Om at komme ud af skabet

Sådan får man folk til at læse en anmeldelse af Sony’s nye, opgraderede RX1R Mark II-kamera. En lækker lille sag. Skabt til Street Photography.

 

TRANEKÆR (27.12.2015): Hvordan fanger man folks opmærksomhed midt i juletravlheden, i panikken med at få byttet gaver og forberedelserne til nytåret? Sæt et flot billede af Divya Das på artiklen, og skriv om hvordan jeg selv kommer ud af skabet.
 
Det skal nok gøre den her artikel til en af mine allermest læste.
 
Men det begynder et helt andet sted. 
 
Nemlig i Click-fotoforretningen i Svendborg, hvor jeg altid kommer og nu står og kærtegner et lille, kompakt, nyt Sony-kamera. Et Sony RX1R Mark II.

”Tag det med hjem og prøv det hen over julen”, siger Brian Bang, som er indehaver af Click-forretningen og en god ven.
 
”Jeg har ikke tid. Jeg arbejder i hele julen”, svarede jeg. ”Jeg kommer til at sidde indendørs på TV2 i Odense og kommer slet ikke ud i virkeligheden”, er min undskyldning.
 
Den venlige Brian giver ikke op så nemt.
 
”Tag den med. Leg med den. Ta’ billeder på TV2. Du har jo ikke noget at tabe.”
 
Han har jo ret, tænker jeg. Jeg kunne jo bare fotografere lidt oppe på TV2 i juledagene. Noget må der da være at fotografere på stationen, selvom de fleste sikkert er hjemme for at danse om træet og spise and.
 
Egentlig var jeg blot inde hos Brian for at hente mit nye Zeiss Batis 85mm f/1.8-objektiv til mit eget Sony A7R II-kamera, som jeg tidligere har skrevet om. Nu har jeg endelig fået begge Batis-objektiverne. Nu er mit nye Sony/Zeiss udstyr komplet. De to Zeiss Batis-objektiver vil jeg også skrive om en af dagene.
 
Planen var, at jeg ville koncentrere mig om mit eget nye udstyr, men når jeg nu nærmest fik smidt det nye, lille Sony-kamera i nakken, så hvorfor ikke? 

Det kunne jo også næsten i sig selv være en lidt dogmeagtig, håndholdt opgave, at stille sig selv. At lave en kort to-the-point-omtale af et par dage sammen med det lille, lækre kamera på arbejdspladsen, selvom det jo på ingen måde ville kunne udsætte kameraet for alle de mange prøvelser og udfordringer, man normalt ville forsøge at udsætte det for, når man skriver en omtale/anmeldelse af det.
 
Så det her er altså ikke en test eller anmeldelse af Sony RX1R II, men kun en overfladisk omtale af en tre dage sammen med det, mens jeg også skal arbejde og lave det, jeg jo egentlig bliver lønnet for.
 

Kort præsentation og omtale
Jeg vil tro, at Sony’s RX1R Mark II er det mindste digitale, full frame kvalitets-kamera, der findes. Det kan nemt ligge i hånden og måler kun 113x65x72 mm. Alligevel har det den samme 42 megapixel full frame sensor som min egen A7R II. Og ”R”et signalerer, at det ikke har et Low Pass Filter over sensoren og derfor er ultraskarpt, men til gengæld mere følsomt for morae.
 
Kameraet er født med en Zeiss 35 mm f/2 Sonnar-objektiv, som ikke kan skiftes. Det vil sige, at man ikke har zoom, men må finde sig til rette med en 35 mm prime linse. Det er heller ikke svært, for objektivet er sublimt. Et rigtigt Zeizz-objektiv med den fantastiske T*-coatning. En drøm for enhver fotograf.

LCD-skærmen bagpå kan tiltes op og ned, men ikke ud til siderne. Desuden har kameraet en pop-up elektronisk viewfinder.
 
Fra det øjeblik man får kameraet i hånden kan man mærke at det er kram. Solidt bygget. Det oser af kvalitet.
 
Blænderen indstiller man som i de gode gamle dage på en ring på objektivet. Det kan jeg godt lide. Der har man alligevel venstrehånden, som man holder kameraet med. Lukkertiden indstilles på et drejehjul, der sidder bagpå præcist der, hvor ens højre hånds tommelfinger befinder sig. Det passer godt til mine hænder og er, som det skal være.

Men til størrelsen af mine hænder er kameraet lidt underdimensioneret, synes jeg. For lille. Men det er naturligvis et stykke hen ad vejen et smagsspørgsmål. Sony har sikkert villet slå Leica og lave det mindste full frame kamera. Men jeg kunne altså godt bruge lidt mere at tage fat i.
 
Hvis kameraet var en lille smule større, så kunne der også være plads til et lidt større og stærkere batteri. For dette Sony-kamera lider af det samme problem, som jeg også kritiserede A7R II’eren for: Det bruger alt for hurtigt batteriet op. Derfor skal man have ekstra batterier med i lommen.

Jeg nåede for eksempel slet ikke at prøve kameraets video-side inden det løb tør for batteri. Og da jeg hverken havde fået et ekstra batteri eller en oplader med, så var det dér, min test helt naturligt stoppede.
 
Hvis fotografiapparatet var bare en lillebitte smule større, ville jeg drømme om en fast søger i stil med Fuji X100’erens hybridsøger, som både er en optisk søger, en kombineret optisk og elektronisk eller en ren elektronisk – alt efter hvad man ønsker.
 
