ifølge Wikipedia nok til at dække 120.000 huses strømforbrug.

(Se billederne herunder)