Odense snubler:

Så sørgeligt, men desværre sandt

Claus Nørregaard, Politiken: Dagens tegning -- Der var en gang...
Claus Nørregaard, Politiken: Dagens tegning -- Der var en gang...

KOMMENTAR: Man tror næsten ikke på det, men det er sørgeligt nok sandt. Som den eneste by i Europa, har Odense sat betingelser for nedlæggelse af de såkaldte "snublesten", der ellers på smukkeste vis mindes nogle af nazismens mange ofre. Hvis jeg ikke selv havde set en repræsentant for flertallet i Odense Byråd udtale sig på den mest ufattelig klodsede facon, ville jeg ikke have troet, at det kunne stå sløjt til i odenseansk kommunalpolitik.



Venstre og Socialdemokratiet i Odense Byråd har besluttet, at de såkaldte "snublesten", som mindes nogle af de ofre, som nazisterne myrdede under Den anden Verdenskrig, kun må blive lagt ned i de offentlige fortov i Odense, hvis beboerne i området accepterer det, og det gælder også alle fremtidige borgere.

For det er jo, som Claus Houden fra Venstres byrådsgruppe begrunder det i TV2's News & Co "et frygteligt minde, for der står jo "myrdet i Auschwitz" (på stenen)".

Det gør der så lige præcist ikke, for i nummer 98 på Hjallelsevej i Odense, hvor udenfor Venstremanden bliver interviewet, boede nemlig Axel Metz, som døde i koncentrationslejren Theresienstadt. Ikke i Auschwitz.

Men det er sådant set ikke det værste. For derefter siger Claus Houden så minsandten:

"...om 30 eller 50 år kan der flytte en jødisk familie ind, der ikke vil mindes om den dystre fortid. Det har jeg hørt jøder sige", påstår han.

Jeg var målløs?!?

Ligefrem at tage hensynet til jøder som argument for ikke at minde nazismens jødiske ofre. Den har jeg lige godt aldrig nogensinde hørt før. Og jeg var lige på nippet til at sige, at den skulle han længere ud på landet med. Underforstået "hvor dum, tror du, vi er?"

Meeen... så huskede jeg... den gode gamle eventyrdigter, som Odense stadigvæk lever højt på...

"...der var så dejligt ude på landet", skrev H. C. Andersen jo i Den Grimme Ælling, så det går jo nok ikke at inddraget ham, når det handler om Odense, for var H. C. Andersen af sin mor blevet kørt forbi Hjallelsevej 98 i barnevogn en gang i 1807, så ville Odense straks have sat en kæmpemæssig bronzeplade op på væggen af bygningen for at mindes det uanset hvem, der bor i huset nu og i al fremtid.

Odense Kommune formår desværre kun at tænke i noget, der har med H. C. Andersen at gøre. Kommer der ikke en høj hat og et eventyr med ind, så ser byen – eller i hvert fald flertallet af dens politikere – sørgeligt nok ikke formålet med det.

Blot én eneste borger – som dog skyndte sig væk, så snart han kunne – betyder noget i Odense. Alle andre, selv gode, ordentlige, anstændige jødiske borgere, som blev nogle af nazismens mange uskyldige ofre, og som de fleste andre byer i Europa naturligvis mindes, betyder ikke nok i Odense, fordi det en dag måske kunne støde nogen andre, som ikke ønsker at blive mindet om historien...

...hvis det naturligvis ikke lige har med H. C. Andersen at gøre.

* * *


 
Tilføj kommentar