Det lidt gammeldags, lidt retroagtige, firkantede design af kamerahuset elsker jeg. Det må ikke ændres, og det behøver det heller ikke, selvom det skulle have nogle flere millimeter i længden og et par i højden.
 
Menuerne er de samme skøre, rodede og uoverskuelige, der også skæmmer de andre Sony-kameraer, jeg har prøvet. Det er sært, at Sony ikke får gjort noget ved det. Når jeg browser rundt på nettet, kan jeg se, at så godt som alle fotografer, der udtaler sig om Sony’s kameraer kritiserer to ting: Batteriernes ringe levetid og det rodede, ulogiske menu-system. Det bør nogen på Sony dog opdage på et eller andet tidspunkt.
 
Om at komme ud af skabet
I løbet af juledagene optrådte jeg naturligvis flere gange i både TV2/NEWS og i TV2/Nyhederne om Mellemøstens fortrædeligheder. Når man befinder sig på TV2’s hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense, så foregår disse LIVE-optrædener i Nyhederne og NEWS nede fra ”Skabet”, som vi kaldet det. Et lille bitte, klaustrofobisk rum med et kamera skubbet op i en niche i den ene side, og en kæmpe TV-skærm, der viser et billede af Kvægtorvets midtergang, i den anden bagved den person, der skal interviewes. Det ser ud som om man står ude i midtergangen, hvor man en gang trak rundt med slagtekvæg, men det gør man ikke. Man sidder nede i ”Skabet”.
 
Her kunne jeg naturligvis ikke fotografere mig selv med det lille Sony-kamera, mens jeg var inde i ”Skabet”, så det får jeg Ebbe Rosendahl til. Han er ikke bare en god kollega og lysmester på TV2, han er også en passioneret amatørfotograf og redaktør af tidsskriftet ”Dansk Fotografi”, som er medlemsblad for Selskabet for Dansk Fotografi. 
 
”Neeeej, det er godt nok et lækkert kamera”, siger han mildt, da jeg rækker det lille SWony-kamera over til ham. ”Og solidt bygget”, tilføjer han og vejer det imponeret i hånden.

Ebbe knipser løs, mens jeg klæder om og går ind og ud af ”Skabet” for at gøre mig klar til udsendelsen.
 
”Nu kan jeg jo skrive i artiklen, at jeg er kommet ”ud af skabet”, siger jeg til Ebbe, mens jeg løsner op for slipset. ”Så bliver det en af Danmarks allermest læste anmeldelser af et kamera. Hvis jeg så også indleder med et stort flot billede af Divya, så er den hjemme.”
 
Som sagt, så gjort.
 
Lige inden 19-Nyhederne går jeg ind i studiet, falder på knæ foran Divya og spørger, om jeg må få lov til at teste kameraet på hende, inden det løber tør for batteri. Det får jeg naturligvis lov til, så nu er min lykke gjort. Det her må blive en kioskbasker af en internetartikel: Divya er med, og jeg fortæller, at jeg er ”kommet ud af skabet”.
 
Sony’s RX1R Mark II har dokumenteret det hele, så det kan ikke diskuteres. 
 
Lækkert er kameraet også. Det kan heller ikke diskuteres. Billederne er helt uforlignelige. Det er ren kvalitet. 
 
Nu nåede jeg på grund af julen og mit arbejde slet ikke udenfor TV2’s gange og redaktionslokaler med kameraet i de ganske få af dagens timer, hvor der var lidt lys, og hvor det ikke styrtede ned. Men jeg vil med mine blot tre dage sammen med det påstå, at det er et helt optimalt kamera til Street Photography.
 
35 mm-objektivet er perfekt til den genre. Autofokus’en er hurtig og præcis, og så er det totalt lydsvagt. Man kan næsten ikke høre klikket, når man snupper et billede.
 
En lækker lille pakke.
 
Pyh, det kan også misforstås.
 
Men dyrt er det. For dyrt efter min mening.
 
Med en pris på mellem kr. 27.500,- til kr. 28.500,- så nærmer man sig det niveau, hvor man lige så godt kan købe sig et Sony A7R Mark II, som har indbygget billedstabilisering samt muligheden for at skifte objektiver.
 
Eller, hvis størrelsen er det afgørende, og man ikke har noget imod det faste 35 mm-objektiv, som ikke kan skiftes, så ville jeg kigge på et Fujifilm X100T, som man kan få til kr. 9-10.000,- Det har så ganske vist en lidt mindre sensor, men det er også langt under halvdelen af prisen på Sony’s RX1R II.
 
Men bliver man ikke skræmt af prisen, så er Sony RX1R Mark II et helt igennem fantastisk kamera. Ingen diskussion. Overhovedet ikke. Lækkert, lille, handy, høj kvalitet, super objektiv, sublime billeder.
 
Leica Q kommer slet ikke i betragtning. Det har en totalt uhørt pris på kr. 31.000,- Normalt for Leica, men ikke pengene værd for almindeligt dødelige.
 

---

 
 
 
Interessante links om Sony RX1R Mark II:
DXO’s anmeldelse og test.
 
Digital Photography Review’s Barney Britton om hvorfor han har købt Sony RX1R II’eren til sig selv, og hvorfor det efter hans mening er årets kamera.
 
En sammenlignende test i DP Review, hvor Sony’en sammenlignes med en række andre nye kameraer af samme type.